Hej piger. Her er min fødselsberretning af lillemanden.
Vi skulle have et vendingsforsøg onsdag d. 15 april kl 10. Lægen kom ind og sagde med det samme, det lykkedes ikke så skal vi ikke skåne dig og baby for den medicin, nu skal vi bare finde ud af hvad den vejer og tage en beslutning derfra, blev scannet til 3688, og lavede så den aftale med lægen om at jeg godt kunne føde en sædefødsel. Var dog stadig noget nervøs må man sige. Jeg spurtge om han ikke kunne løsne hinder på mig for den lille måtte jo helst ikke vokse for meget, hvis jeg skulle føde selv. Det gjorde han, lægen sagde så, du føder indenfor 48 timer, for jeg kan åbne dig 5 sm og mærke numsen af baby. Gud tænkte jeg bare 48 timer, hvor vildt. Vi tog hjem kl 12 og 13.15 kom den første ve, ringede allerede på sygehuset 13.30 fordi lægen sagde jeg skulle ringe hurtigt, jordmoderen ville ikke se mig for det var ikke sikkert det var veer sagde hun, så sagde jeg"HØR HER, JEG ER 3. GANGS FØDENDE OG DET ER VEEEEEER, MIN BABY VENDER FORKERT OG JEG ER RET NERVØS, SÅ JEG KOMMER OM 30 MIN CA."
Sådan en ko.
Vi kom 14.15 g jeg havde kraftige veer uden mellemrum og var allerede 5 cm åben, havde fortsat veregn, og glædede mig til at få lattergas, det får man så ikke mere, kun ilt, så det var det eneste jeg fødte med, og fik lagt noget sterilt vand i min lænd, som blev kaldt bistik ( de kan ikke anbefales,DET GJORDE SÅ NAS OG HAR INGEN EFFEKT). Så kom de så med den kæmpe tang hvis hovedet sad fast og der må jeg indrømme jeg fortrød jeg ville føde selv, for for pokker den var kæmpe.
Da jeg ankom havde jeg allerede lyst til at presse fordi forsterhinden trykkede meget på mig forneden, de måtte ikke tage vandet fordi han vendte forkert, så jeg havde så vanvittig ondt, indtil forstervandet gik spontant. Fik presseveer ved 16 tiden ca. men ved denne fødsel havde jeg utrolig svært ved at presse, fordi babyen ikke hjælper til som når man føder hovedet først, så jeg pressede og hans numse kom lidt ud og røg tilbare igen i ret lang tid synes jeg, puha det var hårdt. Jeg fødte ved en jm studerende, hendes vejleder, der heldigvis var rutineret i sædefødsler, da hun havde arbejdet i Saudiarabien i mange år og der føder de også sædefødsler, der var en læge som var uddannet i norge ( ham der løsnede hinden tidligere på dagen) Heldigt han var også rutineret. en ssa og så kom og gik der nogen, så det var ret forvirrende, for folk stod bare, pres, hvil, sug i masken, pres, hold osv. Til sidst kom jordmoderen op til mig og hviskede, nu lytter du kun til mig og gør som jeg siger, og det var altså guld værd, for der fødte jeg numsen og lillemanden sked og tissede ud på dem alle sammen, hihi. De måtte ikke røre ved ham, så de havde sterile klude til at hive hans ben med ud ( der troede jeg så jeg havde født) men nej manglede kroppen og hovedet endnu, havde næsten ngen kræfter tilbage, men fik da presset kroppen ud og de tog den ene skuder og så den anden ud og så sagde lægen, nu skal du presse og der vidste jeg bare at det var vigtigt at lytte så jeg pressede alt hvad jeg kunne og vupti, der kom vores trold ud 16.38, og så var det jo en stor dreng på 3950 og 52 cm, godt han blev født i 37+6
Fødslen var hård, men ville gøre det igen, for kunne jo gå rundt bagefter uden den vilde smerte og leger jo med tøserne herhjemme nu. Vores lille storesøster herhjemme er knap 21 mdr og klare den bare så fint, hun er dog noget imponeret over at lillebror har en næse
Amningen går fint, men han sutter rigtig meget
Fik så mange roser bagefter af både jordmoder og læger og blev helt stolt over min og lillemandens præstation, for det kunne jo ikke gå bedre, hans numse og tissemand var meget blå da han blev født, men det er allerede meget bedre nu, og nok helt væk om et par dage.
I må endelig spørge hvis der er noget i vil vide, for det kan da være jeg har glemt noget.
Kh Louise og sorry den sene beretning, men er sjældent inde i denne gruppe.