Det man ikke kender, frygter man, og det ville være unaturligt hvis det ikke hjemsøgte dig igen og igen...
Det der så er problemet med fødsler er at ikke to fødsler forløber ens, ikke engang selv om det er den samme kvinde som føder igen og igen.
Når du er så nervøs, så synes jeg du skal snakke med din jordmor, allerede nu, for som jeg startede med at skrive, så frygter man det man ikke kender...og det er lige nøjagtigt det du har hende til.
Jeg kan da fortælle dig lidt om fødsler, det gør ondt, hamrende ondt, men det er altså som om det ikke rigtigt er en smerte som man kan huske, eller forklare, den er ihvertfald lige så hurtigt ude af kroppen, som den kom ind! Og når du lige som kender udfaldet på den smerte, mens du ligger der, så er det som om den slet ikke er så slem endda...
Det du kan er at få en fornuftig snak med din jordmor, skriv ned hvad det er du tænker, og føler, og få talt igennem med hende.
Og så vil jeg lige tilføje at din jordmor er en kanon god hjælp, hun er så hamrende dygtig til både at guide og vejlede dig gennem forløbet, og har du først et rigtigt godt samarbejde med hende, så fjerner det altså langt den største nervøsitet.
Ud over det, har du så nogen der kan følge dig i fødslen (mor, mand, veninde, far, what ever...) for det er altså også en rigtig stor hjælp, det er som om man bliver bedre til at holde fødderne nede på jorden mens man ligger der, når man er i trygge hænder!
til slut vil jeg da lige sige at jeg er sikker på du klare det til ug +, din alder spiller ikke så stor en rolle i det med hvor godt man klare sig, for der er kvinder på over 40, som går i panik...måske fordi det kommer bag på dem, hvordan deres krop kan arbejde helt af sig selv, og hvor store kræfter man i virkeligheden besidder!
Så jeg er så skråsikker på du kommer helt igennem dit forløb, også med lysten til at få mange flere børn, pøj pøj med det!
			
			
			
			
			
				Anmeld