Ulvetimerne fra helvede!?

Jeg ved godt, vi har talt om det før. Nu er det bare lige blevet totalt aktuelt herhjemme.
Den dér tid, når man er kommet hjem efter at have hentet den lille guldklump, som man har savnet i løbet af dagen.
Den dér tid, hvor guldklumpen så forvandler sig til et monster af skrigeture og kasten sig rundt, og intet synes at virke - man fatter simpelthen ikke, hvad ungen vil - men noget er galt.
Det oplever vi max lige for tiden, og jeg kunne godt tænke mig et par råd.
Skulle jeg selv råde andre for en måned siden, ville jeg have sagt, at de skulle lade ungen hyle og skrige og ignorere det, og så ville der gå lidt tid, og den lille djævel ville af sig selv forvandle sig tilbage til en guldklump og komme og være sød igen.
Det har vi også prøvet, men der går bare sååååå lang tid, og den dér hylen er så gennemtrængende, at man alligevel ikke kan koncentrere sig om at foretage sig noget fornuftigt + naboerne tror nok (selvom vi har 500 m. til den nærmeste) at vi mishandler hende.

Lige nu er Niels kørt en tur med hende i bilen. Med det samme hun kom ind og sidde, blev der ro, og så gad hun pludselig godt have sin skub-op-is. Hmfrr.. hvor jeg bare synes, det er træls.
Er vi de eneste, der oplever det? Hvad gør I andre?

- Helle - med ondt i næsebenet, efter Sofie kastede hovedet bagud i raseri, mens jeg prøvede at få hende til ro

ååhhh ja!!!
vi har hidsigheden selv her hjemme!!! det er uhyggeligt..
han er mere stædig og hysterisk end mig!

jeg plejer at ignorere ham... men er han bund hysterisk og jeg vil ha ro.. så gir jeg efter. og så får han det skide sodavand eller den is han skriger efter..


ja ja jeg ved godt det er ris til egen røv.. men engangimellem har man bare brug for fred.. så gør det du syntes er bedst helle....

jeg har fået sådan et filter på her hjemme. så jeg kan slå ungernes lyde fra.. jeg ved ikke om det startede da arthur begyndte at knævre ligeså meget som xander.. men jeg kan sidde her og skrive på com, og de kan smadre huset uden jeg ville opdage det både godt og skidt..

aner ikke om jeg hjalp, men ville i hvert fald lige sige at du ikke er alene

Her er helvede også løs i laksegade... og ja den står på alle former for bestikkelse, når hun da ikke lige er ude i haven sammen med farmand... Ham elsker hun over alt på jorden, hvor både lillebror og jeg får vores daglige tæsk... Og det hjælper ikke at sige hun ikke må, for så griner hun bare og gør det igen...

Kan man have ulvetime når de skal sove??!
For så vil jeg gerne signe mig in!

Mon det er her prisen for at få to på én gang viser sig? For vi har ikke det hidserig - i hvert flad ikke i samme grad. I dag tullede pigerne rundt ude på terrassen, mens jeg lavede aftensmad, og legede med hinanden. Det er de supergode til.

Derimod har jeg en 4 årig, der bare skal være på tværs hele tiden. Lige fra jeg henter ham i børnehaven. Han siger ikke engang hej. Det første han siger er: Må jeg få nogen med hjem? Og når jeg så siger nej, fordi jeg ikke orker det igen og huset står i et, så bliver han sur og skumler hele tiden. Hans nye svar-igen-sætning er: Og hvad så. Det er bare hamrende provokerende. Nå, men jeg er så lige begyndt på en ny taktik. Jeg siger, han skal komme hen til mig, sætter mig ned på hug, og så siger jeg alvorligt: Du ligner en, der trænger til en KRAMMER! Og så krammer jeg livet ud af ham, og han griner og er med ét tøet op. For en tid.

Nå, det var ikke helt det, der blev spurgt til...

linemus skriver:

Mon det er her prisen for at få to på én gang viser sig? For vi har ikke det hidserig - i hvert flad ikke i samme grad. I dag tullede pigerne rundt ude på terrassen, mens jeg lavede aftensmad, og legede med hinanden. Det er de supergode til.

Derimod har jeg en 4 årig, der bare skal være på tværs hele tiden. Lige fra jeg henter ham i børnehaven. Han siger ikke engang hej. Det første han siger er: Må jeg få nogen med hjem? Og når jeg så siger nej, fordi jeg ikke orker det igen og huset står i et, så bliver han sur og skumler hele tiden. Hans nye svar-igen-sætning er: Og hvad så. Det er bare hamrende provokerende. Nå, men jeg er så lige begyndt på en ny taktik. Jeg siger, han skal komme hen til mig, sætter mig ned på hug, og så siger jeg alvorligt: Du ligner en, der trænger til en KRAMMER! Og så krammer jeg livet ud af ham, og han griner og er med ét tøet op. For en tid.

Nå, det var ikke helt det, der blev spurgt til...

ha ha ser lige den sore knejt for mig!!
jeg har selv en af slagsen.... det er ikke sjovt.. og så slet ikke oven i en hidsigheds lillebror... jeg glæder mig til de skal sove for tiden..

heldigt du har de to rolige så