Jeg er bange for at føde igen

Det er mit 2. barn.. Som udgangspunkt var min første fødsel god. Jeg var fuldt udvidet 4 timer efter første ve, og jeg fødte uden smertelindring. Der var ikke komplikationer..

.. Men.. Det gik for hurtigt. Jeg havde vestorm fra start, jeg måtte have vehæmmende, og jeg kunne IKKE arbejde med veerne, jeg brølede og skreg og udbrød bare hver gang der kom en ve "ÅÅÅÅH NEJ, IKKE IGEN!!!". Da jeg fik mit barn op på maven følte jeg ingenting. Jeg var bare overvældet og i chok, jeg havde slet ikke hovedet med i det, og jeg blev ikke ramt af den der kærlighedsfølelse. Der gik faktisk tid før jeg fik den opbygget. Selvfølgelig elsker jeg i dag mit barn højere end livet selv, jeg ville gøre alt for hende, og hun er mit livs lys. Men det kom ikke af sig selv lige med det samme, og det hele gik så stærkt.

Så har så mange tanker om 2. gang! Jeg er så bange for det går for stærkt. Alle jeg kender fødte hurtigere anden gang, og hvis jeg ikke kunne følge med 1. gang på de der 4 timer, hvad så anden gang.. Det var forfærdeligt at få dette smukke menneske op på maven, og så bare føle sig blank! Og jeg følte fødslen var udenfor min kontrol 100%. Og så kan jeg ikke regne med hvornår jeg skal komme ind, for jeg fik skæld ud af en JM da jeg kom ind, for mine veer var jo aaaalt for korte (under 30 sekunder), men hun måtte jo lukke røven og æde sin gamle hat, for jeg var 4 cm åben og fødte jo ikke længe efter, så mine korte veer battede åbenbart.

Vi har ikke bil og skal have mindsten hentet hvis det er om natten.. Og familien der skal komme har hhv 30 og 60 minutters transport herhen, og så har vi 10 min hen på sygehuset + den tid vi lige skal ned i bilen, fra bilen op på fg osv.

Jeg er bare så bange for pludselig at få presseveer det forkerte sted, at min kæreste ikke kan nå med fordi han til den tid er i praktik udenbys, og såfremt det hele går vel med at komme frem osv. at jeg slet ikke kan følge med mentalt og får en dårlig start med barnet igen

Jeg er klar over der kan ske så meget, men hvis nu det forløber "normalt"...

Anonym skriver:

Det er mit 2. barn.. Som udgangspunkt var min første fødsel god. Jeg var fuldt udvidet 4 timer efter første ve, og jeg fødte uden smertelindring. Der var ikke komplikationer..

.. Men.. Det gik for hurtigt. Jeg havde vestorm fra start, jeg måtte have vehæmmende, og jeg kunne IKKE arbejde med veerne, jeg brølede og skreg og udbrød bare hver gang der kom en ve "ÅÅÅÅH NEJ, IKKE IGEN!!!". Da jeg fik mit barn op på maven følte jeg ingenting. Jeg var bare overvældet og i chok, jeg havde slet ikke hovedet med i det, og jeg blev ikke ramt af den der kærlighedsfølelse. Der gik faktisk tid før jeg fik den opbygget. Selvfølgelig elsker jeg i dag mit barn højere end livet selv, jeg ville gøre alt for hende, og hun er mit livs lys. Men det kom ikke af sig selv lige med det samme, og det hele gik så stærkt.

Så har så mange tanker om 2. gang! Jeg er så bange for det går for stærkt. Alle jeg kender fødte hurtigere anden gang, og hvis jeg ikke kunne følge med 1. gang på de der 4 timer, hvad så anden gang.. Det var forfærdeligt at få dette smukke menneske op på maven, og så bare føle sig blank! Og jeg følte fødslen var udenfor min kontrol 100%. Og så kan jeg ikke regne med hvornår jeg skal komme ind, for jeg fik skæld ud af en JM da jeg kom ind, for mine veer var jo aaaalt for korte (under 30 sekunder), men hun måtte jo lukke røven og æde sin gamle hat, for jeg var 4 cm åben og fødte jo ikke længe efter, så mine korte veer battede åbenbart.

Vi har ikke bil og skal have mindsten hentet hvis det er om natten.. Og familien der skal komme har hhv 30 og 60 minutters transport herhen, og så har vi 10 min hen på sygehuset + den tid vi lige skal ned i bilen, fra bilen op på fg osv.

Jeg er bare så bange for pludselig at få presseveer det forkerte sted, at min kæreste ikke kan nå med fordi han til den tid er i praktik udenbys, og såfremt det hele går vel med at komme frem osv. at jeg slet ikke kan følge med mentalt og får en dårlig start med barnet igen

Jeg er klar over der kan ske så meget, men hvis nu det forløber "normalt"...

Jeg ville ikke smutte uden et Jeg har ikke selv født hurtigt nogen af de gange jeg har født. Men nej hvor kaN jeg godt forstå du ikke kunne nå og opfatte hvad Der skete.. Har du snakket med din nuværende JM om det? Jeg tænker det måske skal stå i din journal?? Og at du har en og vende alle dine tanker med som ved hvad du går igennem.. 

TaAsJu skriver:

Jeg ville ikke smutte uden et Jeg har ikke selv født hurtigt nogen af de gange jeg har født. Men nej hvor kaN jeg godt forstå du ikke kunne nå og opfatte hvad Der skete.. Har du snakket med din nuværende JM om det? Jeg tænker det måske skal stå i din journal?? Og at du har en og vende alle dine tanker med som ved hvad du går igennem.. 

Jeg har ikke været afsted endnu selvom jeg er halvvejs.. Men heldigt for mig skal jeg gå hos hende jeg havde første gang, og det var hende der var der under fødslen og bragte vores barn til verden, så det må man sige er ret heldigt i forhold til at snakke om hele oplevelsen heldigvis! og tak!

Anonym skriver:

Det er mit 2. barn.. Som udgangspunkt var min første fødsel god. Jeg var fuldt udvidet 4 timer efter første ve, og jeg fødte uden smertelindring. Der var ikke komplikationer..

.. Men.. Det gik for hurtigt. Jeg havde vestorm fra start, jeg måtte have vehæmmende, og jeg kunne IKKE arbejde med veerne, jeg brølede og skreg og udbrød bare hver gang der kom en ve "ÅÅÅÅH NEJ, IKKE IGEN!!!". Da jeg fik mit barn op på maven følte jeg ingenting. Jeg var bare overvældet og i chok, jeg havde slet ikke hovedet med i det, og jeg blev ikke ramt af den der kærlighedsfølelse. Der gik faktisk tid før jeg fik den opbygget. Selvfølgelig elsker jeg i dag mit barn højere end livet selv, jeg ville gøre alt for hende, og hun er mit livs lys. Men det kom ikke af sig selv lige med det samme, og det hele gik så stærkt.

Så har så mange tanker om 2. gang! Jeg er så bange for det går for stærkt. Alle jeg kender fødte hurtigere anden gang, og hvis jeg ikke kunne følge med 1. gang på de der 4 timer, hvad så anden gang.. Det var forfærdeligt at få dette smukke menneske op på maven, og så bare føle sig blank! Og jeg følte fødslen var udenfor min kontrol 100%. Og så kan jeg ikke regne med hvornår jeg skal komme ind, for jeg fik skæld ud af en JM da jeg kom ind, for mine veer var jo aaaalt for korte (under 30 sekunder), men hun måtte jo lukke røven og æde sin gamle hat, for jeg var 4 cm åben og fødte jo ikke længe efter, så mine korte veer battede åbenbart.

Vi har ikke bil og skal have mindsten hentet hvis det er om natten.. Og familien der skal komme har hhv 30 og 60 minutters transport herhen, og så har vi 10 min hen på sygehuset + den tid vi lige skal ned i bilen, fra bilen op på fg osv.

Jeg er bare så bange for pludselig at få presseveer det forkerte sted, at min kæreste ikke kan nå med fordi han til den tid er i praktik udenbys, og såfremt det hele går vel med at komme frem osv. at jeg slet ikke kan følge med mentalt og får en dårlig start med barnet igen

Jeg er klar over der kan ske så meget, men hvis nu det forløber "normalt"...

Jeg kan ikke sige så meget andet end at trøste dig. Jeg kan så sandelig godt forstå dig, men kan jo ikke hjælpe dig.

Tror bare at du må prøve at tage det, som det kommer, og så forsøge at bevare humøret.
Nu ved du jo, at det kan gå stærkt, og så må du forberede dig ved at øve dig på følelsen omkring det at modtage den lille nye, så det er bygget op inden trolden kommer.
Snak med den lille derinde. Fortæl den lille, at du glæder dig osv. osv.
Lev med i barnets dag i din mave, og prøv at forestille dig at den lille allerede ligger på din mave og bare vips er smuttet ud.

For mig, der synes at mine fødsler var et mareridt på 22 og 13 timer, synes ikke det var spor sjovt.
Jeg havde også ve-storm..i 22 timer, så for mig var det et helvede på jord.
Og jeg ønskede bare at få det overstået.
Med nr 2, var der helt normale tiltagende veer, og det tog så 13 timer og var stygt alligevel.
Så du skal jo nok indstille dig på, at det går stærkt, men jeg tror på, at du vil få nogle langt bedre veer denne gang..især hvis du slapper godt af, når det begynder.
Et kæmpeknus herfra

Kærligst
Sussie

Jeg kan godt forstå du er utryg/bange det ville jeg nok også være hvis jeg havde oplevet det som du har. Jeg synes du skal snakke med din jordmoder omkring det, hun må kunne hjælpe dig. Sender dig en krammer

Anonym skriver:

Det er mit 2. barn.. Som udgangspunkt var min første fødsel god. Jeg var fuldt udvidet 4 timer efter første ve, og jeg fødte uden smertelindring. Der var ikke komplikationer..

.. Men.. Det gik for hurtigt. Jeg havde vestorm fra start, jeg måtte have vehæmmende, og jeg kunne IKKE arbejde med veerne, jeg brølede og skreg og udbrød bare hver gang der kom en ve "ÅÅÅÅH NEJ, IKKE IGEN!!!". Da jeg fik mit barn op på maven følte jeg ingenting. Jeg var bare overvældet og i chok, jeg havde slet ikke hovedet med i det, og jeg blev ikke ramt af den der kærlighedsfølelse. Der gik faktisk tid før jeg fik den opbygget. Selvfølgelig elsker jeg i dag mit barn højere end livet selv, jeg ville gøre alt for hende, og hun er mit livs lys. Men det kom ikke af sig selv lige med det samme, og det hele gik så stærkt.

Så har så mange tanker om 2. gang! Jeg er så bange for det går for stærkt. Alle jeg kender fødte hurtigere anden gang, og hvis jeg ikke kunne følge med 1. gang på de der 4 timer, hvad så anden gang.. Det var forfærdeligt at få dette smukke menneske op på maven, og så bare føle sig blank! Og jeg følte fødslen var udenfor min kontrol 100%. Og så kan jeg ikke regne med hvornår jeg skal komme ind, for jeg fik skæld ud af en JM da jeg kom ind, for mine veer var jo aaaalt for korte (under 30 sekunder), men hun måtte jo lukke røven og æde sin gamle hat, for jeg var 4 cm åben og fødte jo ikke længe efter, så mine korte veer battede åbenbart.

Vi har ikke bil og skal have mindsten hentet hvis det er om natten.. Og familien der skal komme har hhv 30 og 60 minutters transport herhen, og så har vi 10 min hen på sygehuset + den tid vi lige skal ned i bilen, fra bilen op på fg osv.

Jeg er bare så bange for pludselig at få presseveer det forkerte sted, at min kæreste ikke kan nå med fordi han til den tid er i praktik udenbys, og såfremt det hele går vel med at komme frem osv. at jeg slet ikke kan følge med mentalt og får en dårlig start med barnet igen

Jeg er klar over der kan ske så meget, men hvis nu det forløber "normalt"...

Du har prøvet det før. Denne gang har du muligheden for at forberede dig. HVIS det samme skete, ved du hvordan det forgår.

Og hvad angår din kæreste og familie - Du havde sikkert samme frygt sidste gang, og du kom igennem det med din kæreste ved din side. Det skal nok gå, det er jeg sikker på!

Ingen fødsel er den samme, og jeg er sikker på at du nok skal klare det. 

Sørg for at få så stærkt et bånd til den bette i maven som muligt, snak og navngiv ham, og glæd dig over de små ting..

Du skal nok elske dit barn ved første øjekast, det er jeg sikker på  og hvis du ikke gør - så skal du ikke føle dig skyldig. Det komme med tiden, ligesom det har gjort med din lille pige.

Ønsker dig alt held og lykke med din fødsel.  

Jeg håber så meget at din jordemoder kan hjælpe dig og berolige dig, for det der er da ikke til at holde til, at du skal gå med alle de tanker!

Er der ikke en mulighed for, at l kan have en back-up med en der kan tage jeres datter, hvis det er om natten? Jeg tænker en god veninde eller en anden der kender jer og jeres datter godt, så du ikke skal bekymre dig så meget om, hvorvidt du får presseveer et træls sted?

Kunne du slet ikke mærke nogen optakt til at det gik imod fødsel sidste gang? Eller måske noget, hvor du kunne være opmærksom på, om det skete igen denne gang?

I hvert fald er det vigtigt du får snakket med nogle om det!

Og så ved jeg med sikkerhed, at du ikke er den eneste der ikke er blevet overvældet af verdens størreste kærlighed det øjeblik baby lå på din mave, der er bare ikke ret mange der tør være ærlige omkring det! Jeg kender et par stykker, og de har været forbundet med stor skyldfølelse, som jo bare slet ikke er fair, for det gør dem jo på ingen måde til dårligere forældre, de skulle bare lige vænne sig til tanken!

Godt du får den samme JM igen, det håber jeg meget, det kan hjælpe dig!

Anonym skriver:

Det er mit 2. barn.. Som udgangspunkt var min første fødsel god. Jeg var fuldt udvidet 4 timer efter første ve, og jeg fødte uden smertelindring. Der var ikke komplikationer..

.. Men.. Det gik for hurtigt. Jeg havde vestorm fra start, jeg måtte have vehæmmende, og jeg kunne IKKE arbejde med veerne, jeg brølede og skreg og udbrød bare hver gang der kom en ve "ÅÅÅÅH NEJ, IKKE IGEN!!!". Da jeg fik mit barn op på maven følte jeg ingenting. Jeg var bare overvældet og i chok, jeg havde slet ikke hovedet med i det, og jeg blev ikke ramt af den der kærlighedsfølelse. Der gik faktisk tid før jeg fik den opbygget. Selvfølgelig elsker jeg i dag mit barn højere end livet selv, jeg ville gøre alt for hende, og hun er mit livs lys. Men det kom ikke af sig selv lige med det samme, og det hele gik så stærkt.

Så har så mange tanker om 2. gang! Jeg er så bange for det går for stærkt. Alle jeg kender fødte hurtigere anden gang, og hvis jeg ikke kunne følge med 1. gang på de der 4 timer, hvad så anden gang.. Det var forfærdeligt at få dette smukke menneske op på maven, og så bare føle sig blank! Og jeg følte fødslen var udenfor min kontrol 100%. Og så kan jeg ikke regne med hvornår jeg skal komme ind, for jeg fik skæld ud af en JM da jeg kom ind, for mine veer var jo aaaalt for korte (under 30 sekunder), men hun måtte jo lukke røven og æde sin gamle hat, for jeg var 4 cm åben og fødte jo ikke længe efter, så mine korte veer battede åbenbart.

Vi har ikke bil og skal have mindsten hentet hvis det er om natten.. Og familien der skal komme har hhv 30 og 60 minutters transport herhen, og så har vi 10 min hen på sygehuset + den tid vi lige skal ned i bilen, fra bilen op på fg osv.

Jeg er bare så bange for pludselig at få presseveer det forkerte sted, at min kæreste ikke kan nå med fordi han til den tid er i praktik udenbys, og såfremt det hele går vel med at komme frem osv. at jeg slet ikke kan følge med mentalt og får en dårlig start med barnet igen

Jeg er klar over der kan ske så meget, men hvis nu det forløber "normalt"...

jeg har også født hurtigt begge gange jeg havede dog ikke problemer med at arbejde med veeren, så der kan jeg desværrer ikke give dig nogen råd. men tror bare at man skal prøve at slappe af nå det er

og der stå i din jounal at du har født hurtigt første gang så de vil formenlig be dig om at komme ind hvis du ringer (det gjorde de med mig anden gang)

første gang troede de også bare at jeg ville blive sendt hjem fordi min veer (var i tvivl om det var veer) ikke var reglmæssig men da jeg kom inden der ændre de også hurtigt mening. (tror det er fordi de forventer at en første gang fødene tager min 14 timer)

og det med at dem der skal kører bor langt væk så ville jeg råde dig til at ringe lige så snart du mærker det mindste, har du ikke nogen i nærheden der kan tage din datter for så kunne i evt tage en taxa hvis der kun er de 10 min

til sidst vil jeg lige give dig et

Min nr 2 fødsel varede 3.45 fra første vee til hun var ude.alt for hurtigt.
Tredje gang lavede jeg den aftale at jeg måtte komme med det samme, har 45 min til sygehuset. Men fødselen tog så 14 timer, super dejligt

Min nr 2 fødsel varede 3.45 fra første vee til hun var ude.alt for hurtigt.
Tredje gang lavede jeg den aftale at jeg måtte komme med det samme, har 45 min til sygehuset. Men fødselen tog så 14 timer, super dejligt