Fødselsberetning og lidt billeder

Kære brugere af Baby.dk

Her kommer min fødselsberetning - bedre sent end aldrig (Benjamin er 17 døgn i dag), men har bare haft travlt med at nyde den lille, min mand, vores "store" søn på snart 2 år osv.

Mandag d. 3. sep. (da jeg var 40+1), mødte min mand og jeg op på Roskilde Sygehus til en planlagt igangsættelse med ballonkateter.

Jeg skulle sættes i gang, da jeg for snart 2 år siden fødte ved kejsersnit, og selvom chancen er minimal, er der en risiko for, at arret kan sprække/gå op hvis man venter et stort barn (for mit vedkommende ville fødselslægen ikke have barnet over 4 kg).

kl 13.30 var kateteret sat op (ikke videre behageligt), og bare 30 min. efter begyndte jeg på lidt småveer. Det blev en lang dag, som bare gik med at læse blade, snakke med min mand og få kørt strimler over hjerterytme og veer. Noah blev passet af mine forældre og lillesøster.

Kl ca 19.00 nev veerne rigtig meget og jeg fik lagt akupunktur 8prinsessekrone) i lænd og hovedbund. Det var utrolig effektivt, troede ikke det ville hjælpe. kl. 22 tog veerne dog til igen, og sygeplejersken gav mig en sprøjte med morfin til at sove på, desværre hjalp den ikke, og jeg blev virkelig dårlig af den. Jeg fik kvalme og sengen "snurrede rundt" som havde jeg været på den vildeste druktur. Min mand sov trygt på en briks ved siden af mig, men jeg sov ikke hele natten, da veerne stadig værkede og sengen snurrede rundt. kl 3 om natten måtte jeg kalde på en sygeplejerske, som kom med en varmepude til mig, for at lindre veerne.

Tirsdag morgen (d. 4. sep.) kl 8.00 kommer en sygeplejerske med en portion havregryn til mig, men så snart jeg tog en bid, kunne jeg godt mærke, at min mave ikke kunne tåle mad oven på morfinen. Jeg brækkede mig i stride strømme, med det resultat at da min mavemuskler spændtes, røg kateteret ud.

Da de ville se hvor åben jeg var, gættede de på 2-3 cm, men med stor overraskelse kunne jordemoderen få en hel hånd op og mærke at Benjamin havde hår på hovedet . Skønt at nattens pinsler ikke havde været forgæves. De tog mit vand med det samme, og straks efter starte presseveerne og vi blev forflyttet til fødselsafsnittet.

Jeg havde på forhånd givet dem lov at ligge en epiduralblokade på mig - det mente de var sikrest i tilfælde af endnu et kejsersnit. For pokker hvor jeg svedte, måtte smide al tøjet og bede min kære mand hente vand i spandevis, både til ar drikke og til at plaske i håret. Det gjorde bare så s.... ondt og presseveerne kom nonstop, men jeg var ikke 10 cm åben endnu, og måtte derfor ikke presse. jeg benyttede mig flittigt af lattergas og min jordemoder var en kæmpe hjælp til, at lave vejrtrækningsøvelser med mig.

En super dygtig anæstesilæge, Søren, blev tilkaldt og efter ca 15 min. havde han lagt en epidural. Knap 2 minutter efter at have lagt den, faldt mit blodtryk til 40/80, det sortner for mine øjne og jeg begynder at ryste. Maskinen der holder øje med blodtryk og barnets puls flipper helt ud og både blinker og hyler. Jeg er ikke rigtig vågen på daværende tidspunkt, befinder mig i en døs af udmattelse, bedøvelse og et black out, men opfatter at de siger "akut kejsersnit" og begynder at tælle ned fra 30 min.

Vi bliver kørt til operationsstuen, hvor der venter et team på ca 12 personer, som alle præsenterer sig med navn og profession. De lægger en spinalblokade oveni epiduralen, og fortæller mig, at nogle desværre ikke tåler epiduraler og får blodtryksfald af det, præcis som det skete for mig (det samme skete under min 1. fødsel, dog knap så drastisk).

Min mand, nu iklædt blå heldragt, hue og "futter", sidder placeret ved mit hoved og efter at have testet 3 gange, at jeg er fuldkommen smertedækket, kan jeg mærke at de begynder at trække og rygge i min mave (dog uden smerter). Præcis 28 min. efter at de besluttede "akut kejsersnit" er Benjamin født.

Benjamin vejede 3980g og var 54 cm lang.

Han er en mild og smuk dreng (ligner sin storebror), der spiser og sover utrolig godt. Min mælk har aldrig været stoppet helt, selvom jeg stoppede med at amme Noah for 1.5 år siden, så allerede efter 1 døgn, kunne jeg sprøjte store stråler, når jeg tog en babs frem . Ingen problemer med amning her, og den skønne lille fyr sover ca 4 timer af gangen, holder god øjenkontakt, smiler og prøver at sige lyde. Han er helt fantastisk og vi svæver rundt på en lyserød sky .

Rikke S skriver:

Kære brugere af Baby.dk

Her kommer min fødselsberetning - bedre sent end aldrig (Benjamin er 17 døgn i dag), men har bare haft travlt med at nyde den lille, min mand, vores "store" søn på snart 2 år osv.

 

Mandag d. 3. sep. (da jeg var 40+1), mødte min mand og jeg op på Roskilde Sygehus til en planlagt igangsættelse med ballonkateter.

Jeg skulle sættes i gang, da jeg for snart 2 år siden fødte ved kejsersnit, og selvom chancen er minimal, er der en risiko for, at arret kan sprække/gå op hvis man venter et stort barn (for mit vedkommende ville fødselslægen ikke have barnet over 4 kg).

kl 13.30 var kateteret sat op (ikke videre behageligt), og bare 30 min. efter begyndte jeg på lidt småveer. Det blev en lang dag, som bare gik med at læse blade, snakke med min mand og få kørt strimler over hjerterytme og veer. Noah blev passet af mine forældre og lillesøster.

Kl ca 19.00 nev veerne rigtig meget og jeg fik lagt akupunktur 8prinsessekrone) i lænd og hovedbund. Det var utrolig effektivt, troede ikke det ville hjælpe. kl. 22 tog veerne dog til igen, og sygeplejersken gav mig en sprøjte med morfin til at sove på, desværre hjalp den ikke, og jeg blev virkelig dårlig af den. Jeg fik kvalme og sengen "snurrede rundt" som havde jeg været på den vildeste druktur. Min mand sov trygt på en briks ved siden af mig, men jeg sov ikke hele natten, da veerne stadig værkede og sengen snurrede rundt. kl 3 om natten måtte jeg kalde på en sygeplejerske, som kom med en varmepude til mig, for at lindre veerne.

Tirsdag morgen (d. 4. sep.) kl 8.00 kommer en sygeplejerske med en portion havregryn til mig, men så snart jeg tog en bid, kunne jeg godt mærke, at min mave ikke kunne tåle mad oven på morfinen. Jeg brækkede mig i stride strømme, med det resultat at da min mavemuskler spændtes, røg kateteret ud.

Da de ville se hvor åben jeg var, gættede de på 2-3 cm, men med stor overraskelse kunne jordemoderen få en hel hånd op og mærke at Benjamin havde hår på hovedet . Skønt at nattens pinsler ikke havde været forgæves. De tog mit vand med det samme, og straks efter starte presseveerne og vi blev forflyttet til fødselsafsnittet.

Jeg havde på forhånd givet dem lov at ligge en epiduralblokade på mig - det mente de var sikrest i tilfælde af endnu et kejsersnit. For pokker hvor jeg svedte, måtte smide al tøjet og bede min kære mand hente vand i spandevis, både til ar drikke og til at plaske i håret. Det gjorde bare så s.... ondt og presseveerne kom nonstop, men jeg var ikke 10 cm åben endnu, og måtte derfor ikke presse. jeg benyttede mig flittigt af lattergas og min jordemoder var en kæmpe hjælp til, at lave vejrtrækningsøvelser med mig.

En super dygtig anæstesilæge, Søren, blev tilkaldt og efter ca 15 min. havde han lagt en epidural. Knap 2 minutter efter at have lagt den, faldt mit blodtryk til 40/80, det sortner for mine øjne og jeg begynder at ryste. Maskinen der holder øje med blodtryk og barnets puls flipper helt ud og både blinker og hyler. Jeg er ikke rigtig vågen på daværende tidspunkt, befinder mig i en døs af udmattelse, bedøvelse og et black out, men opfatter at de siger "akut kejsersnit" og begynder at tælle ned fra 30 min.

Vi bliver kørt til operationsstuen, hvor der venter et team på ca 12 personer, som alle præsenterer sig med navn og profession. De lægger en spinalblokade oveni epiduralen, og fortæller mig, at nogle desværre ikke tåler epiduraler og får blodtryksfald af det, præcis som det skete for mig (det samme skete under min 1. fødsel, dog knap så drastisk).

Min mand, nu iklædt blå heldragt, hue og "futter", sidder placeret ved mit hoved og efter at have testet 3 gange, at jeg er fuldkommen smertedækket, kan jeg mærke at de begynder at trække og rygge i min mave (dog uden smerter). Præcis 28 min. efter at de besluttede "akut kejsersnit" er Benjamin født.

Benjamin vejede 3980g og var 54 cm lang.

Han er en mild og smuk dreng (ligner sin storebror), der spiser og sover utrolig godt. Min mælk har aldrig været stoppet helt, selvom jeg stoppede med at amme Noah for 1.5 år siden, så allerede efter 1 døgn, kunne jeg sprøjte store stråler, når jeg tog en babs frem . Ingen problemer med amning her, og den skønne lille fyr sover ca 4 timer af gangen, holder god øjenkontakt, smiler og prøver at sige lyde. Han er helt fantastisk og vi svæver rundt på en lyserød sky .

Stort tillykke! Sikke da nogle skønne børn du har og nogle fantastiske billeder. Hold da fast jeg bliver helt skruk. 

Sikke da en omgang at komme igennem men nogle dejlige børn o skønne billeder !! kæmpe tillykke med det hele

1000 tak, de altså også et par gode drenge begge to. jeg føler jeg har vildt meget overskud, da Noah har taget det så flot, og desuden er en dreng der bare altid har spist hvad der blev serveret, sover 12-15 timer om natten samt en middagslur og aldrig er syg (har kun haft en gang bronkitis og en gang øjenbetændelse) - og lige nu tyder alt på, at Benjamin er en lille klon 

Hvor er han bare dejligt!!!

Et stort til lykke!

Stort tillykke med den skønne dreng. Fik tårer i øjnene, da jeg læste din beretning. Det må have været lidt af en forskrækkelse pludselig at blive så dårlig. Så det er godt at høre, at I alle har det godt

Sikke nogle rigtige fine billeder. Især billedet af dine skønne drenge - og de billeder, hvor lillebror ligger på det blå tæppe. 

Vh. Louise

Bom skriver:

Først stort tillykke med lillebror..

Håber ikke det gør noget at jeg spørg, men hvorfor blev det pludselig besluttet at du skulle have ks igen?? Det var vel ikke kun pga dit blodtryks fald??

Jeg har nemlig selv et akut ks på bagen, og er gravid igen, og min største drøm er at føde selv, så er lidt nysgerrig..

Det gør ingenting du spørger.. Men jo, det var fordi mit blodtryk faldt så hurtigt, og det gik også ud over Benjamins blodtryk, og så bekymrede hans størrelse dem også.

Men de åbnede det gamle ar og lukkede det pænt igen, så man kan ikke se, at jeg har fået 2 kejsersnit. Men hvis du kunne tåle en evt. blokade 1. gang, kan du sikkert også denne, så krydser fingre for at du kan føde vaginalt (det ville jeg også helst selv have gjort, men det kommer jeg desværre aldrig til, for med 2 ks, SKAL kommende børn fødes ved pks).