pigemusen skriver:
Hej jeg har 3 børn i alderen 9,4,3 år men føler tit jeg godt ville have undværet nr 3. Men tror det er fordi de to andre er komme i den alder hvor de render ud med legekammerater eller sidder inde op værelset og ser film. Den lille skal have min fulde opmærksomhed heletiden og det er jeg ikke helt van til.Nr 3 er også meget mere sur og laver mange dumme ting. Men syntes det er hårdt at have den føelse folk siger også til mig det skal nok gå over når hun bliver ældre ligesom de andre to så jeg ikke skal være efter hende heletiden. Er der andre som føler det samme eller jeg er forkert på den 
Jeg har fem børn. Alle er planlagte ønske børn og vi kunne ikke undvære en eneste.
Jeg er nu også ret sikker på at du elsker din yngste, men nogle gange trænger man bare til "mig-tid".
Jeg kan også godt mærke at vores den yngste bare tager mere tid end de andre. Han er 4. Men hel ærlig, så nyder jeg at have ham at nusse med, når nu de andre er blevet for store til at sidde ved mor. Han er og bliver mit sidste barn, og ja han er min lille baby. Men....når det er sagt så har jeg jo dage hvor jeg bare skal nå flere ting og så bliver jeg stresset fordi jeg ik kan leve op til de vaner jeg selv har givet ham...og så bliver jeg faktisk ked af det, for det er jo min skyld. Jeg har selv vænnet ham til min fulde opmærksomhed.
Tror du ik at det er på tude at dine børn får lært at lege sammen, så de får lidt glæde af hinanden, og så du kan få lidt hænder fri....for tænker nemlig at det er det det drejer sig om.
Anmeld