Angst! hjælp!

Hej alle!

Vil bare høre, om der er nogen der har oplevet angst som et "symptom" på graviditet .. Altså noget der er blevet forstærket en del i starten af graviditeten?

Jeg er pludselig enormt bange for alt - bange for at miste min kæreste, at nogen i min familie kommer noget til. Samtidig farer jeg sammen, når jeg hører en lyd, jeg er utroligt bange efter jeg har set f.eks. forbrydelsen - mit hjerte banker bare derudaf, og jeg skal i den grad på toilettet..
Jeg har bare aldrig oplevet noget lignende før.. HJÆLP!

Anonym skriver:

Hej alle!

Vil bare høre, om der er nogen der har oplevet angst som et "symptom" på graviditet .. Altså noget der er blevet forstærket en del i starten af graviditeten?

Jeg er pludselig enormt bange for alt - bange for at miste min kæreste, at nogen i min familie kommer noget til. Samtidig farer jeg sammen, når jeg hører en lyd, jeg er utroligt bange efter jeg har set f.eks. forbrydelsen - mit hjerte banker bare derudaf, og jeg skal i den grad på toilettet..
Jeg har bare aldrig oplevet noget lignende før.. HJÆLP!

Det har JEG prøvet!

Det er ikke rart. Det er hormon-betinget. Plus at du i bund og grund nu ER mere sårbar, da du bærer på et liv. Et liv, du skal beskytte.

Du vil sikkert opleve, at det bliver bedre og bedre gennem din graviditet, men når du har født vender det tilbage, - da du igen kommer i hormonelt oprør og nu er endnu mere sårbar.

Snak om det. Også hvis du er alene. Sig "jeg blev sgu bange, det er ok, men jeg er i sikkerhed".

Hvis dine tanker myldrer derudaf, så prøv at gøre grin med angsten. Den skal nemlig konfronteres for ikke at vokse sig stor. Eksempel: Du forestiller dig en fæk morder (måske fra Forbrydelsen), - frys billedet for dit indre blik, - og sæt det så i imaginært Micrsoft Paint. Mal hugtænder på ham morder-fyren der, - og nåe ja, han kan da blive værre end det, - placer familiens myrdede kat som en varm pels om halsen på ham, - men nej, det er ikke syret nok - giv ham lige Mickey Mouse ører oveni! Sådan kan du lege med det skræmmende og gøre det latterligt og synigt, at det er noget vrøvl.

Det bliver bedre!!

Håber, mit skøre med fantisk gode råd hjælper!

Frk. Himmelblå skriver:

Det har JEG prøvet!

Det er ikke rart. Det er hormon-betinget. Plus at du i bund og grund nu ER mere sårbar, da du bærer på et liv. Et liv, du skal beskytte.

Du vil sikkert opleve, at det bliver bedre og bedre gennem din graviditet, men når du har født vender det tilbage, - da du igen kommer i hormonelt oprør og nu er endnu mere sårbar.

Snak om det. Også hvis du er alene. Sig "jeg blev sgu bange, det er ok, men jeg er i sikkerhed".

Hvis dine tanker myldrer derudaf, så prøv at gøre grin med angsten. Den skal nemlig konfronteres for ikke at vokse sig stor. Eksempel: Du forestiller dig en fæk morder (måske fra Forbrydelsen), - frys billedet for dit indre blik, - og sæt det så i imaginært Micrsoft Paint. Mal hugtænder på ham morder-fyren der, - og nåe ja, han kan da blive værre end det, - placer familiens myrdede kat som en varm pels om halsen på ham, - men nej, det er ikke syret nok - giv ham lige Mickey Mouse ører oveni! Sådan kan du lege med det skræmmende og gøre det latterligt og synigt, at det er noget vrøvl.

Det bliver bedre!!

Håber, mit skøre med fantisk gode råd hjælper!

Det var faktisk et råd jeg lige havde brug for. Tak

Jeg synes bare det er underligt, at det ikke er angst om at blive mor, men bare angst for at der skal ske mig noget, eller min familie noget. F.eks. efter forbrydelsen i går (selvom det faktisk ikke var så uhyggeligt igen), så så jeg bare billeder hele tiden, og forestillede mig hvis der lige pludselig stod en uden for mit hus osv. Jeg har sovet utroligt dårligt hele natten, og er bange for at lukke øjnene..

Anonym skriver:

Det var faktisk et råd jeg lige havde brug for. Tak

Jeg synes bare det er underligt, at det ikke er angst om at blive mor, men bare angst for at der skal ske mig noget, eller min familie noget. F.eks. efter forbrydelsen i går (selvom det faktisk ikke var så uhyggeligt igen), så så jeg bare billeder hele tiden, og forestillede mig hvis der lige pludselig stod en uden for mit hus osv. Jeg har sovet utroligt dårligt hele natten, og er bange for at lukke øjnene..

 

Jeg kender det! Tro mig.

Bliv ikke irriteret på din angst, da den vokser af negative følelser. 

Dine bekymringer er næsten de "værste", da det er rigtig ubehageligt at forestille sig slemme ting, der overgår ens kære. Men forsøg samme trik med dem. Det er grænseoverskridende at gøre sådan en modbydelig tanke, om sig selv eller sin elskede, værre. -Men din hjerne er alligevel i gang med at vise dig grimme ting, der er helt og aldeles uvirkelige, - så kan du ligeså godt - igen - skrue bissen på. - jeg selv har fx, hvis jeg forestiller mig, at min mand kører galt, haft succes med at sige "Ok, og ikke nok med det, så genopstod han som zombie, men i skikkelse af en muldvarp, og det eneste han kunne tænke på var at få sin hævn.." og i den dur, der kunne passe lige ind i  The Far Side Gallery... Måske lidt skørt, men igen, -det virker!!

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg kender det! Tro mig.

Bliv ikke irriteret på din angst, da den vokser af negative følelser. 

Dine bekymringer er næsten de "værste", da det er rigtig ubehageligt at forestille sig slemme ting, der overgår ens kære. Men forsøg samme trik med dem. Det er grænseoverskridende at gøre sådan en modbydelig tanke, om sig selv eller sin elskede, værre. -Men din hjerne er alligevel i gang med at vise dig grimme ting, der er helt og aldeles uvirkelige, - så kan du ligeså godt - igen - skrue bissen på. - jeg selv har fx, hvis jeg forestiller mig, at min mand kører galt, haft succes med at sige "Ok, og ikke nok med det, så genopstod han som zombie, men i skikkelse af en muldvarp, og det eneste han kunne tænke på var at få sin hævn.." og i den dur, der kunne passe lige ind i  The Far Side Gallery... Måske lidt skørt, men igen, -det virker!!

Spændende Det må jeg lige prøve at benytte mig af Tak!

Frk. Himmelblå skriver:

Det har JEG prøvet!

Det er ikke rart. Det er hormon-betinget. Plus at du i bund og grund nu ER mere sårbar, da du bærer på et liv. Et liv, du skal beskytte.

Du vil sikkert opleve, at det bliver bedre og bedre gennem din graviditet, men når du har født vender det tilbage, - da du igen kommer i hormonelt oprør og nu er endnu mere sårbar.

Snak om det. Også hvis du er alene. Sig "jeg blev sgu bange, det er ok, men jeg er i sikkerhed".

Hvis dine tanker myldrer derudaf, så prøv at gøre grin med angsten. Den skal nemlig konfronteres for ikke at vokse sig stor. Eksempel: Du forestiller dig en fæk morder (måske fra Forbrydelsen), - frys billedet for dit indre blik, - og sæt det så i imaginært Micrsoft Paint. Mal hugtænder på ham morder-fyren der, - og nåe ja, han kan da blive værre end det, - placer familiens myrdede kat som en varm pels om halsen på ham, - men nej, det er ikke syret nok - giv ham lige Mickey Mouse ører oveni! Sådan kan du lege med det skræmmende og gøre det latterligt og synigt, at det er noget vrøvl.

Det bliver bedre!!

Håber, mit skøre med fantisk gode råd hjælper!

Ja, jeg kender det også - bare på en lidt anden måde. Min angst går mere på noget skyldbetinget, at jeg kommer til at gøre noget eller fejler noget, der udsætter fosteret og min familie for fare.

Du er altså ikke alene om at være ekstra meget "oppe på dupperne".

Som Frk. Himmelblå skriver, så tror jeg også, det er meget vigtigt at konfrontere den angst og ikke "fodre" den med negativ opmærksomhed.

Håber du får bugt med dine ubehagelige tanker, så du kan sove roligt om natten!