Pipkukkeren skriver:
Hejsa!
Jeg har brug for at høre jeres mening og evt. råd i en lille familiekrise!
Min kære svigermoder spurgte sidste år om hun måtte låne vores søn med til et juletræsarrangement på hendes arbejde- Aske var på det tidspunkt ½ år og vi sagde nej, da vi synes han var for lille...
Et år er gået og nu kommer spørgsmålet så igen - Om hun må låne Aske med til juletræsarrangementet på hendes job...
Problemet er at dette juletræsarrangement er på en hverdag og at det starter kl 17.00 - hvilket i mine øjne ikke er super børnevenligt (i hvet fald ikke til børn under skolealderen). Aske er som oftest smadder træt på dette tidspunkt og vi spiser normalt 17.30 hvorefter vi hygger lidt, tager nattøj på og putter senest kl. 19.00... Dette er ikke så let foreneligt med dette juletræsarrangement,
Dertil kommer at farmor og farfar bor 1 times kørsel fra os..
Mit problem er at jeg er bange for at jeg er ved at udvikle mig til en hysterisk hønemor... men jeg føler virkelig bare ikke at sådan et arrangement er noget for en 1½ årig - og et eller andet sted synes jeg måske faktisk at det er lidt egoistisk af min svigermor overhovedet at foreslå det!!
Men er det bare mig der overreagerer...? Kom meget gerne med jeres ærlige meninger!! Og evt. med bud på hvad jeg kan sige til min svigermor uden at ødelægge familiefreden!
Tak!
Mvh den frustrerede mor, Line
Jeg tror bestemt ikke det er fordi farmor vil være træls, hun er bare en stolt farmor der rigtig gerne vil glæde sit barnebarn!
Jeg ville sige ja, men under den forudsætning, at hun selv henter fra dagpleje og afleverer ham hjemme igen bagefter, evt. beholder ham til overnatning, hvis l synes det er for meget kørsel på en dag!
Men hvis du bare slet ikke synes det er en god ide, så må du jo sige det til farmor, har ikke en god måde at sige det på, men tror du skal være ærlig, hvis du ikke vil have, at han skal med!
Havde det været anderledes, hvis det havde været din mor, der havde spurgt?
Det tror jeg, at jeg ville huske at tænke over nogle gange, fordi jeg tror jeg ville være tilbøjelig til at have andre grænser for mine forældre

men det får jeg at se, om det passer, jeg prøver i hvert fald at være meget opmærksom på det, men det kan jo ændre sig, når baby er her