Brug for hjælp ang abort måske??

Hej jeg er gravid 8+4 og har et barn på 3 nu er mig og kæresten gået fra hinanden og er blivet lidt usikker på om det bliver for hårdt alene med to?:/ nogen der står alene med to børn som kan fortælle lidt? Så ville det være dejligt

Har ingen erfaringer - men villie lige oppe tråden, så det er andre der kan byde ind. Knus til dig 

Anonym skriver:

Hej jeg er gravid 8+4 og har et barn på 3 nu er mig og kæresten gået fra hinanden og er blivet lidt usikker på om det bliver for hårdt alene med to?:/ nogen der står alene med to børn som kan fortælle lidt? Så ville det være dejligt

Nu har jeg ikke direkte prøvet at være alene med to børn, men det har min datter, og flere andre jeg har kendt i årenes løb, og jeg vil være helt ærlig.
Det er hårdt!
Selvfølgelig kan man klare det, hvis man vil, men...
Efter min mening er det ikke noget man skal opsøge hvis man kan undgå det.

Jeg går ikke ind for abort undtagen i særlige tilfælde, og jeg vil nok sige, at du hører ind under dem.
Du og dit barn vil få det så meget lettere også økonomisk, hvis I kun er jer to.
Tænk på hvor meget overskud du skal have for at klare alt, både økonomisk og arbejdsmæssigt.
Hvis du får en mere nu binder du dig selv endnu mere på hænder og fødder, og skal starte helt forfra med alt, der angår et lille barn, og du skal også have overskud til den store.
Der er kun dig til at tage hånd om tingene, hvis den lille nye bliver syg. Du vil få mange flere udgifter osv. osv.
Du kan heller ikke vide hvor meget graviditeten vil påvirke dig, for selvom det måske gik let med nr 1, så er det ikke sikkert, det går let med nr 2.
Nu er din ældste så stor og forholdsvis selvhjulpen, hvad mange ting angår, og det vil lette dig meget i en hård hverdag, men får du en mere, så starter du forfra på alt det.
Jeg har selv været alenemor med et barn, og jeg synes, det var mere end rigeligt.

Men...i den sidste ende er det kun dig, der kan afgøre det, så lyt til din sunde fornuft og dit hjerte.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Hej jeg er gravid 8+4 og har et barn på 3 nu er mig og kæresten gået fra hinanden og er blivet lidt usikker på om det bliver for hårdt alene med to?:/ nogen der står alene med to børn som kan fortælle lidt? Så ville det være dejligt

Jeg har været/er alene med mine to piger og der er 2,7 år mellem dem.

jeg var alene fra uge 13 og ind til for ca 6 månededosisen hvor jeg så begyndte at være sammen med min nuværende kæreste..

jeg vil ikke male solskin og blomster for dig.

det er hamrende hårdt i perioder men der er også mange dejlige ting ved at havde to selv om man er alene.

nu er mine piger henholdvis 5 og 2,6 år og der er da dage de er ved at hive hoved af hinanden men til gengæld er de også rigtig glade for hinanden og de kan lege sammen mens jeg så kan rydde op, lave mad osv.

men klart er det rigtig hårdt

Jeg har altid været selv med mine piger... Har en på 7 år og en på 7 mdr.....
Og nej ren solskin er det ikke.... Som en anden skrev så er det til tider ben hårdt og virkelig opslidende..... Men der er selvfølgelig da også mange dejlige ting ved det.... Elsker jo da mine børn overalt på jorden,.. Men legende let er det ikke....
Personligt tror jeg slet ikke jeg havde kunne klare det hvis jeg ikke havde haft så stor en hjælp i mine forældre som bor lige i nærheden......
Det der har været værst for mig har været de kampe jeg har måtte tage med den mindstes far :/ det skal man også lige ha i baghovedet....

Men igen man kan hvad man vil og mere end man selv lige går og tror

sandramor skriver:

Jeg har altid været selv med mine piger... Har en på 7 år og en på 7 mdr.....
Og nej ren solskin er det ikke.... Som en anden skrev så er det til tider ben hårdt og virkelig opslidende..... Men der er selvfølgelig da også mange dejlige ting ved det.... Elsker jo da mine børn overalt på jorden,.. Men legende let er det ikke....
Personligt tror jeg slet ikke jeg havde kunne klare det hvis jeg ikke havde haft så stor en hjælp i mine forældre som bor lige i nærheden......
Det der har været værst for mig har været de kampe jeg har måtte tage med den mindstes far :/ det skal man også lige ha i baghovedet....

Men igen man kan hvad man vil og mere end man selv lige går og tror

Tak den ældste ser ikk sin far men det her barn vil faren med i alt

Søde ven.

Jeg vil bare gerne lige sige at det  ikke KUN er hårdt, det er også fantastisk at have børn. Jeg venter selv min nr. 2 men er ikke alene. Min søster har dog 2 vidunderlige piger som hun har alene! Den ældste har en god far der virkelig vil hende og nr. 2 kender ham ikke. Hun stod også i din situation og havde bestilt tid til at få hendes datter fjernet, men da hun sad der nede kunne hun ikke gøre det, og løb ud der fra. Vi havde ALLE opfordret hende til abort, nemlig fordi vi alle sagde at det ville blive hårdt. Men ved du hvad, hun har det så godt og hun er bare vokset med opgaven!  Når alt kommer til alt så klare de den og som hun selv siger er det på mange punkter vidunderligt at de kan lege sammen når hun står med opgaver der skal klares! Jeg synes det er vigtigt at du tænker tilbage på de vidunderlige stunder du har og har haft med dit første barn! Jeg bor selv langt væk fra min søster og kan ikke være der for hende, men hun har fået mange veninder med børn samme alder som bytter passning og på den måde for den ro hun nogle gange for brug for! Alt skal nok ordne sig. Synes bare lige der var lidt for mange "det for hårdt" fortalere... ville bare dele en oplevelse hvor det fungere  og hvor de er glade og har det rigitg godt!  Men selvfølgelig er det DIN beslutning!  Held og lykke KNUS

Mrs Welch skriver:

Søde ven.

Jeg vil bare gerne lige sige at det  ikke KUN er hårdt, det er også fantastisk at have børn. Jeg venter selv min nr. 2 men er ikke alene. Min søster har dog 2 vidunderlige piger som hun har alene! Den ældste har en god far der virkelig vil hende og nr. 2 kender ham ikke. Hun stod også i din situation og havde bestilt tid til at få hendes datter fjernet, men da hun sad der nede kunne hun ikke gøre det, og løb ud der fra. Vi havde ALLE opfordret hende til abort, nemlig fordi vi alle sagde at det ville blive hårdt. Men ved du hvad, hun har det så godt og hun er bare vokset med opgaven!  Når alt kommer til alt så klare de den og som hun selv siger er det på mange punkter vidunderligt at de kan lege sammen når hun står med opgaver der skal klares! Jeg synes det er vigtigt at du tænker tilbage på de vidunderlige stunder du har og har haft med dit første barn! Jeg bor selv langt væk fra min søster og kan ikke være der for hende, men hun har fået mange veninder med børn samme alder som bytter passning og på den måde for den ro hun nogle gange for brug for! Alt skal nok ordne sig. Synes bare lige der var lidt for mange "det for hårdt" fortalere... ville bare dele en oplevelse hvor det fungere  og hvor de er glade og har det rigitg godt!  Men selvfølgelig er det DIN beslutning!  Held og lykke KNUS

Åh tak for svar det lettede lidt

jeg stod i din situation, der var det bare omvendt, den store ser sin far, og den anden ville ikke komme til det, og jeg valgte det fra..

Det er nok en af de sværeste beslutningerj eg nogensinde har ksullet træffe, men jeg ved også bare inde i mig selv at det er den bedste beslutning jeg har taget, især hvis jeg skal tænke på min dreng..

An&Jo skriver:

jeg stod i din situation, der var det bare omvendt, den store ser sin far, og den anden ville ikke komme til det, og jeg valgte det fra..

Det er nok en af de sværeste beslutningerj eg nogensinde har ksullet træffe, men jeg ved også bare inde i mig selv at det er den bedste beslutning jeg har taget, især hvis jeg skal tænke på min dreng..

Tak min ældste søn ser ikk sin far og har aldrig mødt han så ham har jeg altid stået alene med 24/7 men det barn her vil faren vær med i alt