Svangerskabsforgiftning, øv :(

Hej alle. Jeg har den sidste uge været indlagt med svangerskabsforgiftning. Jeg er i uge 34 i dag og vil senest blive sat i gang i uge 38 har jeg fået at vide. Men hvor er jeg bare øv over det hele. Jeg savner min kæreste helt vildt. Han er her hver dag, men det er jo bare ikke det samme som at være hjemme med ham og putte sammen om natten osv... Bebs har det heldigvis godt derinde

Ville så meget ønske jeg kunne blive ambulant, men de tør ikke slippe mig. Blodprøverne er sådan okay stabile, dog til den forkerte side, og der kan hver dag måles et højt blodtryk, der er over 150/100.

Hva har i andre af erfaringer indenfor dette? Jeg frygter sådan at skulle ligge herinde i bare en eller flere uger mere pga min stærke hjemve...

Flowers skriver:

Hej alle. Jeg har den sidste uge været indlagt med svangerskabsforgiftning. Jeg er i uge 34 i dag og vil senest blive sat i gang i uge 38 har jeg fået at vide. Men hvor er jeg bare øv over det hele. Jeg savner min kæreste helt vildt. Han er her hver dag, men det er jo bare ikke det samme som at være hjemme med ham og putte sammen om natten osv... Bebs har det heldigvis godt derinde

Ville så meget ønske jeg kunne blive ambulant, men de tør ikke slippe mig. Blodprøverne er sådan okay stabile, dog til den forkerte side, og der kan hver dag måles et højt blodtryk, der er over 150/100.

Hva har i andre af erfaringer indenfor dette? Jeg frygter sådan at skulle ligge herinde i bare en eller flere uger mere pga min stærke hjemve...

Et stort trøsteknus herfra 

Men man kan jo ikke rigtigt gøre andet end at væbne sig med tålmodighed og affinde sig med det, og...det bliver også hurtigt en vane.
Men jeg kan så glimrende følge dig. Du må sørge for at du har beskæftigelse i form af læsestof og noget håndarbejde (lydbøger er kanon godt) Og så prøve at få indrettet dig på bedste måde.
Det er jo trods alt for din og bebsens skyld at du er indlagt, så du må holde fast i, at hele ventetiden går ud på at din bebs skal blive født sund og rask, og at du helst ikke skal tage skade af giftstofferne i dit blod.

Jeg fik selv svangerskabsforgiftning med min den sidte, og de skader jeg fik dengang, gør at min lever i dag ikke fungerer optimalt, så jeg må tage medicin resten af livet. Så vær glad for at man passer på dig og bekymrer sig for dig.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Et stort trøsteknus herfra 

Men man kan jo ikke rigtigt gøre andet end at væbne sig med tålmodighed og affinde sig med det, og...det bliver også hurtigt en vane.
Men jeg kan så glimrende følge dig. Du må sørge for at du har beskæftigelse i form af læsestof og noget håndarbejde (lydbøger er kanon godt) Og så prøve at få indrettet dig på bedste måde.
Det er jo trods alt for din og bebsens skyld at du er indlagt, så du må holde fast i, at hele ventetiden går ud på at din bebs skal blive født sund og rask, og at du helst ikke skal tage skade af giftstofferne i dit blod.

Jeg fik selv svangerskabsforgiftning med min den sidte, og de skader jeg fik dengang, gør at min lever i dag ikke fungerer optimalt, så jeg må tage medicin resten af livet. Så vær glad for at man passer på dig og bekymrer sig for dig.

Kærligst
Sussie

Ja det nok det eneste jeg kan gøre. Er ked af at høre du tog sådan skade, håber alt ellers er og var vel med jer. Her er det pt savnet af kæresten der er værst.

Flowers skriver:

Ja det nok det eneste jeg kan gøre. Er ked af at høre du tog sådan skade, håber alt ellers er og var vel med jer. Her er det pt savnet af kæresten der er værst.

Man lærer at leve med skavankerne, og..jeg fik en fantastisk søn, så det er trods alt det hele værd.

Men ja...det er hårdt at skulle undvære sin elskede, det kan vi hurtigt blive enige om...uf da.

Men du kunne jo spørge om I dog ikke bare kan få en "friaften" om ugen, så I kan gå en lille tur i biffen eller få en bid mad sammen, da du ellers får hospitalskuller

SussieThyssen skriver:

Man lærer at leve med skavankerne, og..jeg fik en fantastisk søn, så det er trods alt det hele værd.

Men ja...det er hårdt at skulle undvære sin elskede, det kan vi hurtigt blive enige om...uf da.

Men du kunne jo spørge om I dog ikke bare kan få en "friaften" om ugen, så I kan gå en lille tur i biffen eller få en bid mad sammen, da du ellers får hospitalskuller

Den med friaften har vi også prøvet Mine tårekanaler er slet ikke til at styre. Synes osse aftenen er svær at nyde 100%, da jeg ved den er på lånt tid. Så jeg må bare vente og se.

Flowers skriver:

Den med friaften har vi også prøvet Mine tårekanaler er slet ikke til at styre. Synes osse aftenen er svær at nyde 100%, da jeg ved den er på lånt tid. Så jeg må bare vente og se.

Ja det må du vist 

Jeg fik ssf da jeg var i uge 35 og blev indlagt på sygehuset da jeg var 36+4 da blodprøverne blev slemme og jeg fik det rigtig skidt!

da jeg var 36+5 begyndte jeg at kaste op få Mange smerter og blodprøverne gik den forkerte vej samt blodtrykket osv.

så om aftenen tog de vandet og jeg fødte Mathias 36+6, de ikke ville lade mig ligge mere da de frygtede jeg ville gå i kramper.

Dagen efter fik jeg det igen dårligt og blodprøverne var blevet værre så det var godt han kom ud!

håber for dig det holder sig i ro lidt endnu!

Lenaogkasper skriver:

Jeg fik ssf da jeg var i uge 35 og blev indlagt på sygehuset da jeg var 36+4 da blodprøverne blev slemme og jeg fik det rigtig skidt!

da jeg var 36+5 begyndte jeg at kaste op få Mange smerter og blodprøverne gik den forkerte vej samt blodtrykket osv.

så om aftenen tog de vandet og jeg fødte Mathias 36+6, de ikke ville lade mig ligge mere da de frygtede jeg ville gå i kramper.

Dagen efter fik jeg det igen dårligt og blodprøverne var blevet værre så det var godt han kom ud!

håber for dig det holder sig i ro lidt endnu!

Hold da op, det lød til at gå hurtigt hos dig. Godt du var indlagt Men ja lige et par uger mere i maven ville nu være det bedste

Flowers skriver:

Hold da op, det lød til at gå hurtigt hos dig. Godt du var indlagt Men ja lige et par uger mere i maven ville nu være det bedste

Det gik rigtig hurtig, og nu sidder jeg med Mathias på imamerne armene!

ved det er hårdt at være indlagt! Din kæreste, må han ikke "bo" ved dig? Min kæreste fik en  seng op på værelset og sov ved mig!

kram 

Du ka lige få min lille historie også. 

Jeg fik konstateret ssf i uge 32+3, blev indlagt og fik at vide at baby ku komme nu eller først om 8 uger. Det var svært at sige hvornår, men sku nok nærmer indstille mig på nu, frem for sener. 

Fik målt blodtryg hver 3 time, samt blodprøver hver 3 time. Sku holde mig i ro og slappe af! Kærsten kom med masser af bøger + en bærbar dvd afspiller, så jeg havde lidt at gi mig til. Øv kedeligt! 

Efter 1 1/2 uge fik jeg lov til at tage hjem i 3 timer, mellem prøver. Da jeg kom tilbag blev jeg så syg du tror det er løgen. Trykken for brystet, synsforstyrelser, svimmel og opkast. Efter nogle timer gik det ligesom over. Kl 21.15 får kærsten at vide, at nu må han gerne tage hjem, da der ik ska ske mere i dag. Kl 22.15 står der en fødselslæge og en jordmor på min stue og siger at NU ska jeg ha ks. Jeg bliver noget overrasket og når lige at få fat på min kærste, som lige når at komme tilbage. Kl 23.15 kommer thea til verden. Lille og helt perfekt i uge 34+.

Mit blodtryg lå på 200/180 ( på medecin )jeg havde vand i hele kroppen, mine nyre fungerede ik ordenligt og jeg blev voldsom syg af morfinen. Jeg lå på intensiv opvågning frem til kl 13 næste dag, fordi jeg glemte at trække vejret osv. Det vidste sig i de sidste blodprøver jeg havde fået taget kl ca 20, at min ssf havde udviklet sig til hellp. 

Det jeg nok bare vil sige er at det ka hurtigt udvikle sig, til det værre, så det er rigtig godt de holder extra øje med dig, så de ka gribe ind, sku noget gå galt. 

Vi var indlagt 3 uger efter fødslen også, så 4 1/2 uge blev det til i alt, og ja man bliver da lidt blank i hovedet, men det er det værd!! 

Ps og det lyder værre end jeg oplevede det!! Vh stine