160 dage

 Så er der kun 160 dage til, at PB bliver skudt igang herhjemme 

Jeg glæder mig helt vildt til (forhåbenligt) at stå med en positiv graviditetstest på et tidspunkt. 

Nedtællingen begyndte allerede, da der var omkring 850 dage til opstart. Så jeg er endelig ved, at kunne se en ende på det 

 

I den forbindelse har jeg lige et spørgsmål til jer dejlige baby-brugere. 

Nogen dage tænker jeg om det virkelig skal være nu. Er bange for, at jeg ikke vil blive en god mor. Bange for at jeg ikke vil kunne finde ud af det. 

Mens jeg andre dage bare ved, at jeg vil blive en rigtig god mor, og bare vil have pb skudt igang i dag. 

 

Er det normalt at have det sådan op til PB start? 

 

(Er anonym da andre familie medlemmer og venner er herinde - håber dog på svar alligevel). 

12 visninger og ingen svar? 

Anonym skriver:

 Så er der kun 160 dage til, at PB bliver skudt igang herhjemme 

Jeg glæder mig helt vildt til (forhåbenligt) at stå med en positiv graviditetstest på et tidspunkt. 

Nedtællingen begyndte allerede, da der var omkring 850 dage til opstart. Så jeg er endelig ved, at kunne se en ende på det 

 

I den forbindelse har jeg lige et spørgsmål til jer dejlige baby-brugere. 

Nogen dage tænker jeg om det virkelig skal være nu. Er bange for, at jeg ikke vil blive en god mor. Bange for at jeg ikke vil kunne finde ud af det. 

Mens jeg andre dage bare ved, at jeg vil blive en rigtig god mor, og bare vil have pb skudt igang i dag. 

 

Er det normalt at have det sådan op til PB start? 

 

(Er anonym da andre familie medlemmer og venner er herinde - håber dog på svar alligevel). 

Altså, nu kan jeg kun svare for mig selv - men jeg havde det også på samme måde ..

Havde i flere år følt mig klar, dog skulle det være med den rette mand. Og da jeg så blev gravid, tænkte jeg 'fuck, nu det nu, er jeg virkelig klar', 'kan jeg tage vare på sådan et lille væsen', 'bliver jeg virkelig en go' mor', and so on .. Og andre dage, havde jeg det sådan lidt mere, bring it on, agtig forstår du ?

Olivia's Moar skriver:

Altså, nu kan jeg kun svare for mig selv - men jeg havde det også på samme måde ..

Havde i flere år følt mig klar, dog skulle det være med den rette mand. Og da jeg så blev gravid, tænkte jeg 'fuck, nu det nu, er jeg virkelig klar', 'kan jeg tage vare på sådan et lille væsen', 'bliver jeg virkelig en go' mor', and so on .. Og andre dage, havde jeg det sådan lidt mere, bring it on, agtig forstår du ?

Ja det lyder meget som mine tanker 

Rart at vide at der faktisk er andre, som har det på samme måde. 

Anonym skriver:

 Så er der kun 160 dage til, at PB bliver skudt igang herhjemme 

Jeg glæder mig helt vildt til (forhåbenligt) at stå med en positiv graviditetstest på et tidspunkt. 

Nedtællingen begyndte allerede, da der var omkring 850 dage til opstart. Så jeg er endelig ved, at kunne se en ende på det 

 

I den forbindelse har jeg lige et spørgsmål til jer dejlige baby-brugere. 

Nogen dage tænker jeg om det virkelig skal være nu. Er bange for, at jeg ikke vil blive en god mor. Bange for at jeg ikke vil kunne finde ud af det. 

Mens jeg andre dage bare ved, at jeg vil blive en rigtig god mor, og bare vil have pb skudt igang i dag. 

 

Er det normalt at have det sådan op til PB start? 

 

(Er anonym da andre familie medlemmer og venner er herinde - håber dog på svar alligevel). 

Lad mig gætte - begynder PB 1. april? 

Jeg havde det nøjagtigt ligesom dig.. Nogle dage følte jeg mig så klar at det helst skulle have været igår, og andre dage, blev jeg i tvivl om, jeg nogensinde ville egne mig som mor..

Held og lykke med projektet! 

M (: skriver:

Lad mig gætte - begynder PB 1. april? 

Jeg havde det nøjagtigt ligesom dig.. Nogle dage følte jeg mig så klar at det helst skulle have været igår, og andre dage, blev jeg i tvivl om, jeg nogensinde ville egne mig som mor..

Held og lykke med projektet! 

Godt gættet  

Ja det mærkeligt det kan svinge sådan syntes jeg. Nogen gange gør det mig bare usikker på om man overhovedet bør gå igang før man er 100% sikker. Men omvendt - bliver man overhovedet det? 

Jeg har fundet min eneste ene - manden i mit liv. På det tidspunkt burde uddannelse være overstået. Dvs. viburde stå økonomisk bedre osv. Så det hele falder ligesom på plads der. 
Så det er ikke det der stopper mig.

Men udelukkede det om man nogensinde bliver 100% klar? 

Anonym skriver:

Godt gættet  

Ja det mærkeligt det kan svinge sådan syntes jeg. Nogen gange gør det mig bare usikker på om man overhovedet bør gå igang før man er 100% sikker. Men omvendt - bliver man overhovedet det? 

Jeg har fundet min eneste ene - manden i mit liv. På det tidspunkt burde uddannelse være overstået. Dvs. viburde stå økonomisk bedre osv. Så det hele falder ligesom på plads der. 
Så det er ikke det der stopper mig.

Men udelukkede det om man nogensinde bliver 100% klar? 

Hihi, det er min terminsdato, så det var lidt snyd.. 

Jeg kan kun tage udgangspunt i mig selv. Jeg har fundet den perfekte kæreste, mand og (kommende) far. Jeg er 23, næsten 24 ved barnets ankomst, min kæreste er 25. Vi har været kærester i 6 år ved barnets ankomst. Min uddannelse er færdiggjort i januar, som jeg har termin i april og kæresten har lige godt et år tilbage efter barnets ankomst. Vi bor i en stor treværelseslejlighed. Vores familier støtter os 100%.

Det ER det perfekte tidspunkt, og det ER et ønskebarn. Alligevel går jeg sommetider i panik - er vi klar? Har vi råd? Har vi rejst nok? Er vi gamle nok? Kan vi tage vare på et barn? Det jeg prøver at sige er, at man kan altid blive lidt mere klar!

Jeg tror aldrig man bliver 100% klar forstået på den måde, at man altid vil være i tvivl. MEN det er med til at udvikle vores rejse mod at blive forældre. Vi vokser med opgaven, og vi skal nok klare det!

Jeg tror det er en god og sund ting at "gå i panik" og at tvivle, for det viser, at man er velovervejet og engageret. Tænk, hvis man slet ikke er bekymret, og tror at det at blive forældre er en lille lyserød sky og at det er smukt og romantisk hele tiden? WOW et chok man så får, når den lille kommer til verden!

Det jeg prøver at sige er nok, at selvom man aldrig kan finde det perfekte tidspunkt og være 100% klar, så kan man sagtens blive fantastiske forældre alligevel - og jeg er sikker på, at du og din kæreste nok skal klare det. Det viser både dine bekymringer og at I har taget hånd om, og planlagt jeres liv således, at I giver jer selv og barnet de beste muligheder for en god start på livet! 

Held og lykke med projektet! 

M (: skriver:

Hihi, det er min terminsdato, så det var lidt snyd.. 

Jeg kan kun tage udgangspunt i mig selv. Jeg har fundet den perfekte kæreste, mand og (kommende) far. Jeg er 23, næsten 24 ved barnets ankomst, min kæreste er 25. Vi har været kærester i 6 år ved barnets ankomst. Min uddannelse er færdiggjort i januar, som jeg har termin i april og kæresten har lige godt et år tilbage efter barnets ankomst. Vi bor i en stor treværelseslejlighed. Vores familier støtter os 100%.

Det ER det perfekte tidspunkt, og det ER et ønskebarn. Alligevel går jeg sommetider i panik - er vi klar? Har vi råd? Har vi rejst nok? Er vi gamle nok? Kan vi tage vare på et barn? Det jeg prøver at sige er, at man kan altid blive lidt mere klar!

Jeg tror aldrig man bliver 100% klar forstået på den måde, at man altid vil være i tvivl. MEN det er med til at udvikle vores rejse mod at blive forældre. Vi vokser med opgaven, og vi skal nok klare det!

Jeg tror det er en god og sund ting at "gå i panik" og at tvivle, for det viser, at man er velovervejet og engageret. Tænk, hvis man slet ikke er bekymret, og tror at det at blive forældre er en lille lyserød sky og at det er smukt og romantisk hele tiden? WOW et chok man så får, når den lille kommer til verden!

Det jeg prøver at sige er nok, at selvom man aldrig kan finde det perfekte tidspunkt og være 100% klar, så kan man sagtens blive fantastiske forældre alligevel - og jeg er sikker på, at du og din kæreste nok skal klare det. Det viser både dine bekymringer og at I har taget hånd om, og planlagt jeres liv således, at I giver jer selv og barnet de beste muligheder for en god start på livet! 

Held og lykke med projektet! 

Ja okay. Så er det jo også nemt for dig at regne ud. 

Hvordan med økonomi så? Hvis du er færdig til januar vil du så ikke få kontanthjælp eller dagpenge når du er skal på barsel? Og din kæreste er vel på SU eller?

(Sig til, hvis jeg spørge for meget?)

Noget der kan udsætte PB for os er, hvis jeg f.eks. ikke får et arbejde. Så spekulere jeg meget på om vi ville kunne klar det med de penge vi har. :s (Er meget økonomisk anlagt, så det betyder rigtig meget for mig, at der er styr på det ).

 

Syntes det er en rigtig dejlig besked du skriver. Den gør en rigtig positiv. Og får måske også mig til at få øjnene lidt op for, at det måske er lidt mere "normalt" at have det som jeg har det. 

 

Mange tak. OG mange gange tillykke med din graviditet. 

Anonym skriver:

Ja okay. Så er det jo også nemt for dig at regne ud. 

Hvordan med økonomi så? Hvis du er færdig til januar vil du så ikke få kontanthjælp eller dagpenge når du er skal på barsel? Og din kæreste er vel på SU eller?

(Sig til, hvis jeg spørge for meget?)

Noget der kan udsætte PB for os er, hvis jeg f.eks. ikke får et arbejde. Så spekulere jeg meget på om vi ville kunne klar det med de penge vi har. :s (Er meget økonomisk anlagt, så det betyder rigtig meget for mig, at der er styr på det ).

 

Syntes det er en rigtig dejlig besked du skriver. Den gør en rigtig positiv. Og får måske også mig til at få øjnene lidt op for, at det måske er lidt mere "normalt" at have det som jeg har det. 

 

Mange tak. OG mange gange tillykke med din graviditet. 

Jeg vil få barselsdagpenge og min kæreste får SU. Han får barselsklip i et halvt år, dvs. seks måneder med dobbelt SU. 

Vi tænker meget herhjemme, at vi på nuværende tidspunkt lever for 2 x SU uden SU-lån, så når jeg får barselsdagpenge (og dermed mere end det dobbelte i indkomst) plus ekstra SU, så skal det nok løbe rundt. Desuden har vi en opsparing til køb af alle de basale babyting + lidt ekstra penge i den første tid. 

Jeg er glad for, at mine overvejelser måske kan gøre dig mere tryg i troen på, at I nok skal klare den - og der er jo mange, som er meget, meget dårligere stillet end os, der får børn og klarer det rigtig flot alligevel. 

Tusind tak! 

M (: skriver:

Jeg vil få barselsdagpenge og min kæreste får SU. Han får barselsklip i et halvt år, dvs. seks måneder med dobbelt SU. 

Vi tænker meget herhjemme, at vi på nuværende tidspunkt lever for 2 x SU uden SU-lån, så når jeg får barselsdagpenge (og dermed mere end det dobbelte i indkomst) plus ekstra SU, så skal det nok løbe rundt. Desuden har vi en opsparing til køb af alle de basale babyting + lidt ekstra penge i den første tid. 

Jeg er glad for, at mine overvejelser måske kan gøre dig mere tryg i troen på, at I nok skal klare den - og der er jo mange, som er meget, meget dårligere stillet end os, der får børn og klarer det rigtig flot alligevel. 

Tusind tak! 

Ja okay. Så skal det nok gå  

Ja tak. Det hjalp en del