Hej Alle 
Så blev det endelig min tur til at føde. Fødte uge 41+0.
Mandag d. 24/9 kl 10 var jeg på herlev, til en snak om igangsættelse, der fik jeg en tid til om søndagen. Jordemoderen lavede en hindeløsning på mig, og det må man sige hjalp.
Jeg havde ingen livmoderhals tilbage da jordemoder lavede hindeløsning på mig, så det var jo bare alle tiders.
Efter jeg var kommet hjem havde jeg meget murren i maven, og meget milde mens smerter. Jeg tænkte ikke videre over det, da jordemoder havde fortalt mig at jeg ikke skulle regne med noget, det samme havde en masse herinde fra også sagt Så jeg var sikker på at det bare var indbildning.
Omkring kl 20:00 mandag, bliver mens smerterne kraftigere, og jeg beder min kæreste tage tid på hvor længe der er imellem, der er allerede 4-6min. mellem veerne, som det så viste sig at være
Jeg gad ikke tage chancen og blive sendt hjem, så vi ventede med at ringe til FG til 22:30, da jeg virkelig havde ondt, og der var der 2-3min. mellem veerne. FG ville gerne se os, og vi var derinde ca kl. 23.
Jeg blev undersøgt, og var 3cm åben, så de ville ikke beholde mig, og sagde at vi kunne gå en tur.
Efter en time vender vi tilbage, og jeg er nu 4cm åben, og de vælger at indlægge mig, YES!
Jeg fik den sødste jordemoder og jordemoderstuderende, og de tilbyder mig noget morfin for at tage det værste af smerterne, men jeg takker nej, da jeg ikke ville have nogen form for smertelindring.
Jeg kommer i badekar, men kan slet ikke kontrollere mine veer i badekaret, så der kommer jeg hurtigt op igen.
Omkring kl 1 kommer min mor og svigermor, som skulle være med til fødslen sammen med min kæreste. Det var rigtig dejligt at der var så mange som kunne massere og fortælle mig at jeg skulle trække vejret stille og roligt.
Da kl er lidt over 5 mærker jordemoder på mig, og jeg er 10cm åben, og klar til at presse.
Jeg står på alle 4 på briksen, da jordemoder mener det er den bedste måde for mig, og jeg kan fornemme at hun kigger mig lige op i *BIP* og beder hende flytte sig, da jeg føler jeg er ved at skide ud over det hele, og hun siger "det gør du ikke, du har bare presse veer", når okay, det måtte jeg jo så stole på, og pressede helt vildt og voldsomt
Jordemoder stiller et spejl for enden af briksen, og beder mig ligge mig på ryggen, så kan jeg se hvordan hovedet er på vej ud. Puha, det var lidt af en speciel oplevelse, men det gav mig mod på at presse endnu mere
kl 06:05 d. 25/9 kommer den skønneste dreng til verden! Han er bare helt igennem perfekt, og bliver lagt direkte op til mig. Min kæreste står ved siden af, med tårer i øjnene, og klipper navlesnoren.
Jeg fik ingen form for smertelindring overhoved, og jeg er virkelig stolt af mig selv!
Takker de fantastiske jordemødre på Herlev for at have givet mig en fantastisk oplevelse. Takker selvfølgelig også min kæreste, som var der for mig hele vejen igennem, og mor og svigermor, som også var der 
Marcus, 3170g, 52cm
