Råd søges... Please læs

Min bedste og ældste venindes morfar døde i nat...

Han døde af kræft som langsomt har drænet ham fra liv igennem de sidste 11-12 år.. Her de sidste 2 år er det dog gået stærkt, men ikke stærkt nok efter min mening...

Han har altid været som en far for hende, for hendes far har aldrig været meget at samle på... Så hendes mormor og morfar har faktisk været mere forældre for hende end hendes rigtige forældre...

Hun ringede så til mig i nat kl. 23.55 og jeg tog den ikke, for jeg sov, men da jeg lige tænkte igennem hvorfor hun dog ringede på det tidspunkt, så kunne jeg godt regne ud hvad der var sket, så skulle lige til at ringe tilbage til hende og så ringede hun igen... Og rigtig nok, hendes elskede morfar er død.

Problemet er, jeg bor i jylland og hun bor på sjælland og det jeg allerhelst vil lige nu er at kramme hende og være der for hende, snakke med hende og holde om hende... Hendes mand skal nok hjælpe hende igennem det her, men ja, vi er vokset op sammen, hende og jeg og derfor kender jeg bare til mange af de ting i hendes fortid sådan på førstehånd, som han desværre nok ikke kan sætte sig helt ind i...

Nu sidder jeg virkelig og ikke helt ved hvad jeg skal gøre... For jeg vil selvfølgelig gerne snakke i telefon med hende, men jeg føler bare slet ikke at jeg kan hjælpe igennem telefonenen, andet end at jeg siger jeg er her og så snakker eller græder hun bare.. Men jeg kender følelsen af at skulle gøre det igennem telefonen på den måde og det er ikke sjovt når man allermest bare har lyst til at holde om den person man ringer til...

Vi har desværre ikke penge til at jeg bare sådan lige uden videre smutter til sjælland, selvom det virkelig er det jeg allermest har lyst til, så hvordan trøster jeg hende bedst??

Hvordan kan jeg hjælpe hende uden at være der??

Muhmi skriver:

Min bedste og ældste venindes morfar døde i nat...

Han døde af kræft som langsomt har drænet ham fra liv igennem de sidste 11-12 år.. Her de sidste 2 år er det dog gået stærkt, men ikke stærkt nok efter min mening...

Han har altid været som en far for hende, for hendes far har aldrig været meget at samle på... Så hendes mormor og morfar har faktisk været mere forældre for hende end hendes rigtige forældre...

Hun ringede så til mig i nat kl. 23.55 og jeg tog den ikke, for jeg sov, men da jeg lige tænkte igennem hvorfor hun dog ringede på det tidspunkt, så kunne jeg godt regne ud hvad der var sket, så skulle lige til at ringe tilbage til hende og så ringede hun igen... Og rigtig nok, hendes elskede morfar er død.

Problemet er, jeg bor i jylland og hun bor på sjælland og det jeg allerhelst vil lige nu er at kramme hende og være der for hende, snakke med hende og holde om hende... Hendes mand skal nok hjælpe hende igennem det her, men ja, vi er vokset op sammen, hende og jeg og derfor kender jeg bare til mange af de ting i hendes fortid sådan på førstehånd, som han desværre nok ikke kan sætte sig helt ind i...

Nu sidder jeg virkelig og ikke helt ved hvad jeg skal gøre... For jeg vil selvfølgelig gerne snakke i telefon med hende, men jeg føler bare slet ikke at jeg kan hjælpe igennem telefonenen, andet end at jeg siger jeg er her og så snakker eller græder hun bare.. Men jeg kender følelsen af at skulle gøre det igennem telefonen på den måde og det er ikke sjovt når man allermest bare har lyst til at holde om den person man ringer til...

Vi har desværre ikke penge til at jeg bare sådan lige uden videre smutter til sjælland, selvom det virkelig er det jeg allermest har lyst til, så hvordan trøster jeg hende bedst??

Hvordan kan jeg hjælpe hende uden at være der??

Det er nok ikke så meget trøst men tror at jeg ville sende hende en pakke med de ting hun elsker (slik, frugt, drikkelse, blad) læg i brev hvor du fortæller hende at du er der for hende.

Det viser at du tænker på hende og at du er der selvom du ikke kan være der fysisk.

sabrina89 skriver:

Det er nok ikke så meget trøst men tror at jeg ville sende hende en pakke med de ting hun elsker (slik, frugt, drikkelse, blad) læg i brev hvor du fortæller hende at du er der for hende.

Det viser at du tænker på hende og at du er der selvom du ikke kan være der fysisk.

 

Det havde jeg også tænkt på... Eller måske en buket blomster... Men alligevel synes jeg bare ikke det er nok hvis du forstår?

Muhmi skriver:

Min bedste og ældste venindes morfar døde i nat...

Han døde af kræft som langsomt har drænet ham fra liv igennem de sidste 11-12 år.. Her de sidste 2 år er det dog gået stærkt, men ikke stærkt nok efter min mening...

Han har altid været som en far for hende, for hendes far har aldrig været meget at samle på... Så hendes mormor og morfar har faktisk været mere forældre for hende end hendes rigtige forældre...

Hun ringede så til mig i nat kl. 23.55 og jeg tog den ikke, for jeg sov, men da jeg lige tænkte igennem hvorfor hun dog ringede på det tidspunkt, så kunne jeg godt regne ud hvad der var sket, så skulle lige til at ringe tilbage til hende og så ringede hun igen... Og rigtig nok, hendes elskede morfar er død.

Problemet er, jeg bor i jylland og hun bor på sjælland og det jeg allerhelst vil lige nu er at kramme hende og være der for hende, snakke med hende og holde om hende... Hendes mand skal nok hjælpe hende igennem det her, men ja, vi er vokset op sammen, hende og jeg og derfor kender jeg bare til mange af de ting i hendes fortid sådan på førstehånd, som han desværre nok ikke kan sætte sig helt ind i...

Nu sidder jeg virkelig og ikke helt ved hvad jeg skal gøre... For jeg vil selvfølgelig gerne snakke i telefon med hende, men jeg føler bare slet ikke at jeg kan hjælpe igennem telefonenen, andet end at jeg siger jeg er her og så snakker eller græder hun bare.. Men jeg kender følelsen af at skulle gøre det igennem telefonen på den måde og det er ikke sjovt når man allermest bare har lyst til at holde om den person man ringer til...

Vi har desværre ikke penge til at jeg bare sådan lige uden videre smutter til sjælland, selvom det virkelig er det jeg allermest har lyst til, så hvordan trøster jeg hende bedst??

Hvordan kan jeg hjælpe hende uden at være der??

Leneur skriver:

Prøv da at finde en orange-afgang, eller en bus, for det kan gøres for rimelige penge.
En kurv med lidt forskelligt i + forsendelse kan da hurtigt komme op i samme prisleje.

Det har du som sådan ret i faktisk... Sidder og søger lidt frem og tilbage i det nu

Det havde jeg også tænkt på... Eller måske en buket blomster... Men alligevel synes jeg bare ikke det er nok hvis du forstår?

Vi begravede min kærestes far ganske kort tid inden vi fandt ud af jeg var gravid. Hans far var også det eneste voksne tilhørsforhold han havde, kunne tude ved tanken om min stærke kæreste der bare sad der med telefonen i hånden, jeg kunne bare se på ham at det der var helt galt.. Kunne tude dobbelt ved tanken om at han kun var 6½ månede fra at møde sit barnebarn.

Det handler ikke om fysisk tilstedeværelse, bare det at du har taget tiden til at lave en godtekurv/et eller andet til hende. Skriv ned hvad du tænker og føler, fortæl hende hvor højt du elsker hende og hvor meget du vil gøre for hende. Det er ikke så meget på den korte bane det gør godt, men på den lange bane er du måske den eneste der kan holde til at snakke om de samme historier igen og igen, mindes, grine og græde. For uindviede kan det være at pine sig selv, men for os der har været med hele vejen er det sundt og godt.

Min kæreste har holdt fast i de få der var længst væk. Dem han kunne ringe til fra trappestenen en kold nat, fordi han lige hve brug for at genopfriske turen til sverige sammen med far, kammeraterne og telte. Dem der lige smuttede forbi - selvom vi bor 250 km væk fra dem, med aftensmad og en sæk til fryseren. Dem der kunne rumme hans glæde over livet og sorgen over døden, uden at køre trætte i det.

Men ligenu, gælder det vist mest om at du fortæller hende hvor ked af det du er og hvor højt du elsker hende...

Muhmi skriver:

Det har du som sådan ret i faktisk... Sidder og søger lidt frem og tilbage i det nu