Godaften....
Skriver til jer, fordi jeg søger noget information eller en forklaring.. eller nogle råd....
Min kæreste, som også er faren til vores lille datter, har for nylig haft et angstanfald (ifølge ham selv)..
Jeg så ham overhovedet ikke fra kl. 17 til ca. 2 døgn efter.. hørte intet, og var SÅ bange og nervøs!!! 
Efter mange frustrationer og grødeture tog jeg telefonen og meldte ham savnet.... det var meget surrealistisk at gøre, men følte at det var min sidste mulighed for, at finde ham..... Det viste sig så, at han havde været inde på et hotelværelse, og haft paranoia - følte der var nogen efter ham, turde ikke tage hjem... jeg tog op til ham, da politiet havde fundet ham... gik fra at have været super vred og skuffet, til at være lettet over, at han i det mindste var i live... Han sagde, at han havde det dårligt, og bare havde brug for, at sove... han havde ikke fået søvn i 2 døgn, og heller ikke mad...
Han sendte mig hjem, mod min vilje, kunne ikke forstå det....... men kom hjem om formiddagen dagen efter, og så helt ødelagt ud, som han også så ud aftenen inden på værelset... da vores datter sov til middag snakkede vi lidt, og han brød helt sammen, og hyperventilerede helt vildt, gik som løve i et bur, og kunne knapt trække vejret... det varede længe.. han skreg og græd..... var helt chokeret, han har aldrig været sådan før....
Efter lidt tid, fik jeg ham snakket lidt til ro, og han var selv chokeret.... men kunne ikke snakke videre, uden at få det dårligt, og sådan har han stort set haft det siden da... det er nu ca. halvanden uge siden.... og har respekteret, at han ikke har ville snakke så meget, da jeg jo ikke vil have at han "forsvinder" igen...
har sagt til ham, at jeg synes han skulle få snakket med en psykolog eller lign. så han kunne få sat ord på, eller få en forklaring fra nogen, som vidste hvad det måske handlede om.... jeg står helt uforstående over for det her!! 
problemet er så, at i går aftes sagde han, at han tog hjem til en kammerat... det var helt fint for mig... det har vi alle brug for en gang imellem... Han sagde så, at han overnattede der, og kom hjem tdligt morgenen efter (altså her til morgen) Vi havde aftalt at være sammen, som familie idag, da vi alle havde fri... han kom ikke.. snakkede så med ham om formiddagen ved 8.30 tiden, hvor han sagde, han kom hjem kl. 10... jeg tog i svømmehallen med vores datter.... efterfølgende for jeg så fat i ham ved 12tiden, hvor han siger, at han først kommer kl. 16.... det satte mit pis i kog!! Hvad fanden bilder han sig ind???!!!! Er rasende... for nu siger han, (efter adskellige mislykkedes telefonopkald til ham fra min side af), at han overnatter hos sin ven igen i nat, og kommer hjem imorgen tidlig.... WHAT??? hvordan kan han synes det er okay?? Han har en familie herhjemme!!??? 
Har været mega nervøs.... har sagt hvad jeg synes om det osv. men han ændre ikke mening, eller har tænkt sig at komme hjem.... det kan han sgu ikke være bekendt.....
Men tænker så igen.... kan det have noget at føre med det anfald han fik sidst?? Eller hvad.... er helt forvirret og mega vred..... og alligevel synes jeg de er synd for ham, hvis han virkelig har det skidt.....
Nogen der har oplevet noget der minder om dette...??? 
