Så var vi jo til kønsscanning i dag 16.30, og endelig kan jeg opdatere!
På forhånd var jeg HELT sikker på, at det var en pige, jeg var faktisk slet ikke i tvivl. Det var ikke et specifikt ønske, det var bare en klar intuitiv fornemmelse. Jeg var faktisk så indstillet på det var en pige, at jeg var lidt spændt på min reaktion hvis det var en dreng, for hvad nu hvis jeg blev skuffet? Begge køn er lige ønsket, men i ved, når man har en idé i hovedet! Var også nervøs for om der stadig var liv.
DET var der i dén grad! Masser endda! Der blev spist fingre, sparket og slået derinde fra det lille pus. Som var blevet SÅ stor siden NF for 5 uger siden! ScanningsJM var lidt i tvivl om kønnet, fordi der ikke rigtig blev spredt ben, men det blev der så pludselig for den store guldmedalje, og så skal jeg satme love for der ingen tvivl var!
Vi skal have en DRENG! En lille fantastisk perfekt søn
Og alle mine bekymringer om min reaktion forsvandt med det samme, for jeg blev bare fyldt med lykke, varme og glæde ved tanken om at skulle have en søn. Og min kærestes reaktion var bare en ekstra bonus! Han havde hele tiden sagt begge var lige velkomne, men mon ikke de fleste mænd godt vil have sig en søn?
Men jo, jeg synes godt nok sådan en "tap" ser stor ud på sådan en scanning
Vi fik nogle billeder taget nedefra, men dem synes jeg ikke lige jeg vil ligge op. Men selv den mest uerfarne ville ikke være i tvivl
Scanningsdamen måtte, flad af grin, konstatere det var en RIGTIG dreng, da han begyndte at pille sig mellem benene 
Iiih jeg glæder mig! En SØN! Hvor fantastisk er det ikke lige? Og han var helt igennem perfekt sund og rask, DEJLIGT at høre hjertelyd!