adhd.... råd søges

en lille update herfra.

var til møde i dag med skolen og ppr. De valgte at indstille ham til udredning, men gjorde os desværre opmærksom på at der kunne gå op til 1 år

vi spurgte hvad vi så skulle stille op indtil da, og fik af vide at han skulle hjælpes på samme måde som adhd børn. (dette var dog mest i skolen).

men men men..... selv om jeg kender en del til adhd (mit bonus barn har noget derhen af) så tænker jeg på hvordan alle andre forholder sig til det.

hvad gør i, for at gøre jeres hverdag nemmere? hvad gør skolen? går jeres barn i speciel skole eller alm? får barnet medicin og hvad gør denne medicin ved barnet?

åh jeg har så mange spørgsmål, og kan næsten ikke kapere at der kan gå et år før vi får svar på om han vitterligt har adhd, og hvad der i givet fald så skal ske.

Min den store har ADHD og han gik i specialskole.

Medicin virkede ikke på ham men Yoga og eyeq gjorde en meget stor forskel.

Her var det struktur, MEGET faste rammer 0 forudsigelighed og konsekvens HVER eneste gang det var nødvendigt. JEg har måtte være en MEGET meget streng mor(Det har været pisse hårdt og kostet mangen tårer) Men det var det eneste der virkede.

I dag har jeg en søn som rent faktisk er faglig stærk. socialt er det stadig skidt men det arbejdes der så stadig på.

Men ADHD er jo som en salatbar..selvom vi tager fra den samme salatbar, så er ingen tallerkener ens..det er det samme med ADHD..ingen reagerer helt på samme måde.

:-) Sisse

Der skal også lige huskes, at der er forskellige former for ADHD - derved forskellige måder at tackle det på .. Min kæreste har det - han er meget stærk socialt men ikke så stærk faglig

Men har desværre ingen gode råd, men vil jeg tro stuktur, gentagelser og udholdenhed er måden at komme igennem hverdagen på

Lone Jakobsen skriver:

en lille update herfra.

var til møde i dag med skolen og ppr. De valgte at indstille ham til udredning, men gjorde os desværre opmærksom på at der kunne gå op til 1 år

vi spurgte hvad vi så skulle stille op indtil da, og fik af vide at han skulle hjælpes på samme måde som adhd børn. (dette var dog mest i skolen).

men men men..... selv om jeg kender en del til adhd (mit bonus barn har noget derhen af) så tænker jeg på hvordan alle andre forholder sig til det.

hvad gør i, for at gøre jeres hverdag nemmere? hvad gør skolen? går jeres barn i speciel skole eller alm? får barnet medicin og hvad gør denne medicin ved barnet?

åh jeg har så mange spørgsmål, og kan næsten ikke kapere at der kan gå et år før vi får svar på om han vitterligt har adhd, og hvad der i givet fald så skal ske.

Jeg kan trøste dig med at ventetiden er bragt ned med 1½ år fra da min søster blev udredt for 15 års tid siden?

Vores dagligdag lå 100% i rammer, lige på minutten. Lektier blev lavet alene sammen med min mor, inde på hendes værelse og vi blev som oftest bedt om at enten gå udenfor eller være helt stille. Der skete sjældent mange ting på een gang, hun kunne slet ikke overskue mange mennesker på een gang, høje lyde osv.

Hun havde sådan en lille skumgummi-bold som hun kunne hente frem fra lommen hvis det blev for meget. Så fik den lige en omgang..

Jeg ved ikke så meget om hendes medicinering. Idag får hun kun angstdæmpende medicin, som hun er blevet ældre lærer hun at tackle de forskellige situationer, hun bliver mere og mere udadvendt..

Min erfaring er at det ikke er den adhd ramte der giver de største tilvænningsproblemer. Det er absolut omgivelserne, lærerne på min søsters skole afviste at informere elever og lærer om hendes epileptiske anfald og adhd. Det vil jeg meget stærkt råde dig til at insistere på I får gjort - det er de små ting i hverdagen der kan gøre hele forskellen..

Hej. Først vil jeg lige sige, at der findes utrolig mange former for ADHD. Jeg kender mange med ADHD og ingen er ens. Jeg fik selv diagnosen som 5 årig. Jeg har altid været både faglig og socialt stærk, men jeg har haft/har koncentrations besvær og engang imellem lidt svært ved, at styre min temperament samt en masse krudt i rumben. F.eks hvis jeg gjorde noget forkert i skolen, så råbte læreren af mig. Så blev det bare endnu sjovere og derfor fortsatte jeg. Hvis de derimod satte sig stille ned og fortalte, at jeg gjorde det og det forkert og at jeg skulle holde op, så stoppede jeg. Jeg har det stadig sådan, råber folk af mig, så bliver jeg tosset. Jeg kunne slet ikke kapere overraskelser og det kan jeg stadig ikke. Jeg har det bedst med, at jeg ved hvad der skal ske i løbet af dagen. Dertil bruger jeg meget min kalender i min telefon. Da jeg var lille havde jeg en tavle med små skilte som viste, hvad jeg skulle ligenu og senere på dagen. I skolen fik jeg en støttepædagog og den dag idag, hvor jeg går på gymnasiet har jeg stadig en og det fungere super godt. Jeg fungere i en helt normal klasse med 25 elever.
Jeg aflevere og henter min søn præcis samme tid hver dag. Jeg er på skolen 20 minutter før jeg skal være til time og på de 20 minutter sidder jeg og tænker over, hvad der skal ske idag. Udover det, så har jeg nogen fantastiske klassekammerater.
Jeg tager Ritalin 3 gange dagligt og det har jeg gjort i mange år.
Min lillebror som lige er startet i børnehaveklasse har også fået diagnosen og han har også en støttepædagog. Hun er der hele dagen, mens jeg kun har min det sidste modul.
Ved ikke om jeg fik det hele med, men du er velkommen til at spørge:-)

Nemesis skriver:

Min den store har ADHD og han gik i specialskole.

Medicin virkede ikke på ham men Yoga og eyeq gjorde en meget stor forskel.

Her var det struktur, MEGET faste rammer 0 forudsigelighed og konsekvens HVER eneste gang det var nødvendigt. JEg har måtte være en MEGET meget streng mor(Det har været pisse hårdt og kostet mangen tårer) Men det var det eneste der virkede.

I dag har jeg en søn som rent faktisk er faglig stærk. socialt er det stadig skidt men det arbejdes der så stadig på.

Men ADHD er jo som en salatbar..selvom vi tager fra den samme salatbar, så er ingen tallerkener ens..det er det samme med ADHD..ingen reagerer helt på samme måde.

:-) Sisse

tak for dit svar.

har været inde og læse en del om det, og kan godt se at der er flere former for adhd.

ved mit bonus barn fungerede det også med helt faste kasser, og ingen uforudsete ting, men min egen søn reagere lidt anderledes. vi kan fx. sagtens tage på en lille tur, vi kan sagtens planlægge overraskelser, og hans lektier behøver ikke at være på et bestemt tidspunkt.

Olivia's Moar skriver:

Der skal også lige huskes, at der er forskellige former for ADHD - derved forskellige måder at tackle det på .. Min kæreste har det - han er meget stærk socialt men ikke så stærk faglig

Men har desværre ingen gode råd, men vil jeg tro stuktur, gentagelser og udholdenhed er måden at komme igennem hverdagen på

tror især at udholdenhed er nøgle ordet her

HeXeri skriver:

Jeg kan trøste dig med at ventetiden er bragt ned med 1½ år fra da min søster blev udredt for 15 års tid siden?

Vores dagligdag lå 100% i rammer, lige på minutten. Lektier blev lavet alene sammen med min mor, inde på hendes værelse og vi blev som oftest bedt om at enten gå udenfor eller være helt stille. Der skete sjældent mange ting på een gang, hun kunne slet ikke overskue mange mennesker på een gang, høje lyde osv.

Hun havde sådan en lille skumgummi-bold som hun kunne hente frem fra lommen hvis det blev for meget. Så fik den lige en omgang..

Jeg ved ikke så meget om hendes medicinering. Idag får hun kun angstdæmpende medicin, som hun er blevet ældre lærer hun at tackle de forskellige situationer, hun bliver mere og mere udadvendt..

Min erfaring er at det ikke er den adhd ramte der giver de største tilvænningsproblemer. Det er absolut omgivelserne, lærerne på min søsters skole afviste at informere elever og lærer om hendes epileptiske anfald og adhd. Det vil jeg meget stærkt råde dig til at insistere på I får gjort - det er de små ting i hverdagen der kan gøre hele forskellen..

tak for dit svar.

kan slet ikke forstå at der skal være så lang ventetid, for de folk der henvender sig er jo nogle hvor børnene virkelig har problemer og seriøst har brug for hjælp.

ONKC skriver:

Hej. Først vil jeg lige sige, at der findes utrolig mange former for ADHD. Jeg kender mange med ADHD og ingen er ens. Jeg fik selv diagnosen som 5 årig. Jeg har altid været både faglig og socialt stærk, men jeg har haft/har koncentrations besvær og engang imellem lidt svært ved, at styre min temperament samt en masse krudt i rumben. F.eks hvis jeg gjorde noget forkert i skolen, så råbte læreren af mig. Så blev det bare endnu sjovere og derfor fortsatte jeg. Hvis de derimod satte sig stille ned og fortalte, at jeg gjorde det og det forkert og at jeg skulle holde op, så stoppede jeg. Jeg har det stadig sådan, råber folk af mig, så bliver jeg tosset. Jeg kunne slet ikke kapere overraskelser og det kan jeg stadig ikke. Jeg har det bedst med, at jeg ved hvad der skal ske i løbet af dagen. Dertil bruger jeg meget min kalender i min telefon. Da jeg var lille havde jeg en tavle med små skilte som viste, hvad jeg skulle ligenu og senere på dagen. I skolen fik jeg en støttepædagog og den dag idag, hvor jeg går på gymnasiet har jeg stadig en og det fungere super godt. Jeg fungere i en helt normal klasse med 25 elever.
Jeg aflevere og henter min søn præcis samme tid hver dag. Jeg er på skolen 20 minutter før jeg skal være til time og på de 20 minutter sidder jeg og tænker over, hvad der skal ske idag. Udover det, så har jeg nogen fantastiske klassekammerater.
Jeg tager Ritalin 3 gange dagligt og det har jeg gjort i mange år.
Min lillebror som lige er startet i børnehaveklasse har også fået diagnosen og han har også en støttepædagog. Hun er der hele dagen, mens jeg kun har min det sidste modul.
Ved ikke om jeg fik det hele med, men du er velkommen til at spørge:-)

mange tak for dit svar.

det er rigtigt givende for mig at høre fra en der selv har adhd.

min søn har desværre mange af de tegn der kendetegner adhd.... men intet er sikkert før han har været igennem udredningen.

han er meget svag, især socialt.... men også fagligt er han langt under det niveau der forventes. har har ekstremt svært ved at koncentrere sig i mere end 5 min. af gangen, hvilket gør skolen meget vanskelig.

der er desværre ikke mulighed for at min søn kan få en støtte person, og det ærger mig meget. Som du selv skriver så hjælper det virkelig dig, og da min søn er ekstremt kontakt søgende ville det bare være en super hjælp for ham.

først vil jeg trøste dig med at der er kommet en ny regel der siger at du skal tilbydes en tid senest 2 mdr efter henvisningen, kan de ikke det har du ret til at vælge i privat regi, så det med ventetiden bliver nok ikke så slemt.

her i huset foregår INTET spontant. med 1 voksen og 2 børn med ADHD + 1 underudredning så er der virkelig brug for struktur.

herhjemme har piktogrammer lettet vores hverdag en hel del. vi bruger boardmaker, og så ellers faste rammer og samme regler HVER dag. f.eks er det samme sengetid alle ugens dage.

jeg har jo to drenge på 9 år med ADHD som går på hver deres skole. den ene går i en alm klasse på en lille friskole med støtte og den anden går i en speciel ADHD klasse.

de får begge medicin. Lucas får medikinet som depot 1 gang om dagen, mens kaj får ritalin hver 3 time.

hos kaj er medicinen absolut nødvendig, han kan ikke fungere uden. mens vi godt kan fjerne lucas medicin i f.eks ferierne, men i skolen fungere han ikke uden.