Ja, nogen gange er det de mest mærklige måder man møder nye mennesker på, som så ender med at blive ens bedste venner.

Vores beste venner, er vores naboer, men sådan var det ikke for lidt under et år siden, og den måde vi blev venner på er faktisk lidt tragikomisk.
Det var en aften i sensommeren sidste år, vi var ved at gør aftensmaden klar til servering, og pludselig høre vi en råben og skrigen.. Jeg tænker højt og smiler lidt ved tanken ' tænke at naboerne også kan skændes på den måde '.
Pludselig siger Tommy så, tror sgu Brian er kommet til skade og pludselig går det stærkt.
jeg løber ud for at se hva der er sket og glemmer i farten de viskestykker Tommy sage jeg skulle tage med.. Jeg kommer ud på pladen uden foran huset, og ganske rigtigt der ligger Brian og holder godt fast om sin højre tommetot, jeg spørger hva der er sket og han siger jeg ved det ikke men jeg tror sgu jeg har skåret den af. Jeg ser så hans kone står ned ved deres hus med mobilten i hånden, helt ude af det, med en græden Isabella. Tommy kommer ud oger overtager ved Brian og jeg løber så ned til Maja og overtager samtale med alarm centralen, de ville ikke sende en ambulance, da han jo var ung, frisk og ikke døden nær.. fingerne kunne jeg jo bare tage i munden, indtil vi nåede sygehuset, jeg indsisterede på at de skulle sende en ambulance, hvor på jeg så til sidst for et flabet svar ' jamen så må i jo vente og se hvornår den kommer '

det ender med at jeg overlader alle ungerne til Maja, hvorpå jeg køre til skadestuen, med Brian og Tommy på bagsædet, som holder kompras på fingeren.
Nå men for at gøre en lang historie kort, ender vi med at sidde og vente 1½ time på skadestuen, fingeren var kun skåret halvt over og vi har i dage et fantastisk venskab

Og tænk at vi har boedet side om side i næsten et år før vi opdage hinanden.