vil I ikke godt bestille et mirakel??

Jeg lavede en tråd forleden dag om at jeg havde en mistanke om at jeg var blevet gravid trods prævention.

Og jeg er desværre helt sikker nu. Tester igen på onsdag, men der er ikke så meget at være i tvivl om.

Min mand og jeg har siddet og kikket på tal, og vi kan bare ikke få tal og hus til at hænge sammen. Vi har et rådighedsbeløb på omkring 5000 kr nu til to voksne og to børn, efter alle udgifter er betalt, dog minus brændstof. Vi kan nok skære lidt på tingene og finde 1000 kr mere hvis vi er lidt fornuftige.

Vi har med 95 % sikkerhed en bedre økonomi om et år grundet noget gæld, vi afvikler.

Men min mand tør ikke sætte os ud i mere. Jeg kan for så vidt godt følge ham.

Dertil kommer vores ikke så store hus. Vi skal give afkald på vores kontor og lave et ekstra børneværelse, hvis det er. Vi har kun 105 kvm til rådighed, så det er begrænset hvor kreative vi har plads til at være.

Og så er der også lige en ny bil, der skal købes, da vi ikke kan være endnu et barn i den vi har.

Så han holder på fornuftens stemme.

Men jeg, ja, jeg ville så gerne beholde den her spire. For 2 år siden blev jeg gravid, også på prævention, og valgte en abort, delvis af de samme årsager, delvis fordi vores mindste var ret ny dengang. Jeg har bare slet, slet ikke lyst til at skulle igennem det en gang til.  Jeg er så imellemtiden også lige startet uddannelse, men okay, der kan jeg da tage orlov fra. Men det giver jo så også mindst 4 års udsigter til at jeg kan få en bedre indkomst.

Vorherre har en virkelig bizar form for humor. Men hvis han skal gøre mig gravid i tide og utide, kunne har så ikke udvirke et mirakel så vi vinder i lotte eller arver en onkel i amerika, så jeg ikke skal igennem det engang til!!

Jeg hører gerne andres mening. Det er så nyt det her, så vil gerne have input...

Anonym skriver:

Jeg lavede en tråd forleden dag om at jeg havde en mistanke om at jeg var blevet gravid trods prævention.

Og jeg er desværre helt sikker nu. Tester igen på onsdag, men der er ikke så meget at være i tvivl om.

 

Min mand og jeg har siddet og kikket på tal, og vi kan bare ikke få tal og hus til at hænge sammen. Vi har et rådighedsbeløb på omkring 5000 kr nu til to voksne og to børn, efter alle udgifter er betalt, dog minus brændstof. Vi kan nok skære lidt på tingene og finde 1000 kr mere hvis vi er lidt fornuftige.

Vi har med 95 % sikkerhed en bedre økonomi om et år grundet noget gæld, vi afvikler.

Men min mand tør ikke sætte os ud i mere. Jeg kan for så vidt godt følge ham.

Dertil kommer vores ikke så store hus. Vi skal give afkald på vores kontor og lave et ekstra børneværelse, hvis det er. Vi har kun 105 kvm til rådighed, så det er begrænset hvor kreative vi har plads til at være.

Og så er der også lige en ny bil, der skal købes, da vi ikke kan være endnu et barn i den vi har.

 

Så han holder på fornuftens stemme.

 

Men jeg, ja, jeg ville så gerne beholde den her spire. For 2 år siden blev jeg gravid, også på prævention, og valgte en abort, delvis af de samme årsager, delvis fordi vores mindste var ret ny dengang. Jeg har bare slet, slet ikke lyst til at skulle igennem det en gang til.  Jeg er så imellemtiden også lige startet uddannelse, men okay, der kan jeg da tage orlov fra. Men det giver jo så også mindst 4 års udsigter til at jeg kan få en bedre indkomst.

Vorherre har en virkelig bizar form for humor. Men hvis han skal gøre mig gravid i tide og utide, kunne har så ikke udvirke et mirakel så vi vinder i lotte eller arver en onkel i amerika, så jeg ikke skal igennem det engang til!!

 

Jeg hører gerne andres mening. Det er så nyt det her, så vil gerne have input...

Først et og ja kan godt se der er lidt forskellige ting der skal tages højde for. Vil langt fra sige at jeg har et godt råd, blot at det selvfølgeligt er vigtigt at tingene kan hænge sammen og at visse ting kan man jo heldigvis godt gå på kompromis med. Jeg ved godt at der er mange standarder for et modernede liv, det oplever jeg selv i min mødregruppe og kan godt mærke jeg selv absolut ikke lever op til denne standard.

Vi bor pt i en 3-værelses på 84 kvadratmeter og venter vores tredie barn. Jeg er nyuddannet på barsel med vores andet barn og manden er også under uddannelse. Vi har også gæld men med god vilje kører det rundt og på et tidspunkt skal vi nok komme efter alt det der. Vi har det godt, prioriterer vores børn højt og fokuserer på alt det vi har, fremfor det vi kunne mangle set med andres øjne.

Prøver ikke at sige der er noget galt i at sætte krav til sin tilværelse og det er da også af største vigtighed at man har styr på sit liv og økonomi når man sætter børn i verden. Sålænge overvejelserne går på hvad der reelt kan lade sig gøre. Mennesker er selvfølgelig forskellige og nogen har bare brug for at alting er fuldstændigt i orden. Håber I finder ud af det og finder den rette løsning for Jer og får talt mulighederne igennem, så I får truffet det valg I bedst kan leve med. Det er jo en rigtig svær situation at stå i.

Hvis jeres livsværdier ikke matcher udgiften ved et barn mere og i virkelig tror, at livet bliver dårligere med et barn mere, ja så må i jo vælge det fra.

Jeg er dog selv vokset op på 60 m2 med mor og 3 søskende og meget begrænsede midler, i forhold til dk standard. Vi var glade og har et nært forhold i dag, nok også en del tættere end mange andre der er vokset op med plads til "at være sig selv".

Håber alt det bedste for dig og din familie

Kan sagtens følge dine overvejelser!

Jeg blev gravid med nr. 3 mod alle odds. Langt fra planlagt, men helt sikkert velkommen.

Min mand og jeg har snakket om hvad vi ville gøre hvis det skulle ske igen (chancen er dog ikke ret stor da jeg skal have spiral), men man hører jo om kvinder der bliver gravide trods prævention

Min mand tænker med fornuften. Et 4. barn skulle fjernes. Vores økonomi holder ikke til et barn mere. Vores hus er ikke stort nok. Vi ville være nødt til at købe en bus.

Jeg tænker med hjertet. Ville ikke kunne fjerne et lille liv. Især ikke når vi i sin tid fik at vide at naturlig graviditet var umuligt. Det ville være totalt dobbeltmoralsk at vælge et barn fra pga. ovenstående årsager.

Men for fanden hvor er det svært. For man kan jo sagtens se logikken i mandens tanker. Det ville alt andet lige være pisse ubelejligt.

Håber sådan for jer at i finder en løsning som i begge kan stå inde for og være tilfredse med. Pøj pøj.

Jeg synes egentlig de andre har sagt det kloge der skulle siges, men jeg ville ikke smutte uden lige at give et

Det er en rigtig trist situation i står i, og jeg kan godt forst det er en enormt svær beslutning.

Herhjemme har vi haft snakken, og vi er heldigvis enige om at bliver jeg uplanlagt gravid engang, så skaber vi plads til endnu et barn. Pladsen i hjemmet skal vi nok finde, og biler skal alligevel skiftes ud ind imellem. Ingen af os vil kunne bære at vælge et barn fra.

Anonym skriver:

Jeg lavede en tråd forleden dag om at jeg havde en mistanke om at jeg var blevet gravid trods prævention.

Og jeg er desværre helt sikker nu. Tester igen på onsdag, men der er ikke så meget at være i tvivl om.

 

Min mand og jeg har siddet og kikket på tal, og vi kan bare ikke få tal og hus til at hænge sammen. Vi har et rådighedsbeløb på omkring 5000 kr nu til to voksne og to børn, efter alle udgifter er betalt, dog minus brændstof. Vi kan nok skære lidt på tingene og finde 1000 kr mere hvis vi er lidt fornuftige.

Vi har med 95 % sikkerhed en bedre økonomi om et år grundet noget gæld, vi afvikler.

Men min mand tør ikke sætte os ud i mere. Jeg kan for så vidt godt følge ham.

Dertil kommer vores ikke så store hus. Vi skal give afkald på vores kontor og lave et ekstra børneværelse, hvis det er. Vi har kun 105 kvm til rådighed, så det er begrænset hvor kreative vi har plads til at være.

Og så er der også lige en ny bil, der skal købes, da vi ikke kan være endnu et barn i den vi har.

 

Så han holder på fornuftens stemme.

 

Men jeg, ja, jeg ville så gerne beholde den her spire. For 2 år siden blev jeg gravid, også på prævention, og valgte en abort, delvis af de samme årsager, delvis fordi vores mindste var ret ny dengang. Jeg har bare slet, slet ikke lyst til at skulle igennem det en gang til.  Jeg er så imellemtiden også lige startet uddannelse, men okay, der kan jeg da tage orlov fra. Men det giver jo så også mindst 4 års udsigter til at jeg kan få en bedre indkomst.

Vorherre har en virkelig bizar form for humor. Men hvis han skal gøre mig gravid i tide og utide, kunne har så ikke udvirke et mirakel så vi vinder i lotte eller arver en onkel i amerika, så jeg ikke skal igennem det engang til!!

 

Jeg hører gerne andres mening. Det er så nyt det her, så vil gerne have input...

jeg kan som udeforstående jo ikke fortælle dig hvad du skal gøre, og hvad der er rigtig og forkert for jer - men jeg vil alligvel gerne give mit syn på sagen, udelukkende udfra hvad jeg har læst i dette oplæg

altså, jeg synes umidelbart det lyder som om i har en relativ stabil hverdag, både økonomisk og boligmæssig, du siger 5000 kr pr måned efter regninger er betalt, det vil jeg da mene er et ret stort rådighedsbeløb i forhold til hvad så mange andre klare sig for, jo selvfølgelig ville det gøre tingene nemmere hvis i havde 10000 kr pr måned, men du siger også jeres økonomi bliver bedre om et års tid, og der er jo knap et års leverings tid på bebs, og de første par måneder er en lille ny jo ikke verdens største udgift hvis du fx ammer

ang bolig, 105 kvm, det synes jeg igen også er stort, du siger i må 'opgive' jeres kontor, men et kontor fylder jo ikke så meget, det kan man nemt lave en miniudgave af i hjørnet et eller andet sted

og ang. dine følelser omkring dette, virker det slet ikke til du  på nogen som helst måde har lyst til at gennemgå en abort igen, og det kan jeg godt forstå du ikke har!

du siger din mand holder dig på fornuftenssti, men er det fornuftigt at udsætte dig selv for noget så hårdt både psykisk OG fysisk - når du virkelig ikke har lyst?

- det var bare lige hvad jeg tænkte da jeg læste dit indlæg