Vi har holdt jul selv tre gange.
De to første gange holdt hele svigerfamilien jul sammen med os - jeg følte mig omtrent som gæst i mit eget hjem. Det var absolut ikke min julefejring.
Sidste år fejrede vi helt for os selv med vores to børn - og det var SKØNT!
Sagen er jo, at I er to forskellige personer som helt sikkert har lidt forskellige ting, som er vigtige for jer ved julen. Det I skal lave nu er ikke jul, som du er vokset op med, eller jul, som han er vokset op med, men en fælles jul med de elementer, som betyder mest for hver af jer. Sæt jer ned og snak. Minder, gode ting, dårlige ting, hvad har I lyst til at videreføre til jeres børn? Hvordan skal det være hos jer?
Derefter kan I jo begynde at planlægge det praktiske. Det er måske ikke al pynten I har, det første år, men det kommer hurtigt. Mange af de huse man ser, hvor der er pynt alle vegne, er jo beboet af folk, som har fejret jul sammen i 30 år eller mere.... Find ud af, hvad som er vigtigst for jer og start der. Min mand ville have en adventsstjene i vinduet, så det var det, vi begyndte med, og så lavede jeg en del pynt i løbet af december.
Til vores første jul fik vi lidt af den traditionelle juletræspynt fra mit barndomshjem og juletræsfoden fra min mands, så vi havde lidt starthjælp til vores første træ. Så købte vi lidt rimeligt pynt, og så EN lidt dyrere ting hver, som vi syntes var fin til træet. Nu har vi de to ting på træet hvert år og de er en del af vores fælles jul.
I kommer helt sikkert til at få det flot!
Anmeld