Træt af det hele

Er bare træt af det hele.

Syntes det hele her hjemme er ved at falde fra hinanden, og jeg orker det bare ikke mere, det er ikke andet end at gå på arbejde, komme hjem og lave mad, smørre madpakker, vasketøj og ligge tøj sammen. Diskutioner med min store på 10, om lektier, tøj, oprydning på værelset og generalt bare for at få hende til at hjælpe til, og alt ende i råb og skrig. manden er sent hjemme, så jeg står med det hele selv, og lille pigen hænger om benet, fra jeg har hentet hende i vuggestuen,hvilket  er forståeligt nok, for hun når ikke at se mig om morgen, da jeg tager hjemme fra inden hun er stået op, men jeg er altid inden og kysse pigerne inden jeg køre. Jeg ved at det lyder som alle andre familier, men jeg har også brug for en pause, som jeg bare ikke kan få.

Generalt har min mand ikke været særlig god, til at hjælpe til med den lille, og han har slet ikke gjort så meget omkring hende siden hun er blevet født, hvilket har medført at hun er mega mor dårlig, da hun altid har været på min arm. og det går mig egentlig ked af det, for det piner mig, at han aldrig har sidet med hende, eller har ligget med hende mod sin hud, da hun var spæd, det var kun mig der gjorte det, og alt hendes pleje har jeg også stået for, han er engentlig aldrig kommet ind i kampen, hvis man kan udtrygge det på den måde.

Og det er engentlig, først nu efter jeg er startet på arbejde igen, at det er ved, at gå op for ham, at det er hårdt, at få to børn ud af døren om morgen, og det er svært at få lavet mad, når den lille hænger en om benet og bare vil op.

Det jeg nok er mest træt af, er nok at samarbejdet ikke fungere her hjemme.  Jeg har prøvet at lave arbejdsplaner, men hverken ham eller den store er interesseret i dem, og det eneste jeg høre er brok, over, at der ikke er rene strømper, eller jeg har ingen bukser at tage på og huset roder, og der mangler at blive støvsuget.

Jeg har ikke længere tid til mig selv, jeg kan simpelhen ikke komme ud af huset, for så er han på kursus, så har han sent fri, og så er der spejdermøde, og så er der weekend tur med spejderne og weekendarbejde, jeg føler at jeg er bundet på hænder og fødder, og at jeg ikke kan tillade mig noget som helst, for så er der ingen til at passe børnene.

Min tålmodhed er bare ved at være brugt og jeg bliver hurtigt irreteret og sur på dem, for jeg har også brug for tid for mig selv, eller bare det, at komme til træning. og jeg overvejer virkelig, at gå ud får lavet en t-shirt, hvor der står SLAVE på, for jeg føler mig virkelig som en.

Og han har svært ved at forstår, at jeg ikke orker intimt samvær med ham, når dagen er omme, jeg er så træt så jeg kunne brække mig.

Dagen i går endte med et skænderi, og hvor den store røg tidligt i seng, pga, af skænderi om tøj til en spejder tur, hvor jeg bare ikke orkede mere, så hun røg i seng og så pakkede jeg hendes taske. og morgen var ikke meget bedre, så det endte med at manden og den store tog afsted mens vi var uvenner.  Og det eneste jeg har hørt fra dem, er mangler støvler og vabelplaster, så det har jeg været nede op aflevere ved deres hytte hvor de skal sove i nat.  syntes bare at der er flere hundrede kilometer mellem os, også når han er hjemme.

Har sgu allermest lyst til at skride fra det hele, men det løser jo ingenting.

åhh godt nok har jeg ikk 2 børn, men kender det med den ene jwg har.... Det er sku ikk sjovt.....

Har du prøvet at sidde ned og snakke med manden om det? For kan du ikk engang det så synes jeg at der er et problem.... Der skal være plads til at begge parter kan komme ud og lave noget selvom msn har børn... Det siger da sig selv at msn har brug for at lade op for at kunne fungere.....

Hvis ik han har " tid" til at være hjemme og være far/ partner osv, er det fordi han priotere sin tid forkert i mine øjene! 

Du er nød til at forklare ham, at nu i har fået børn sammen, så er han nød til at vælge jer, frem for spejder, kursuser osv. At det er vigtigere at lave noget sammen, at dele husarbejde også. I ska stå sammen, for at komme brokkeriet til " livs "

Og er enig i at din datter på, 10 er gammel nok til at hjælpe til. Gi hende evt et vaske tøj kursus, så ka hun ik klage over ting der mangler. Gi hende nogle få huslige pligter, som hun ka få lommepenge for. Feks tømme/ fylde opvaskemaskinen/ vaskemaskinen, støvsuge osv. Ordnet hun ik sine pligter, ja så får hun ingen penge!  Vh stine

Alt det omkring den store har jeg prøvet, og det hjælper ikke og hun er ligeglad, når hun ikke får lommepenge.

 

 

Anonym skriver:

Alt det omkring den store har jeg prøvet, og det hjælper ikke og hun er ligeglad, når hun ikke får lommepenge.

 

 

Har du prøvet at være så streng at hun skal vaske sit tøj? Eller skal vaske tallerken af (ellers får hun ikk noget mad) sådan nogle ting?.. Ikk i lang tid men så hun forstår at der skal ydes for at nydes ;-)

det kunne godt være at jeg skal prøve dette, og se om det virker.

 

Anonym skriver:

Jdet kunne godt være at jeg skal prøve dette, og se om det virker.

 

Jeg ved ikk om det er for strengt for en 10 årig, men hvis du har prøvet alt andet så er der jo næsten ikk noget tilbage.... Men altså hun skal fylde/tømme opvaskemaskinen for at få mad,vaske tøj /ellers må hin gå med det beskidte) hjælpe med at handle ind el lave mad (engang imellem f.eks 1-2 gange om ugen) ellers kunne du sige at hun skal lave noget i hjemmet for at få lommepenge, og at Gun selv skal betale for hendes ting fremover.... Hun får ingenting (og på den måde er hun tvunget til at lave noget)

Omfg!!! Jeg var eksploderet!!!!!!  Hvis en snobbet tøs på 10 og en uduelig mand brokkede sig over hvad jeg gjorde så havde jeg råbt min vrede ud hvis andet ikke virkede!!! FREMOVER SØRGER JEG KUN FOR MIG OG DEN YNGSTE,FOR DET ER HVAD I 2 FORTJENER! 

Hvis i vil have rent tøj på,SÅ VASK DET SELV!!!!!!!!!!

Hvis du skal bruge plaster og whatever,SÅ SKAF DET SELV!!!!!!

For alt den tid du bruger på at stresse over dem,er den tid der slider dig ihjel og dræber dit overskud og lyst til at bo sammen med dem,og det er måske på tide at de får det serveret på en ske!! Omg! Jeg er rystet!!! 

Anonym skriver:

Er bare træt af det hele.

Syntes det hele her hjemme er ved at falde fra hinanden, og jeg orker det bare ikke mere, det er ikke andet end at gå på arbejde, komme hjem og lave mad, smørre madpakker, vasketøj og ligge tøj sammen. Diskutioner med min store på 10, om lektier, tøj, oprydning på værelset og generalt bare for at få hende til at hjælpe til, og alt ende i råb og skrig. manden er sent hjemme, så jeg står med det hele selv, og lille pigen hænger om benet, fra jeg har hentet hende i vuggestuen,hvilket  er forståeligt nok, for hun når ikke at se mig om morgen, da jeg tager hjemme fra inden hun er stået op, men jeg er altid inden og kysse pigerne inden jeg køre. Jeg ved at det lyder som alle andre familier, men jeg har også brug for en pause, som jeg bare ikke kan få.

Generalt har min mand ikke været særlig god, til at hjælpe til med den lille, og han har slet ikke gjort så meget omkring hende siden hun er blevet født, hvilket har medført at hun er mega mor dårlig, da hun altid har været på min arm. og det går mig egentlig ked af det, for det piner mig, at han aldrig har sidet med hende, eller har ligget med hende mod sin hud, da hun var spæd, det var kun mig der gjorte det, og alt hendes pleje har jeg også stået for, han er engentlig aldrig kommet ind i kampen, hvis man kan udtrygge det på den måde.

Og det er engentlig, først nu efter jeg er startet på arbejde igen, at det er ved, at gå op for ham, at det er hårdt, at få to børn ud af døren om morgen, og det er svært at få lavet mad, når den lille hænger en om benet og bare vil op.

Det jeg nok er mest træt af, er nok at samarbejdet ikke fungere her hjemme.  Jeg har prøvet at lave arbejdsplaner, men hverken ham eller den store er interesseret i dem, og det eneste jeg høre er brok, over, at der ikke er rene strømper, eller jeg har ingen bukser at tage på og huset roder, og der mangler at blive støvsuget.

Jeg har ikke længere tid til mig selv, jeg kan simpelhen ikke komme ud af huset, for så er han på kursus, så har han sent fri, og så er der spejdermøde, og så er der weekend tur med spejderne og weekendarbejde, jeg føler at jeg er bundet på hænder og fødder, og at jeg ikke kan tillade mig noget som helst, for så er der ingen til at passe børnene.

Min tålmodhed er bare ved at være brugt og jeg bliver hurtigt irreteret og sur på dem, for jeg har også brug for tid for mig selv, eller bare det, at komme til træning. og jeg overvejer virkelig, at gå ud får lavet en t-shirt, hvor der står SLAVE på, for jeg føler mig virkelig som en.

Og han har svært ved at forstår, at jeg ikke orker intimt samvær med ham, når dagen er omme, jeg er så træt så jeg kunne brække mig.

Dagen i går endte med et skænderi, og hvor den store røg tidligt i seng, pga, af skænderi om tøj til en spejder tur, hvor jeg bare ikke orkede mere, så hun røg i seng og så pakkede jeg hendes taske. og morgen var ikke meget bedre, så det endte med at manden og den store tog afsted mens vi var uvenner.  Og det eneste jeg har hørt fra dem, er mangler støvler og vabelplaster, så det har jeg været nede op aflevere ved deres hytte hvor de skal sove i nat.  syntes bare at der er flere hundrede kilometer mellem os, også når han er hjemme.

Har sgu allermest lyst til at skride fra det hele, men det løser jo ingenting.

Offer.. For mig at se føler du dig som et offer... Ikke fordi det er forkert men det gør det hele værre...

Du stresser dig selv ved at skulle nå ditten og datten..
Din reaktion på den sætning vil sikkert være: Jamen det er også fordi hun aldrig gør noget og han forstår ikke hvad det er jeg vil have ham til..

Din ældste ser sikkert på din opførsel generelt og overfor faderen og reagerer ud fra det.. Er hun far pige vil hun tænke du er "ond" imod ham...

Prøv at stoppe med at tænke: Åh jeg får aldrig tid til mig selv igen.... Fordi hver gang du siger det jo mere irriteret bliver du og så eskalerer situationen igen...

Få en ærlig snak med din mand... Snak ud fra hvordan du ser tingene... Kunne være han var træt af en sur kone der altid brokker sig...
Når I snakker så vær sikker på at di får sagt alt du vil på en god måde så din klump i maven bliver opløst.

Prøv bagefter at spørge ham hvad han synes om situationen...

Hvem ved hvad der kommer frem men bare I får det sagt..
Og så lad støvsugningen være og dem der klager Kan jo lige selv tage den og støvsuge...

Jeg har været der og det der hjælper allermest er at træde ud af offerrollen.... Den er ødelæggende for alle parter men især din egen ;-)

Anonym skriver:

Er bare træt af det hele.

Syntes det hele her hjemme er ved at falde fra hinanden, og jeg orker det bare ikke mere, det er ikke andet end at gå på arbejde, komme hjem og lave mad, smørre madpakker, vasketøj og ligge tøj sammen. Diskutioner med min store på 10, om lektier, tøj, oprydning på værelset og generalt bare for at få hende til at hjælpe til, og alt ende i råb og skrig. manden er sent hjemme, så jeg står med det hele selv, og lille pigen hænger om benet, fra jeg har hentet hende i vuggestuen,hvilket  er forståeligt nok, for hun når ikke at se mig om morgen, da jeg tager hjemme fra inden hun er stået op, men jeg er altid inden og kysse pigerne inden jeg køre. Jeg ved at det lyder som alle andre familier, men jeg har også brug for en pause, som jeg bare ikke kan få.

Generalt har min mand ikke været særlig god, til at hjælpe til med den lille, og han har slet ikke gjort så meget omkring hende siden hun er blevet født, hvilket har medført at hun er mega mor dårlig, da hun altid har været på min arm. og det går mig egentlig ked af det, for det piner mig, at han aldrig har sidet med hende, eller har ligget med hende mod sin hud, da hun var spæd, det var kun mig der gjorte det, og alt hendes pleje har jeg også stået for, han er engentlig aldrig kommet ind i kampen, hvis man kan udtrygge det på den måde.

Og det er engentlig, først nu efter jeg er startet på arbejde igen, at det er ved, at gå op for ham, at det er hårdt, at få to børn ud af døren om morgen, og det er svært at få lavet mad, når den lille hænger en om benet og bare vil op.

Det jeg nok er mest træt af, er nok at samarbejdet ikke fungere her hjemme.  Jeg har prøvet at lave arbejdsplaner, men hverken ham eller den store er interesseret i dem, og det eneste jeg høre er brok, over, at der ikke er rene strømper, eller jeg har ingen bukser at tage på og huset roder, og der mangler at blive støvsuget.

Jeg har ikke længere tid til mig selv, jeg kan simpelhen ikke komme ud af huset, for så er han på kursus, så har han sent fri, og så er der spejdermøde, og så er der weekend tur med spejderne og weekendarbejde, jeg føler at jeg er bundet på hænder og fødder, og at jeg ikke kan tillade mig noget som helst, for så er der ingen til at passe børnene.

Min tålmodhed er bare ved at være brugt og jeg bliver hurtigt irreteret og sur på dem, for jeg har også brug for tid for mig selv, eller bare det, at komme til træning. og jeg overvejer virkelig, at gå ud får lavet en t-shirt, hvor der står SLAVE på, for jeg føler mig virkelig som en.

Og han har svært ved at forstår, at jeg ikke orker intimt samvær med ham, når dagen er omme, jeg er så træt så jeg kunne brække mig.

Dagen i går endte med et skænderi, og hvor den store røg tidligt i seng, pga, af skænderi om tøj til en spejder tur, hvor jeg bare ikke orkede mere, så hun røg i seng og så pakkede jeg hendes taske. og morgen var ikke meget bedre, så det endte med at manden og den store tog afsted mens vi var uvenner.  Og det eneste jeg har hørt fra dem, er mangler støvler og vabelplaster, så det har jeg været nede op aflevere ved deres hytte hvor de skal sove i nat.  syntes bare at der er flere hundrede kilometer mellem os, også når han er hjemme.

Har sgu allermest lyst til at skride fra det hele, men det løser jo ingenting.

Din stakkel. 

Hvor er det da også bare hårdt!! 

 

Jeg kan godt forstå du virkelig bare har lyst til at smutte fra det hele, sådan tror jeg de fleste mødre har prøvet a have det. 

Det lyder heller ikke særlig sjovt med skænderier med den store og rigtig ubehageligt at gå uvenner fra hinanden. 

Hvordan er muligheden for at komme afsted et døgnstid med din mor/en veninde? Noget spa eller lign?

synes du virkelig alvorlig skal få det arrangeret på en eller anden måde.