Fars pige

Ved ikke hvordan jeg skal sige det så nu springer jeg bare ud i det

Jeg har sammen med min kæreste den skønneste datter på 5 mdr og sagen er den at jeg er frygtelig bange for at hun bliver fars pige, misforstå mig ikke jeg ønsker for dem begge at de har/får et godt forhold til hinanden men samtidig er jeg så bange for at føle at far er mere værd end mor, man hører jo så tit om fars pige mors dreng!

Tror måske det bunder i at jeg elsker min datter så sindssygt højt som jeg aldrig troede var muligt og nu hvor hun er så lille er det os der er tættest knyttet da min kæreste arbejder en del og jeg har barsel.

Måske er der også noget jalouxi indblandet hvad ved jeg

Men åhh bare tanken om at "miste" hende og den nære kontakt vi 2 har nu til fordel for at hun en dag bliver fars pige er næsten ikke til at bære

Andre der har det som mig eller er jeg helt fra den ?

Anonym skriver:

Ved ikke hvordan jeg skal sige det så nu springer jeg bare ud i det

Jeg har sammen med min kæreste den skønneste datter på 5 mdr og sagen er den at jeg er frygtelig bange for at hun bliver fars pige, misforstå mig ikke jeg ønsker for dem begge at de har/får et godt forhold til hinanden men samtidig er jeg så bange for at føle at far er mere værd end mor, man hører jo så tit om fars pige mors dreng!

Tror måske det bunder i at jeg elsker min datter så sindssygt højt som jeg aldrig troede var muligt og nu hvor hun er så lille er det os der er tættest knyttet da min kæreste arbejder en del og jeg har barsel.

Måske er der også noget jalouxi indblandet hvad ved jeg

Men åhh bare tanken om at "miste" hende og den nære kontakt vi 2 har nu til fordel for at hun en dag bliver fars pige er næsten ikke til at bære

Andre der har det som mig eller er jeg helt fra den ?

Jeg synes måske nok du overreagerer en anelse...jeg har også altid elsket mine børn som en gal, uanset om det har været pigerne eller sønneke, og de har naturligvis været mors barn en stor del medens de var helt små, men..du må altså også lære at give din mand plads..og ja..der vil komme en periode, hvor pigen vil foretrække din mand, frem for dig..sådan er naturen nu engang indrettet.

Så du kan lige så godt se det i øjnene nu som siden.

Desuden risikerer du at skubbe din mand helt væk, ikke bare fra jeres barn, men også fra dig.
Så du må altså lære, at give lidt mere slip.

Noget andet er, at vi kun har vores børn til låns, vi ejer dem ikke, og fra det øjeblik de smutter ud, starter frigørelsesprocessen fra os. Og jo mere du klamrer dig til hende, jo mere vil hun rent faktisk stritte imod dine bånd.

Så for din egen skyld..slip tøjlerne lidt, læn dig tilbage og nyd, at der også er andre i verden der med tiden vil få stor betydning for hende.
Hemmeligheden ved at knytte sine børn til sig, er at give slip!

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Ved ikke hvordan jeg skal sige det så nu springer jeg bare ud i det

Jeg har sammen med min kæreste den skønneste datter på 5 mdr og sagen er den at jeg er frygtelig bange for at hun bliver fars pige, misforstå mig ikke jeg ønsker for dem begge at de har/får et godt forhold til hinanden men samtidig er jeg så bange for at føle at far er mere værd end mor, man hører jo så tit om fars pige mors dreng!

Tror måske det bunder i at jeg elsker min datter så sindssygt højt som jeg aldrig troede var muligt og nu hvor hun er så lille er det os der er tættest knyttet da min kæreste arbejder en del og jeg har barsel.

Måske er der også noget jalouxi indblandet hvad ved jeg

Men åhh bare tanken om at "miste" hende og den nære kontakt vi 2 har nu til fordel for at hun en dag bliver fars pige er næsten ikke til at bære

Andre der har det som mig eller er jeg helt fra den ?

Hvorfor skulle det dog være et enten/eller? At et barn er særligt tæt knyttet til en af forældrene betyder jo ikke, at den anden forælder er på sidelinjen eller holdes på afstand. Og masser af piger har i øvrigt et meget tæt forhold til deres mødre. 

Jeg synes, du skal koncentrere dig om at nyde tiden nu i fulde drag i stedet for at bekymre dig om skuffelser, der sandsynligvis ikke går i opfyldelse.

Syntes det er rigtig godt, at du er opmærksom på de tanker du gør dig omkring jeres forhold! 

Tror du som alle andre vil opleve at nogle gange vil mor være den bedste i hele verden, andre gange den dummeste. Det samme gælder for far! Det man ska huske, er at fortælle sine børn, er at ligemeget om de elsker eller hader dig den ene dag, ja så elsker man dem lige meget hver dag! Vh stine

Anonym skriver:

Ved ikke hvordan jeg skal sige det så nu springer jeg bare ud i det

Jeg har sammen med min kæreste den skønneste datter på 5 mdr og sagen er den at jeg er frygtelig bange for at hun bliver fars pige, misforstå mig ikke jeg ønsker for dem begge at de har/får et godt forhold til hinanden men samtidig er jeg så bange for at føle at far er mere værd end mor, man hører jo så tit om fars pige mors dreng!

Tror måske det bunder i at jeg elsker min datter så sindssygt højt som jeg aldrig troede var muligt og nu hvor hun er så lille er det os der er tættest knyttet da min kæreste arbejder en del og jeg har barsel.

Måske er der også noget jalouxi indblandet hvad ved jeg

Men åhh bare tanken om at "miste" hende og den nære kontakt vi 2 har nu til fordel for at hun en dag bliver fars pige er næsten ikke til at bære

Andre der har det som mig eller er jeg helt fra den ?

Nok ikke så hjælpende svar..... MEN

NYD DET

Jeg har en datter der er begyndt kun at ville hænge på MOAR, og tro mig jeg elsker også min pige, men af og til tænker jeg ( Her ville jeg så have brugt gamle bræk smiley )

Jeg kan i perioder ikke engang å i køleskabet uden hun klynker....

Her hjemme er far den sjove og mor hygger...

Så vær du glad for at far er den bedste i verden i en periode

Anonym skriver:

Ved ikke hvordan jeg skal sige det så nu springer jeg bare ud i det

Jeg har sammen med min kæreste den skønneste datter på 5 mdr og sagen er den at jeg er frygtelig bange for at hun bliver fars pige, misforstå mig ikke jeg ønsker for dem begge at de har/får et godt forhold til hinanden men samtidig er jeg så bange for at føle at far er mere værd end mor, man hører jo så tit om fars pige mors dreng!

Tror måske det bunder i at jeg elsker min datter så sindssygt højt som jeg aldrig troede var muligt og nu hvor hun er så lille er det os der er tættest knyttet da min kæreste arbejder en del og jeg har barsel.

Måske er der også noget jalouxi indblandet hvad ved jeg

Men åhh bare tanken om at "miste" hende og den nære kontakt vi 2 har nu til fordel for at hun en dag bliver fars pige er næsten ikke til at bære

Andre der har det som mig eller er jeg helt fra den ?

Jeg tænker umiddelbart at du overreagerer en smule, men man kan jo ikke gøre for hvad man føler.

Jeg vil håbe at min datter får det tætteste forhold til sin far og selvfølgelig også til mig, men ja jeg har også hørt det med "fars pige" og det synes jeg bare ville være fedt, selv om jeg da også helst vil være hendes tætteste "person"

Tak for alle jeres svar det har givet stof til eftertanke

Det skal lige siges at jeg ikke er bange for at hun bliver fars pige i en periode, men at hun altid vil være fars pige så jeg altid vil føle mig nummer 2

Ja sorry men er nu engang sådan jeg føler og som sagt ønsker jeg at far og datter også får et tæt forhold altid

jeg kan på en måde godt forstå dig og dog alligevel ikke.
self har jeg nogen dage hvor jeg kan blive lidt missundelig over at det kun er far der dur til at putte om aftenen for tiden.
men igen nu har det været mig sååå længe og det er sgu egentlig meget rart at jeg kan få lidt "fri" hvis du forstår.
dit barn er så lille lige nu at du stadig måske er ved det stadie hvor det er mor der er bedst til alt.

Isabella er helt klart fars pige. og tror også kun det bliver endnu mere de næste år. og jeg har det sgu ret fint med det for jeg ved hvor meget det betyder for min kæreste, netop fordi han ikke duede til ret meget da hun var helt lille. trods det at vi begge har gået hjemme sammen med hende det første år af hendes liv. og gjorde de samme ting og havde lige meget med hende at gøre.

og det med mors dreng og fars pige passer ikke altid helt. for jeg har altid haft et super forhold til min mor. hvor det først er i dag 25 år efter jeg har et godt forhold til min far.
jeg har aldrig været fars pige. jeg har været mors pige. min lillebror har dog altid været mors dreng til den store guldmedalje.
men tror ikke så meget på det.

men når alt det er sagt. slap af og nyd at du i fremtiden vil kunne give mere slip end du kan nu. for jo ældre de bliver jo hårdere kan det være at være forældre.

Ved ikke hvordan jeg skal sige det så nu springer jeg bare ud i det

Jeg har sammen med min kæreste den skønneste datter på 5 mdr og sagen er den at jeg er frygtelig bange for at hun bliver fars pige, misforstå mig ikke jeg ønsker for dem begge at de har/får et godt forhold til hinanden men samtidig er jeg så bange for at føle at far er mere værd end mor, man hører jo så tit om fars pige mors dreng!

Tror måske det bunder i at jeg elsker min datter så sindssygt højt som jeg aldrig troede var muligt og nu hvor hun er så lille er det os der er tættest knyttet da min kæreste arbejder en del og jeg har barsel.

Måske er der også noget jalouxi indblandet hvad ved jeg

Men åhh bare tanken om at "miste" hende og den nære kontakt vi 2 har nu til fordel for at hun en dag bliver fars pige er næsten ikke til at bære

Andre der har det som mig eller er jeg helt fra den ?

Jeg havde det akkurat som dig da jeg var på barsel - og nu er Isabella ikke bare fars pige men FARS pige...  Hun var mors pige da jeg gik hjemme og hyggede med hende, men det er i hvert fald slut nu haha. 

Jeg er væk mange timer om dagen pga. lang transport til mit arbejde, så han er hendes primære forældre - og det har jeg det helt okay med Det var lidt svært i starten. 

Dog kan jeg godt blive lidt misundelig nogle gange, når det kun er far der dur - men mor er altid den bedste når hun er ked eller syg 

Jeg var altid fars pige da jeg selv var barn... 

Jeg erkender gerne at jeg har været lidt misundelig på min kæreste og datters tætte venskab. Vores datter er 11 uger i dag og hun snakker uhyr meget med farmand i løbet af dagen. Jeg er mere putte mor og far er snakke time. Men jeg har pt lært at elske at sidde og kigge på. For de elsker begge de timer ;-) nogle gange dur har kun og andre gange kun mig.