Hej piger!!
Så er jeg kommet på den anden side af aborten... Vi fik at vide vi ventede et barn med downs syndrom, og efter rigtig mange overvejelser, samtaler og tårer valgte vi at få barnet fjernet...
Det gik ikke lige helt efter bogen, jeg havde sindsyg ondt i knap 2 døgn, røg på pencillin pga feber, havde en kæmpe styrt blødning med klumper på størrelse med min knytnæve i lørdags..
Psykisk, tja... Jeg starter på arbejde på onsdag... Og det tror jeg bliver rigtig godt, jeg er ved at trænge til at komme ud bland mennesker igen, har gemt mig en lille smule de sidste knap 1½ uge.. Har ikke haft det godt med at møde folk der ved hvilket valg vi har skulle tage. Men nu skal det være.. Jeg har ikke flere tårer... vi har det godt med vores beslutning. Vi har en fantastisk familie, og vi er rigtig gode til at snakke om tingene herhjemme... Men nøj hvor jeg savner at være gravid.. Det er nok det værste... Også fordi jeg stadig kæmper med hormoner, jeg har stadig kvalme og er ekstrem træt... VI er også blevet enige om at vi skal igang igen, helst inden jul... Skal til samtale med en overlæge sidst i nov... Så der håber jeg hun giver grønt lys for at vi kan starte igen.
Et spørgsmål til jer, der har fået en sen abort medicinsk... Hvor lang tid gik der inden i var gravide igen?
Det var lidt fra mig, nok i den forkerte katagori kan jeg se nu...
Kram Annemette
Anmeld