Eksperthjælp: Alenemor til et barn - Skal jeg få et barn mere med sæddonor?

"Alenemor til et barn - Skal jeg få et barn mere med sæddonor?"

Hej Tina

Jeg er alenemor på 22 år og har en datter på 4 år. Jeg har i længe drømt om et barn mere, men manden i mit liv er ikke dukket op. Så nu har jeg i ca. 6 måneder, overvejet om det er muligt at få et barn med en anonym donor. Jeg elsker at være mor og jeg kan ikke se mig selv i fremtiden med kun et barn. Jeg vil gerne vide hvordan man kommer i kontakt med klinikkerne og hvordan behandlingerne foregår. og om det en god ide eller bør jeg vente. Jeg vil under alle omstændigheder først begynde om ca. et år for så jeg er færdig uddannet.

på forhånd tak

Tinas svar

Kære Kisse.

Tak for dit indlæg.

Jeg er fuld af beundring over dit gå på mod i forhold til at være blevet mor som 18 årig, at være alene mor til en 4 årig og bare være så glad for at være mor, at du gerne vil have endnu et barn snart.

Jeg vil ikke vurdere om det er "det rigtige" for dig at bruge en donor eller ej, det er ikke min opgave. Jeg kan læse at det er noget du har tænkt over rigtigt længe. Jeg kan anbefale dig at søge noget mere viden om emnet på nettet.

Jeg ved, at der findes en hjemmeside, hvor en kvindelig coach har specialiseret sig i at rådgive kvinder om lige præcis det at få børn via donor. Hendes hjemmeside indeholder en masse viden om emnet. Jeg mener også at der er skrevet bøger om emnet? Det kan du Google.

Der er nogle helt andre aspekter ved at få et barn med en ukendt sæddonor end ved end mand du kender. Den største forskel er at dit måske kommende barn aldrig kan få at vide hvem dets far er. Det kan have store omkostninger for et barn, så det er virkelig et vigtigt valg du her skal tage stilling til. Man kan også vælge en "kendt donor", og hvis du spørger psykoterapeuten i mig, så vil det være det, jeg ville anbefale dig at gøre.

Der er også hensynet til dit første barn, som jeg går udfra kender sin far?? Der vil ligge en udfordring for dig i at forklare dit store barn at lillebror eller lillesøster ikke "har en far" som kommer på besøg osv.

Det kan også have konsekvenser for dit evt kommende barn, at storesøster/storebror har en far og han/hun ikke har.

Der er mange ting at tænke over her, også i de år hvor børnene bliver store og får andre behov og har brug for at finde deres egen identitet og stiller mange spørgsmål til hvem de er og hvor de "kommer fra".

Jeg mener, at du er berettiget til at få gratis insemination med donorsæd på en offentlig fertilitetsklinik, også selvom du har et barn i forvejen. Sådan var de gamle regler ihvertfald.

Du skal henvises via din egen læge.

Jeg håber mine svar er brugbare for dig og jeg ønsker dig held og lykke fremover.

De kærligste hilsner,

Tina.



Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

En kendt donor???

Altså en kammerat ? En man finder i byen eller hvordan? Evt et bøssepar??

Alt sammen meget smukt lige indtil der dukker samværsproblemer op, hvor den største taber som bekendt er barnet.

Hvordan er det i øvrigt at have en far, der blot har doneret? (hvorfor vil han mig ikke mere end det??). Tænker, at der er lige så mange psykiske udfordringer ved den løsning.

At vælge en sæddonor slipper barnet for at føle sig fravalgt. Den er et 100 pct tilvalg. Ligeledes bliver barnet ikke kastebold mellem to mennesker. Den har et hjem og en forælder.

Donorsøskende vil barnet kunne finde, så mon ikke krisen over at egen søskene har biofar kan takles.

Selvfølgelig er der udfordringer med donorbørn ift at man har fratager dem halvdelen af deres ophav, men det er ikke værre end at barnet sagens kan få et psykisk sundt og godt liv - nyere forskning viser faktisk at donorbørn af enlige klarer sig bedre end alm børn. Psykisk og socialt.

Så de "gode råd" vidner om angsten for det ukendte.

Som mor til en datter, der er kommet til verden vha ikke-anonym donorsæd, er jeg helt enig med Tina i forhold til valg af donor...hvis du vælger den løsning så mener jeg, at det bedste valg er en ikke-anonym donor; for barnets skyld

Held og lykke!

Vial skriver:

En kendt donor???

Altså en kammerat ? En man finder i byen eller hvordan? Evt et bøssepar??

Alt sammen meget smukt lige indtil der dukker samværsproblemer op, hvor den største taber som bekendt er barnet.

Hvordan er det i øvrigt at have en far, der blot har doneret? (hvorfor vil han mig ikke mere end det??). Tænker, at der er lige så mange psykiske udfordringer ved den løsning.

At vælge en sæddonor slipper barnet for at føle sig fravalgt. Den er et 100 pct tilvalg. Ligeledes bliver barnet ikke kastebold mellem to mennesker. Den har et hjem og en forælder.

Donorsøskende vil barnet kunne finde, så mon ikke krisen over at egen søskene har biofar kan takles.

Selvfølgelig er der udfordringer med donorbørn ift at man har fratager dem halvdelen af deres ophav, men det er ikke værre end at barnet sagens kan få et psykisk sundt og godt liv - nyere forskning viser faktisk at donorbørn af enlige klarer sig bedre end alm børn. Psykisk og socialt.

Så de "gode råd" vidner om angsten for det ukendte.

Jeg tror altså hun mener en ikke-anonym donor

Pyh, jeg synes virkelig man skal overveje at få et barn med en doner når man har et i forvejen, meget meget nøje!

Donorbarnet vil jo altid mangle en far og at storesøster så har en, tror jeg bestemt ikke vil gøre sagen nemmere. Fordi det er en åben donor, gør ham jo ikke til far. En far er meget mere end en mand der har afleveret sæd.

 

Nu tænker jeg også at hende der spørger, er 22 år og har masser af tid til at finde en mand. Jeg ville bedre kunne forstå hvis hun 42 år og endnu ikke havde fundet manden i sit liv.

dorthemus skriver:



Jeg tror altså hun mener en ikke-anonym donor

Måske - sådan læste jeg det ikke.

Der er fordele og ulemper ved at vælge åben/lukked donor. Det må man gøre op med sig selv. En åben donor gør ikke "identitestkrisen" mindre i barndommen. Den bliver måske holdt mere i live, da historien først kan sluttes som voksen. Alt det må man vurdere. En ting er sikkert man tager et stort valg på sit barns vegne og man lukker nogle døre ved at vælge lukket donor.

I øvrigt:

Læste det lige igen og studsede over, at "der ligger en stor udfordring i at forklare det store barn, at den lille ikke har en far, der kommer på besøg". Hmm, større er den udfordring vis heller ikke. Man skal ikke undervurdere børns forståelse og tolerance.

Vial skriver:



Måske - sådan læste jeg det ikke.

Der er fordele og ulemper ved at vælge åben/lukked donor. Det må man gøre op med sig selv. En åben donor gør ikke "identitestkrisen" mindre i barndommen. Den bliver måske holdt mere i live, da historien først kan sluttes som voksen. Alt det må man vurdere. En ting er sikkert man tager et stort valg på sit barns vegne og man lukker nogle døre ved at vælge lukket donor.

I øvrigt:

Læste det lige igen og studsede over, at "der ligger en stor udfordring i at forklare det store barn, at den lille ikke har en far, der kommer på besøg". Hmm, større er den udfordring vis heller ikke. Man skal ikke undervurdere børns forståelse og tolerance.

Og mener selvfølgelig ikke at emnet og ens historie skal lukkes ned fordi jeg skriver "sluttes". ;-)

132319 skriver:

Pyh, jeg synes virkelig man skal overveje at få et barn med en doner når man har et i forvejen, meget meget nøje!

Donorbarnet vil jo altid mangle en far og at storesøster så har en, tror jeg bestemt ikke vil gøre sagen nemmere. Fordi det er en åben donor, gør ham jo ikke til far. En far er meget mere end en mand der har afleveret sæd.

 

Nu tænker jeg også at hende der spørger, er 22 år og har masser af tid til at finde en mand. Jeg ville bedre kunne forstå hvis hun 42 år og endnu ikke havde fundet manden i sit liv.

I dagens Danmark med dine, mine og vores børn lever børn ikke sjældent sammen med søskende med helt forskellige relationer til biofar eller mor.

Børn kan klare, rumme og acceptere mere end vi tror. Bliver det svært, så takler man det. Livet byder på mange udfordringer.

Vial skriver:

Måske - sådan læste jeg det ikke.

Der er fordele og ulemper ved at vælge åben/lukked donor. Det må man gøre op med sig selv. En åben donor gør ikke "identitestkrisen" mindre i barndommen. Den bliver måske holdt mere i live, da historien først kan sluttes som voksen. Alt det må man vurdere. En ting er sikkert man tager et stort valg på sit barns vegne og man lukker nogle døre ved at vælge lukket donor.

I øvrigt:

Læste det lige igen og studsede over, at "der ligger en stor udfordring i at forklare det store barn, at den lille ikke har en far, der kommer på besøg". Hmm, større er den udfordring vis heller ikke. Man skal ikke undervurdere børns forståelse og tolerance.

Hun skriver i 4. afsnit, at hun også kan vælge en "kendt donor"...det er dét jeg tolker som ikke-anonym. Hun kender åbenbart ikke den korrekte term

Jeg tror der kan være en del udfordringer forbundet med, at søskende kan have hvert deres udgangspunkt.

Hun skal være afklaret inden hun evt. går igang.

I dagens Danmark med dine, mine og vores børn lever børn ikke sjældent sammen med søskende med helt forskellige relationer til biofar eller mor.

Børn kan klare, rumme og acceptere mere end vi tror. Bliver det svært, så takler man det. Livet byder på mange udfordringer.

Uanset hvordan dagens Danmark er, så er børn små væsner med følelser og dét at andre børn har en far, kan være ekstremt hårdt for de der ikke har.

Endnu værre må det være for en søskende at opleve at man ikke har en far og tilmed ikke har en far man kan kontakte når man bliver større. Jovist det kan man hvis det er en åben doner men jeg synes stadig ikke det er det samme.