Jeg har netop idag testet positiv, og det her var bare ikke det der skulle ske! Vi har beskyttet os med kondom, jeg kan ikke tåle hormoner i prævention, og det har virket for os i de 7 år vi har været sammen.
Jeg aner simpelthen ikke hvordan det kan ske?? Et hul?? Altså allerede da vi var færdige spurgte jeg om der var sket noget og om det stadig sad på. Det kunne vi se at det gjorde og så grinede vi egentlig lidt af min mærkelige ide ( det er første gang jeg nogensinde har været i tvivl).
Lige siden har jeg haft en ide om at jeg var blevet gravid, min livmoder gjorde sjovt og jeg fik ligamentsmerter/følelser - de gør jo ikke ondt.
Jovist vi har snakket om et barn til, men det skulle slet ikke være nu! Vi har i forvejen 2 små børn, og jeg studerer og pendler 3½ time dagligt. Jeg kan se min deadline på studie og pendling om 1½ år, så skal jeg være selvstændig og arbejde på nedsat tid for at få mere tid med børnene. Min mand arbejder og er meget væk, så jeg står helt alene 10 dage ca hver mdr. Planen var at jeg måske skulle blive gravid om et års tid, så jeg kunne gå på barsel efter endt studie. Lige nu hænger hverdag sammen, men det er drønhårdt og jeg er udmattet af at være på i skole og hjemme med børnene, men det er min drøm jeg går efter: at blive selvstændig og uafhængig.
Jeg aner ikke engang om jeg overhovedet kan gå på barsel på mit studie, eller om de smider mig ud?
Ej og jeg aner slet ikke om jeg kan klare 3 børn, 2 i trodsalderen er dagligt en kæmpe indsats at få klaret igennem alle deres kriser på den rigtige måde..
Manden blev dybt chokeret da jeg meddelte ham det via tlf, han er udenlands, og han stammede og kunne næsten ikke snakke. Vi er begge målløse over at det er lykkedes mig at blive gravid med et kondom. Men hans bud er umiddelbart at jeg skal have en abort.
Abort vil absolut ogå være det smarteste, men....jeg er ellers ikke imod abort, men jeg har det lidt som om at det her barn bare vil til, ellers var jeg vel ikke blevet gravid?
