hvorfor skal det være så svært? (Langt)

Hvorfor skal det være så svært at bryde de gamle vaner? Jeg går ind i projektet med et kæmpe smil, efter 1 dag eller 2 er jeg alligevel røget i fælden, og mit humør er nede på -5
Det er faktisk så slemt at jeg lyver for manden, for at han ikke skal blive skuffet over mig Men han kan jo se det i sidste ende når jeg ikke har tabt mig men derimod taget på Og det forgifter jo vores forhold, at jeg føler jeg er nød til at lyve for ham.

Og jeg kan bare ikke tale med nogle om det, da stortset alt hvad jeg har lavet i mit liv indtil videre er gået i vasken.. (undtaget mine børn, og en 10 klasse, kun med dansk, engelsk og matematik)

Lige nu hader jeg min krop, og hvad jeg har gjort ved den... Det kan godt være at jeg kun vejer 82 kg, og er 171 cm høj, (Så ifølge beregningen kun ude fra min vægt er jeg kun lige røget ind i overvægtsklassen)
Men Det er stort set alt sammen fedt. Jeg render rundt der hjemme, men jeg har ikke engang overskud til og gå en tur. selv det at skulle tage opvasken, kræver en lur på sofaen bag efter... Jeg er konstant, sur og tvær, og der skal intet til og få mig op i det røde felt eller jeg begynder at græde...

Vi har ikke råd til jeg skal begynde i fitness center, eller at jeg søger professionel vejledning, da vores budget kun lige kan løbe rundt... Og jeg spiser en masse grønt, og prøver at finde noget der er mættende... problemet er bare der ryger en masse usundt ind alligevel... og selvom det ikke er i huset, skal jeg nok finde noget alligevel.

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, andet end ud med mine frustrationer. Tak fordi i gad læse med

Anonym skriver:

Hvorfor skal det være så svært at bryde de gamle vaner? Jeg går ind i projektet med et kæmpe smil, efter 1 dag eller 2 er jeg alligevel røget i fælden, og mit humør er nede på -5
Det er faktisk så slemt at jeg lyver for manden, for at han ikke skal blive skuffet over mig Men han kan jo se det i sidste ende når jeg ikke har tabt mig men derimod taget på Og det forgifter jo vores forhold, at jeg føler jeg er nød til at lyve for ham.

Og jeg kan bare ikke tale med nogle om det, da stortset alt hvad jeg har lavet i mit liv indtil videre er gået i vasken.. (undtaget mine børn, og en 10 klasse, kun med dansk, engelsk og matematik)

Lige nu hader jeg min krop, og hvad jeg har gjort ved den... Det kan godt være at jeg kun vejer 82 kg, og er 171 cm høj, (Så ifølge beregningen kun ude fra min vægt er jeg kun lige røget ind i overvægtsklassen)
Men Det er stort set alt sammen fedt. Jeg render rundt der hjemme, men jeg har ikke engang overskud til og gå en tur. selv det at skulle tage opvasken, kræver en lur på sofaen bag efter... Jeg er konstant, sur og tvær, og der skal intet til og få mig op i det røde felt eller jeg begynder at græde...

Vi har ikke råd til jeg skal begynde i fitness center, eller at jeg søger professionel vejledning, da vores budget kun lige kan løbe rundt... Og jeg spiser en masse grønt, og prøver at finde noget der er mættende... problemet er bare der ryger en masse usundt ind alligevel... og selvom det ikke er i huset, skal jeg nok finde noget alligevel.

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, andet end ud med mine frustrationer. Tak fordi i gad læse med

Jeg sultede mig selv i mange år, jeg ved ikke om det er det samme.. Min tilstand var en straf for det menneske jeg troede jeg var, jeg ville have en bizar kontrol i et liv som jeg ikke havde nogen indflydelse på. Jeg ved ikke om du kan genkende dig selv i det, men her får du lidt af mit inderste.

Det at acceptere at der er ændringer man bliver nødt til at foretage, siger ikke noget om dig som menneske. Det at modtage hjælp gør dig ikke svag eller mindre i nogens øjne, tværtimod.

Da jeg så vågnede der omkring de 25 stod jeg så med et fuldstændig smadret liv. Jeg havde mistet alle mine veninder, fordi jeg havde været indlagt og meget utilregnelig, uddannelsesmæssigt var jeg langt bagude. Det var en kamp og den sluttede først for alvor for 2 år siden da min søn kom til. Idag er jeg igang med en lang videregående uddannelse og lægerne har endeligt erklæret mig for så rask som jeg nu kan blive...

Det gør mig ondt du er så ked, jeg kan genkende lidt af min egen smerte i dig. Jeg ville bare fortælle dig at du skal bede om hjælp, fortælle din kæreste hvordan du har det. Jeg ved du kan tabe dig med støtte og hjælp, når du får overskuddet og tilliden til dig selv så kommer din uddannelse også..

Du får en kæmpe

Anonym skriver:

Hvorfor skal det være så svært at bryde de gamle vaner? Jeg går ind i projektet med et kæmpe smil, efter 1 dag eller 2 er jeg alligevel røget i fælden, og mit humør er nede på -5
Det er faktisk så slemt at jeg lyver for manden, for at han ikke skal blive skuffet over mig Men han kan jo se det i sidste ende når jeg ikke har tabt mig men derimod taget på Og det forgifter jo vores forhold, at jeg føler jeg er nød til at lyve for ham.

Og jeg kan bare ikke tale med nogle om det, da stortset alt hvad jeg har lavet i mit liv indtil videre er gået i vasken.. (undtaget mine børn, og en 10 klasse, kun med dansk, engelsk og matematik)

Lige nu hader jeg min krop, og hvad jeg har gjort ved den... Det kan godt være at jeg kun vejer 82 kg, og er 171 cm høj, (Så ifølge beregningen kun ude fra min vægt er jeg kun lige røget ind i overvægtsklassen)
Men Det er stort set alt sammen fedt. Jeg render rundt der hjemme, men jeg har ikke engang overskud til og gå en tur. selv det at skulle tage opvasken, kræver en lur på sofaen bag efter... Jeg er konstant, sur og tvær, og der skal intet til og få mig op i det røde felt eller jeg begynder at græde...

Vi har ikke råd til jeg skal begynde i fitness center, eller at jeg søger professionel vejledning, da vores budget kun lige kan løbe rundt... Og jeg spiser en masse grønt, og prøver at finde noget der er mættende... problemet er bare der ryger en masse usundt ind alligevel... og selvom det ikke er i huset, skal jeg nok finde noget alligevel.

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, andet end ud med mine frustrationer. Tak fordi i gad læse med

 Skal du have...

Ved du godt, at man siger, det tager 100 dage at ændre 1 vane....

Når du har planlagt en livsstilsændring, har du jo allerede sagt ja tak til det nye liv. Og selvom, du falder i, skal du da bestemt op på hesten igen! Du skal da ikke synke dybere og dunke dig selv oven i hovedet, men slag om, at du igen har fejlet. For det har du jo ikke!!

Du har jo sagt ja!

Det er ikke en kur, du har valgt, men en KURS. En Kurs der viser dig vej. Også med bump, forhindringer og fristelser på den lange vej.

Mit råd............ Vej og tast alt dit mad og drikke ind på fx www.vaegttab.nu - www.madital.dk (begge her er gratis) Ell www.madlog.dk (koster vist omkring 99,- for 3 mdr.

Også skal du på www.iform.dk og finde et par gode hjemmetrænings-programmer. Og de virker altså også.

Opsøg viden om kost, motion og velvære. Begynd på det nye liv og lad dog være med at skælde dig selv ud. Det får man ikke selvværd af  Sæt små mål og se af at komme igang igen...

Anonym skriver:

Hvorfor skal det være så svært at bryde de gamle vaner? Jeg går ind i projektet med et kæmpe smil, efter 1 dag eller 2 er jeg alligevel røget i fælden, og mit humør er nede på -5
Det er faktisk så slemt at jeg lyver for manden, for at han ikke skal blive skuffet over mig Men han kan jo se det i sidste ende når jeg ikke har tabt mig men derimod taget på Og det forgifter jo vores forhold, at jeg føler jeg er nød til at lyve for ham.

Og jeg kan bare ikke tale med nogle om det, da stortset alt hvad jeg har lavet i mit liv indtil videre er gået i vasken.. (undtaget mine børn, og en 10 klasse, kun med dansk, engelsk og matematik)

Lige nu hader jeg min krop, og hvad jeg har gjort ved den... Det kan godt være at jeg kun vejer 82 kg, og er 171 cm høj, (Så ifølge beregningen kun ude fra min vægt er jeg kun lige røget ind i overvægtsklassen)
Men Det er stort set alt sammen fedt. Jeg render rundt der hjemme, men jeg har ikke engang overskud til og gå en tur. selv det at skulle tage opvasken, kræver en lur på sofaen bag efter... Jeg er konstant, sur og tvær, og der skal intet til og få mig op i det røde felt eller jeg begynder at græde...

Vi har ikke råd til jeg skal begynde i fitness center, eller at jeg søger professionel vejledning, da vores budget kun lige kan løbe rundt... Og jeg spiser en masse grønt, og prøver at finde noget der er mættende... problemet er bare der ryger en masse usundt ind alligevel... og selvom det ikke er i huset, skal jeg nok finde noget alligevel.

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, andet end ud med mine frustrationer. Tak fordi i gad læse med

Hvor bor du?? Rigtig mange kommuner tilbyder hjæp/råd og vejledning gratis til deres borgere som en del af at forebygge sygdomme så prøv at se på din kommunes hjemmeside.