til jer der kender til svangerskabsforgiftning

Hej de damer:-)

Noget tid siden jeg har været på herinde, der er så meget at se til.

 

Vi er jo blevet gravide igen med termin 22.01.2012.Så er nu i uge 29. det er skønt og vi glæder os. Jeg har desværre i forbindelse med graviditeten fået stofskiftesygdom i form af for højt stofskifte. Det udgør en risiko for at barnet bliver lille, også fordi det jo ikke har været kendt inden graviditet. Jeg går til kontroller hver tredje fjerde uge, så der er godt styr på mig. Lillemanden har lagt mellem 0,5%-2% over gennemsnittet størrelsesmæssigt, så det er fint. Lige indtil den sidste kontrol vi var til for et par dage siden. Han er nu 7% under gennemsnit :-O det gør mig meget nervøs, for har samtidig fået væske i kroppen, mit blodtryk ligger på 145/89 og jeg er blevet testet +1 på protein i urinen. Skal til ekstra tjek her på torsdag, men jeg er virkelig nervøs for om det er begyndende svangerskabsforgiftning... Blev så paf at jeg intet fik spurgt om ved lægen på sygehuset... Hvad tænker i og hvad er jeres erfaringer med ssf??

 

hjælp hjælphjælp en frustreret fortvivlet mor

Ønskeønskeønskebarn skriver:

Hej de damer:-)

Noget tid siden jeg har været på herinde, der er så meget at se til.

 

Vi er jo blevet gravide igen med termin 22.01.2012.Så er nu i uge 29. det er skønt og vi glæder os. Jeg har desværre i forbindelse med graviditeten fået stofskiftesygdom i form af for højt stofskifte. Det udgør en risiko for at barnet bliver lille, også fordi det jo ikke har været kendt inden graviditet. Jeg går til kontroller hver tredje fjerde uge, så der er godt styr på mig. Lillemanden har lagt mellem 0,5%-2% over gennemsnittet størrelsesmæssigt, så det er fint. Lige indtil den sidste kontrol vi var til for et par dage siden. Han er nu 7% under gennemsnit :-O det gør mig meget nervøs, for har samtidig fået væske i kroppen, mit blodtryk ligger på 145/89 og jeg er blevet testet +1 på protein i urinen. Skal til ekstra tjek her på torsdag, men jeg er virkelig nervøs for om det er begyndende svangerskabsforgiftning... Blev så paf at jeg intet fik spurgt om ved lægen på sygehuset... Hvad tænker i og hvad er jeres erfaringer med ssf??

 

hjælp hjælphjælp en frustreret fortvivlet mor

Jeg har ikke forstand på forøget stofskifte i forbindelse med svangerskab, men det burde du jo kunne google dig til, og så finde ud af en masse på den måde.

Til gengæld, så fik jeg svangerskabsforgiftning under min sidste graviditet. Lige først er der ikke den store fare for barnet, da det er moderen, det går værst ud over, da lever og nyrer bliver voldsomt belastet, men i længden kan det også skade barnet.
Har man protein i urinen, kan det altid være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning, og det værste ved det er, at man faktisk kan gå rundt med det uden at vide at man har det.
Dog er +1 ikke så slemt, så jeg synes du skal tage den med ro.
Og så kan du jo kontakte din egen læge og bede om en tolkning og forklaring, af de resultater, man er nået frem til indtil nu, og snakke med lægen om din bekymring.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jeg har ikke forstand på forøget stofskifte i forbindelse med svangerskab, men det burde du jo kunne google dig til, og så finde ud af en masse på den måde.

Til gengæld, så fik jeg svangerskabsforgiftning under min sidste graviditet. Lige først er der ikke den store fare for barnet, da det er moderen, det går værst ud over, da lever og nyrer bliver voldsomt belastet, men i længden kan det også skade barnet.
Har man protein i urinen, kan det altid være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning, og det værste ved det er, at man faktisk kan gå rundt med det uden at vide at man har det.
Dog er +1 ikke så slemt, så jeg synes du skal tage den med ro.
Og så kan du jo kontakte din egen læge og bede om en tolkning og forklaring, af de resultater, man er nået frem til indtil nu, og snakke med lægen om din bekymring.

Kærligst
Sussie

Forsøger osse at tage det roligt, indtil der kommer flere resultater fra lægen... Bare ikke vanviggtig sjovt at gå og tænke på, for man kan jo ikke lade være med at analysere og spekulere osv. Men dejligt at vide det som sådan ikke er farligt for lillebror

Ønskeønskeønskebarn skriver:

Forsøger osse at tage det roligt, indtil der kommer flere resultater fra lægen... Bare ikke vanviggtig sjovt at gå og tænke på, for man kan jo ikke lade være med at analysere og spekulere osv. Men dejligt at vide det som sådan ikke er farligt for lillebror

Ikke i første omgang, da det er din krop der har det svært, og også er den der tager belastningen.
Det er først senere, hvis moderens krop begynder at sætte ud, at det begynder at blive farligt for barnet.
Så op med modet...det skal nok gå alt sammen. Jeg er sikker på at de passer godt på dig.

Ønskeønskeønskebarn skriver:

Hej de damer:-)

Noget tid siden jeg har været på herinde, der er så meget at se til.

 

Vi er jo blevet gravide igen med termin 22.01.2012.Så er nu i uge 29. det er skønt og vi glæder os. Jeg har desværre i forbindelse med graviditeten fået stofskiftesygdom i form af for højt stofskifte. Det udgør en risiko for at barnet bliver lille, også fordi det jo ikke har været kendt inden graviditet. Jeg går til kontroller hver tredje fjerde uge, så der er godt styr på mig. Lillemanden har lagt mellem 0,5%-2% over gennemsnittet størrelsesmæssigt, så det er fint. Lige indtil den sidste kontrol vi var til for et par dage siden. Han er nu 7% under gennemsnit :-O det gør mig meget nervøs, for har samtidig fået væske i kroppen, mit blodtryk ligger på 145/89 og jeg er blevet testet +1 på protein i urinen. Skal til ekstra tjek her på torsdag, men jeg er virkelig nervøs for om det er begyndende svangerskabsforgiftning... Blev så paf at jeg intet fik spurgt om ved lægen på sygehuset... Hvad tænker i og hvad er jeres erfaringer med ssf??

 

hjælp hjælphjælp en frustreret fortvivlet mor

Tillykke med graviditeten.

Jeg har selv lavt stofskifte - fik det konstateret inden min første graviditet i 2007/2008. Nu er jeg gravid i uge 25, og går til ekstra vægtscanninger (bla senere i dag), for at de kan følge bettefisen.

I 2008 fødte jeg en pige i uge 32, som kun vejede 1600 g. Dengang fik jeg at vide, at der var risiko for at jeg fik et lille barn - pga min stofskiftesygdom.

Ang svangerskabsforgiftning, så er det en rigtig træls sygdom, som kan gøre skade hos mor og barn (grunden til min fødsel i uge 32).

Men værdierne skal være MEGET værre end dem du har fået målt. Dine tal tyder mere på begyndende svangerskabsforgiftning, som kan afhjælpes ved hvile og sygemelding.

Umiddelbart ville jeg ikke være alt for bekymret, men ring evt til din læge og få en forklaring. Jeg kender alt for godt det med, at spørgsmålene altid kommer når man er gået ud af døren...;o) Og som alle de kloge kvinder sige - hellere ringe en gang for meget...

Ønskeønskeønskebarn skriver:

Hej de damer:-)

Noget tid siden jeg har været på herinde, der er så meget at se til.

 

Vi er jo blevet gravide igen med termin 22.01.2012.Så er nu i uge 29. det er skønt og vi glæder os. Jeg har desværre i forbindelse med graviditeten fået stofskiftesygdom i form af for højt stofskifte. Det udgør en risiko for at barnet bliver lille, også fordi det jo ikke har været kendt inden graviditet. Jeg går til kontroller hver tredje fjerde uge, så der er godt styr på mig. Lillemanden har lagt mellem 0,5%-2% over gennemsnittet størrelsesmæssigt, så det er fint. Lige indtil den sidste kontrol vi var til for et par dage siden. Han er nu 7% under gennemsnit :-O det gør mig meget nervøs, for har samtidig fået væske i kroppen, mit blodtryk ligger på 145/89 og jeg er blevet testet +1 på protein i urinen. Skal til ekstra tjek her på torsdag, men jeg er virkelig nervøs for om det er begyndende svangerskabsforgiftning... Blev så paf at jeg intet fik spurgt om ved lægen på sygehuset... Hvad tænker i og hvad er jeres erfaringer med ssf??

 

hjælp hjælphjælp en frustreret fortvivlet mor

Da jeg havde Ssf havde jeg det rigtig dårligt.

havde alle de klassiske tegn på Ssf og blev indlagt på sygehuset da jeg  var 36+4. De tog nogen blodprøver og kunne se at jeg havde begyndende Ssf! De indlagde mig deroppe til obs. Og om natten fik jeg det værre og blodprøverne viste at jeg nu havde fåey svær Ssf. dagen efter 36+5 kastede jeg op og fik det så skidt. Her viste prøverne så at det havde udviklet sig til HELLP og derfor blev jeg om aften sat igang og fødte min søn 36+6. 

da jeg havde født fik jeg det bedre, men bloeprøverne viste at mine organer og blodplader ikke havde det godt, derfor var der tale om at jeg skulle indlægges på intensiv men heldigvis blev blodprøverne nogen timer efter bedre.

SSF er sådan en lumsk sygdom, den kan udvikle sig på få min. Jeg gik fra at have tegn på det til at få HELLP på to dage!

jeg sys helt bestemt at du skal bede dem om at tage nogen blodprøver, derudfra kan de se om det er SSF. 

og igen det er ikke så farligt for barnet men mere for moren! Det var derfor jeg blev sat igang, da de var bekymret for mig, Mathias havde det godt.

ps ondt i maven, flimmer for øjnene, hovdepine, opkast, kvalme osv hold øje med det!

Lenaogkasper skriver:

Da jeg havde Ssf havde jeg det rigtig dårligt.

havde alle de klassiske tegn på Ssf og blev indlagt på sygehuset da jeg  var 36+4. De tog nogen blodprøver og kunne se at jeg havde begyndende Ssf! De indlagde mig deroppe til obs. Og om natten fik jeg det værre og blodprøverne viste at jeg nu havde fåey svær Ssf. dagen efter 36+5 kastede jeg op og fik det så skidt. Her viste prøverne så at det havde udviklet sig til HELLP og derfor blev jeg om aften sat igang og fødte min søn 36+6. 

da jeg havde født fik jeg det bedre, men bloeprøverne viste at mine organer og blodplader ikke havde det godt, derfor var der tale om at jeg skulle indlægges på intensiv men heldigvis blev blodprøverne nogen timer efter bedre.

SSF er sådan en lumsk sygdom, den kan udvikle sig på få min. Jeg gik fra at have tegn på det til at få HELLP på to dage!

jeg sys helt bestemt at du skal bede dem om at tage nogen blodprøver, derudfra kan de se om det er SSF. 

og igen det er ikke så farligt for barnet men mere for moren! Det var derfor jeg blev sat igang, da de var bekymret for mig, Mathias havde det godt.

ps ondt i maven, flimmer for øjnene, hovdepine, opkast, kvalme osv hold øje med det!

Ønskeønskeønskebarn skriver:

Hej de damer:-)

Noget tid siden jeg har været på herinde, der er så meget at se til.

 

Vi er jo blevet gravide igen med termin 22.01.2012.Så er nu i uge 29. det er skønt og vi glæder os. Jeg har desværre i forbindelse med graviditeten fået stofskiftesygdom i form af for højt stofskifte. Det udgør en risiko for at barnet bliver lille, også fordi det jo ikke har været kendt inden graviditet. Jeg går til kontroller hver tredje fjerde uge, så der er godt styr på mig. Lillemanden har lagt mellem 0,5%-2% over gennemsnittet størrelsesmæssigt, så det er fint. Lige indtil den sidste kontrol vi var til for et par dage siden. Han er nu 7% under gennemsnit :-O det gør mig meget nervøs, for har samtidig fået væske i kroppen, mit blodtryk ligger på 145/89 og jeg er blevet testet +1 på protein i urinen. Skal til ekstra tjek her på torsdag, men jeg er virkelig nervøs for om det er begyndende svangerskabsforgiftning... Blev så paf at jeg intet fik spurgt om ved lægen på sygehuset... Hvad tænker i og hvad er jeres erfaringer med ssf??

 

hjælp hjælphjælp en frustreret fortvivlet mor

Jeg har haft sf begge gange..
1. Gang gik jeg med for højt blodtryk længe. Gik til kontrol på riget hver 14. Dag, pga sukkersyge( har jeg haft i 22 år) og skulle heldigvis til kontrol, for mine øjne var begyndt at gøre mærkeligt, sådan en masse hvide prikker.. Jeg havde pakket en taske, for forventede egentlig ik at komme hjem, før jeg havde født..
Jeg var 35+3 og havde taget 20 kg. på, jeg var FYLDT med væske og kunne ik engang have mine klipklapper ordentligt på
Jeg blev indlagt og dagen efter om morgenen, kom de ind og sagde, at indenfor en halv time, var jeg blevet mor, for barnet havde det dårligt
Jeg selv havde det sådan set ik så slemt.
Hun kom i uge 35+4.. Sund og rask 3050g.

2. Gang blev jeg rigtig syg, som i RIGTIG syg!
Jeg var ca. 28 uger henne og blev indlagt med symptomer igen. Havde taget 18 kg på, mit blodtryk var højt, havde hovedpine og bare generalt ik ret godt.
Jeg lå der i to uger og fik det bare værre. Til sidst begyndte jeg næsten ik at kunne trække vejret. Det føltes som om der sad et 200 kg tungt menneske på mit bryst ;(
Jeg begyndte at kaste op og fik en indsprøjtning for ik at gå i krampe (mit livs vildeste rus, tror ligeså godt jeg kunne have sniffet 20 kg kokain!!)
De havde hele tiden taget blodprøver og de viste nu, at NU skulle han ud, hvis jeg skulle overleve. Han havde det heldigvis helt fint derinde..
Ligeså snart han blev flået ud af mig, havde jeg ik ondt mere deeeejligt
Han blev født 30+1. Var lille men havde det godt. 1829g.

Fødselslægen kom ned bagefter og sagde, at det var godt han kom ud så hurtigt, for de havde fået svarene, på de sidste blodprøver, de havde nået at tage og jeg havde højst sandsynligt ik selv overlevet, hvis ik han var blevet født..

Jeg ville kontakte lægen og bede om en blodprøve, hvis jeg var dig, for det er sgu ik til at spøge med..
Det kan jo også være alt er fint, som det forhåbentligt er, men så får du også fred i sindet..
Og HVIS der er noget, så er de jo obs på dig..
Held og lykke

Jeg fik også begyndende svangerskabsforgiftning i første graviditet.

Det udviklede sig heldigvis ikke videre, og hun blev født en uge efter uden problemer.

Det, jeg oplevede, var, at der blev passet rigtig godt på mig. Blodprøver med få dages mellemrum og en ekstra scanning og besked om, at hvis noget ændrede sig, så skulle jeg bare ringe med de samme.

Det mest frustrerende var beskeden om, at jeg bare skulle gå hjemme og slappe af. Jeg er mere typen til, at hvis der er noget galt, så gør jeg det, som skal til for at rette det op. Jeg var ved at blive sindsyg af ikke at kunne gøre noget aktivt for at blive bedre.

 for at det går lige så fint for dig som for mig.