så er det sket...

Puha, ikke rart. Men i har gjort for hende hvad i kunne og givet hende et bedre liv end hun nogensinde har kendt. Det er ikke jeres skyld at ikke kunne redde hvad en eller anden idiot havde gjort ved den stakkels hund.

Stort kram til jer!

Kay skriver:

sidder her og stor tudder...

i starten af september sidste år hentede vi en hund på et af dyrenesbeskyttelses internater... vi fik afvide at hun var en glad og trofast hun der ikke var blevet mishandlet men heller ikke havde været ude at gå i snor... vi fandt så  ud af at hun havde været mishandlet og at hun var lidt nervøs og sky... 

og to uger efter vi havde hentet hende fødte hun 8 hvalpe som lidt af et chok for os... da vi ikke viste hun var gravid... efter hvalpene var ude af huset igen blev hun mere og mere underlig... hun blev bange for alt og alle!  

i febuar startede hun på angst dæmpende medicin... og blev meget bedre... men kunne stadig ikke være alene hjemme... da elna kom til verden var tylle meget sød og beskyttende... 

men de sidste 3 uger er  det gået helt galt... hun har været ved at træde på elna da hun lå på lege tæppet og ligge sig på hende i sofaen... der ud over er hun bebynt at knurre meget mere af andre mennesker inc. vores sundhedsplejeske

hun lystre ikke og stikker af... og i dag bed hun en lille hund i nakken....

vi har kæmpet med hende i over 1 år... ofred Mange penge på angst dæmpende medicin, og træner samt adfærds teapeut... men vi kan ikke mere og tør ikke mere... og det er ikke et værdigt hundeliv mere!

så min ma d er i dag kørt afsted til dyrlægen, da det altid har været ham der har været den bedste i verden... og imens sidder jeg her og tudder... selvom jeg inderst inde ved vi gør det rigtige

Jeg fornemmer at det er den rette beslutning for både jeres hund og for j'er som familie! Det rette er ikke altid forbundet med positivitet, glade og varme følelser så forstår så udemærket godt at du er drøn ked af det! Jeg får helt tårer i øjnene på dine vegne! Sikke en dum dag! 

En kæmpe krammer herfra. Det er så hårdt sådan noget. Og i har gjort det rigtige både for jer selv og for hunden. Noget var helt klart galt og det med at knurre af andre osv er af beskyttelse men en hund må IKKE være så beskyttende.
Kort tid efter jeg var blevet gravid måtte vi skille os af med vores elskede bailey. Hun var så god en hund hun gjorde alt hvad vi sagde. Men hun blev for overbeskyttende over for mig. Ingen måtte komme i nærheden af mig tilsidst og hun begyndte at bidde ud efter folk. Plus huntog noget af en magt kampop med min kæreste. Hvor hun ikke ville lade ham få magten så der var nærmest slåskamp. Og dyrlægen sagde der ikke var nogen anden vej. Da hun ikke vidst om hun skulle være labradoren eller rottweileren. Og derfor var hun blevet som hun var blevet.og vi ville ikke vente og se tiden an for vi ventede isabella. Og når hun var sådan over for mig så var vi bange for hvordan hun ville reagere overfor isabella iforhold til andre der ville holde isabella. Så vi tog den svære beslutning og aflivede hende.

Mine forældre købte også en gran danoise som ellers er den mest rare hund af sind som man kan få. Men ham her var virkelig noget for sig selv. Han væltede mig altid når jeg kom hjem. Han pissede op af os alle. Og lystrede overhovedet ikke. En dag sprang han på en anden hund og skambed den iryggen. Både dyrlægen af den anden hunds ejer og vores egen var rystet for ingen havde hørt om den race havde gjort lign. Han blev også aflivet for vi magtede ikke mere. Han var en stor hund så jeg havde ikke en chance når jeg kom ind af døren han sprang op på ryggen af mig og blev ved til jeg lå ned. Og den anden hund vi havde kunne ikke spose sit mad i fred så de var lukket i hver deres rum når de skulle spise og det var så synd for tyson. Han fik virkelig også ro den dag vi kom af med zak.

Så jeg kender det alt dor godt det med at aflive selvom det er det eneste bedste man kan.men det er sgu ikke sjovt alligevel.

tusinde tak for alle jeres søde beskedder  puhhh har det rigtig skidt med at en fysisk rask hund skal lade livet... men psykisk var hun jo slet ikke rask... og der var ikke mere at gøre... men nøj det er hårdt og her er tomt... hun vil godt nokvære savnet..

en dag skal vi havde en ny vovse... men tidligst til foråret... og det skal være en hvalp så den ik er ''ødelagt'' på forhånd

Kay skriver:

sidder her og stor tudder...

i starten af september sidste år hentede vi en hund på et af dyrenesbeskyttelses internater... vi fik afvide at hun var en glad og trofast hun der ikke var blevet mishandlet men heller ikke havde været ude at gå i snor... vi fandt så  ud af at hun havde været mishandlet og at hun var lidt nervøs og sky... 

og to uger efter vi havde hentet hende fødte hun 8 hvalpe som lidt af et chok for os... da vi ikke viste hun var gravid... efter hvalpene var ude af huset igen blev hun mere og mere underlig... hun blev bange for alt og alle!  

i febuar startede hun på angst dæmpende medicin... og blev meget bedre... men kunne stadig ikke være alene hjemme... da elna kom til verden var tylle meget sød og beskyttende... 

men de sidste 3 uger er  det gået helt galt... hun har været ved at træde på elna da hun lå på lege tæppet og ligge sig på hende i sofaen... der ud over er hun bebynt at knurre meget mere af andre mennesker inc. vores sundhedsplejeske

hun lystre ikke og stikker af... og i dag bed hun en lille hund i nakken....

vi har kæmpet med hende i over 1 år... ofred Mange penge på angst dæmpende medicin, og træner samt adfærds teapeut... men vi kan ikke mere og tør ikke mere... og det er ikke et værdigt hundeliv mere!

så min ma d er i dag kørt afsted til dyrlægen, da det altid har været ham der har været den bedste i verden... og imens sidder jeg her og tudder... selvom jeg inderst inde ved vi gør det rigtige

Hvor er det ærgerligt, at I ikke er informeret korrekt fra internatet Tanker herfra

Åhh det gør mig så ondt at høre!
Vi var igennem det samme i marts med vores som vi ikke kunne stole på...!
Kæmpe kram til jer!!!

Årh 

 

Kæmpe kram til dig 

Kay skriver:

tusinde tak for alle jeres søde beskedder  puhhh har det rigtig skidt med at en fysisk rask hund skal lade livet... men psykisk var hun jo slet ikke rask... og der var ikke mere at gøre... men nøj det er hårdt og her er tomt... hun vil godt nokvære savnet..

en dag skal vi havde en ny vovse... men tidligst til foråret... og det skal være en hvalp så den ik er ''ødelagt'' på forhånd

Stakkels stakkels hund at nogen havde mishandlet den. Det gør sku ondt helt ind i sjælen at nogen kan finde på sådan noget

Flot af jer at tage den til jer. I har givet den al den kærlighed som den aldrig fik hos sin gamle "familie".

Et knus og et kram til dagen!