Jeg når det næsten på datoen! Mindstemand i gruppen er 1 år, 6 mdr. og 6 dage! (det ved jeg altså kun SÅ præcist, fordi han har fødselsdag sidste dag i en måned...)
Nåh, men han er fuldstændig vidunderlig som han altid har været, deler rundhåndet kys og "kra-kra" (kram-kram) ud, smiler, griner og fjoller! Han kan stadig blive megahidsig, men er ofte lydhør over for: "prøv at høre hvad jeg siger til dig. Når vi HAR spist må du ...." og lignende, fordi han ofte bliver megasur over ikke at få sin vilje, og det er som regel rimelige ting han gerne vil (have frugtmos, udenfor, høre musik osv.) men det passer alligevel bare ikke altid ind i planerne!
Vi har en daglig kamp om trapperne herhjemme, han er motorisk så dygtig til at gå både op og ned, men han bestemmer jo ikke selv hvornår vi er oppe og nede. Jeg har fra flere fået råd om, at fjerne gitre i begge ender nu, lægge en madras ved bunden af trappen og lade ham gå op og ned som han lyster. Jeg tror faktisk det er en ret god løsning, vi får sundhedsplejerske på 1½ års besøg om et par uger, så vil jeg lige høre hendes mening også - det vil immervæk kunne fjerne nogle kampe fra vores dagligdag! 
Felix elsker sin vuggestue, og har sjældent tid til at sige farvel om morgenen, eller komme med hjem om eftermiddagen! Det er en fest at være der
Han prøver ligeså meget grænser af derovre, som herhjemme, og det glæder mig, for det må betyde at han er virkelig tryg derovre også. Fx er pædagogerne enige med Felix' dumme forældre i, at man ikke bare kan slikke pålæg/smør af brøddet, og så få mere på før man har spist bollen, ligesom man faktisk skal have sæbe på sine hænder før de er vasket, og de skal tørres før man er færdig! IH det er strengt altså! 
De sidste par uger har han være TOPtræls at putte. Og det er ikke engang fair at kalde det det, for han har ikke været hverken hysterisk eller noget, det har bare taget op til 1½ time før han sov. De timer mangler han jo så i den anden ende, for han sover ikke længere, snarere tværtimod, og hvis han gjorde skulle han vækkes, fordi vi jo skal ud af døren til en bestemt tid. Efter at have prøvet alt hvad jeg/vi kunne komme i tanke om, både pædagogiske og knapt så pædagogiske tiltag, skrev jeg til sundhedsplejersken herinde. De foreslag hun kom med, havde vi afprøvet, det var ellers lige vores sidste håb!
I torsdags insisterede jeg så på, at vi alle har brug for, han sover ordentligt igen = falder i søvn når han bliver puttet, sådan ca. Så jeg tog barnevognen med op på hans værelse, puttede ham i den, spændt fast i sele selvfølgelig, og vuggede til han sov; i alt 12 minutter! Hurra mand!!
Igår skulle Jørn så putte, og gjorde ligesom mig, men undlod vugning, hvilket resulterede i vågen Felix 1½ time efter puttetid - igen!
Jeg gennemtvinger sjældent beslutninger herhjemme, men det har jeg gjort nu: hvis ikke Jørn vil vugge, putter jeg Felix hver dag, indtil han er igennem den her fase (for det ER bare en FASE - det ER det altså!!) for det er for hårdt ikke at sove ordentlig så længe, når man bare er en lille fyr, som både er ved at lære at løbe og snakke!! - Tror nok Jørn kunne se fornuften, men det finder vi så endeligt ud af imorgen! 
Fra slut august til slut september havde vi fornøjelsen af 8 tænders frembrud; det gik faktisk forbavsende "smertefrit" (tror jeg, ellers var han ikke plaget i hvert fald
) og han er nu meget mere tilbøjelig til at spise varieret. Han spiser rugbrød igen, vil gerne smage på aftensmad, tygge frugt/grønt osv. Det er virkelig rart! Jeg har aldrig været sådan oprigtigt bekymret, men nu hvor han spiser, kan ejg mærke det har været et irritationsmoment aldrig at se ham spise ordentlig mad herhjemme, eller spise sammen med ham, fordi han intet ville have!
Han taler ikke så meget, som pædagogen i mig synes han bør gøre, men man siger "18 forståelige ord, når man er 18 mdr.", og så langt er han i hvert fald med
Hvis ikke er det nu også lige meget, så kan han jo så mange andre ting. Han siger ikke mor endnu, men far [ba'ar], skål [diu], skal sove [sa'sou], MIN! [MI!], og mange andre småord som hej, hov, tak, bøh, bum, nej, ja, (bruger både ja og nej "korrekt"), op, musik, ud, med, smage, vov vov, miau, lys osv. Han forstår til gengæld virkelig meget synes jeg, og er - sådan helt objektivt naturligvis - rigtig kvik! Finder han "skrald" (fx en lille sten, en krumme eller lignende) på gulvet, samler han det op og smider i skraldespanden. Han sætter sit legetøj på plads, ligesom tingene i opvaskeren skal stå som de "skal" før den unge mand er tilfreds. Han bliver sur hvis han ikke kan gøre tingene til "perfektion", så det kræver oftende en hjælpende hånd før han bliver tilfreds 
Ellers går hverdagen bare stille og roligt herhjemme, jeg er ved at være godt på plads i vuggestuen hvor jeg er i praktik, og ikke helt så ødelagt over, at bruge alt mit gode krudt på andres børn
Det er stadig hårdt, men jeg har affundet mig med det, og synes de fleste dage, at det er dejligt at komme på arbejde. Jørn har fået nyt job i midten af august, og er rigtig glad for det. Han arbejder skiftehold, dag, aften og nat, så det er lige en ny rutine vi skal have til at fungere. Heldigvis vil min mor gerne hjælpe os, når det af og til kniber med at nå at hente eller aflevere, fordi vores arbejdstider overlapper hinanden!
Jeg kan vidst ikke finde på mere at fortælle, har jeg glemt noget, så spørg gerne - selvom I jo alle har været hvor vi er nu, med Jeres børn. De virker så store og dygtige når jeg læser om dem, men nogle af dem er jo også allerede 21 mdr. - det er en kæmpe forskel når de ikke er ældre jo 
fra os!
Billeder:
Felix elsker stadig at være ude, i alt slags vejr
Han er også vild med sin store bamse, og er generelt et puttehoved; en pude i sofaen og noget teletubbies på skærmen, så er der ro...
Onkel Mads' scooter er ret sej... (Onkel Emil og mormor på billedet)..
Spejlbillede fra et prøverum
Billedet med blusen med stribede ærmer og "ulykkelig" Felix er fordi han har smurt smør i hele hovedet på sig selv, fordi det var nødvendigt at gnide øjne af ked-af-det-hed...