Kørestol!

Ja såmænd.

Er i uge 16 og nu har lægen henvist mig til sygehuset med henblik på at få en kørestol resten af graviditeten. Dette pga min bækkenløsning og min dårlige ryg (har protution i lændehvirvlerne og for dem der ikke ved hvad det er, så er det lidt ligesom en lille diskos prolaps) og så også pga min generelle udmattelse, som er en følge af min fibromyalgi som er forværret her under graviditeten. Men primært er kørestolen for at aflaste mig så jeg ikke er så smerteplaget og så for at forebygge at jeg får så slem BL som i sidste graviditet.

Jeg kaster stadig op, dog ikke alle dage, men mange af dagene og kvalmen fortsætter. De fleste dage sidder jeg bare i sengen, men nogle dage kan jeg dog gå lidt omkring herhjemme og sådan lige sætte vasketøj over osv. Min datter plejer primært at være hjemme hos mig, men er nu nødt til at være i dp dagligt indtil jeg har født. Det ved jeg godt at mange andre børn også er, men for mig er det svært.

Jaja, brok og brok og brok. Men jeg syntes bare det er så svært altid at holde modet oppe  når det skal være sådan. Prøver virkelig at være frisk og glad overfor folk, men føler tit at folk ikke rigtig forstår mig. Jeg er så træt af friske kommentarer omkring at nu forsvinder kvalmen nok snart (med nr. 1 kastede jeg op hele vejen igennem) og jeg er træt af kommentarer omkring temaet: "jamen du har jo selv valgt det". Jeg har valgt at blive gravid fordi jeg brændende ønskede mig at Amanda ikke skulle være enebarn ligesom jeg har været og fordi jeg ikke gad finde mig i at en skide sygdom skulle bestemme om jeg fik det barn nr. 2 som jeg ønskede mig. Jeg syntes dog at det er virkelig langt ude at sige at jeg har valgt selv at sidde her og skulle have en kørestol osv. osv. Det er lidt hårdt at jeg plejer at være den der hjælper alle andre og hører på deres problemer osv og nu føler jeg måske lidt at de nægter at se mig som den der skal have hjælp fordi jeg plejer at være den stærke. Så de fortsætter bare med at kævle løs om deres problemer og fastlåse mig i rollen som den stærke og jeg har mest lyst til bare at være ynkelig (lige i dag i alt fald). Manden forstår mig og det er jeg vildt glad for for det betyder bare alt

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg faktisk. Tror bare at jeg havde brug for at komme af med lidt galde så jeg kan gå tilbage til at være glad og overskudsagtig.

Du er godt nok sej! Vil bare sige jeg har læst din tråd og så får du et kram

Amandas-mor skriver:

Ja såmænd.

Er i uge 16 og nu har lægen henvist mig til sygehuset med henblik på at få en kørestol resten af graviditeten. Dette pga min bækkenløsning og min dårlige ryg (har protution i lændehvirvlerne og for dem der ikke ved hvad det er, så er det lidt ligesom en lille diskos prolaps) og så også pga min generelle udmattelse, som er en følge af min fibromyalgi som er forværret her under graviditeten. Men primært er kørestolen for at aflaste mig så jeg ikke er så smerteplaget og så for at forebygge at jeg får så slem BL som i sidste graviditet.

Jeg kaster stadig op, dog ikke alle dage, men mange af dagene og kvalmen fortsætter. De fleste dage sidder jeg bare i sengen, men nogle dage kan jeg dog gå lidt omkring herhjemme og sådan lige sætte vasketøj over osv. Min datter plejer primært at være hjemme hos mig, men er nu nødt til at være i dp dagligt indtil jeg har født. Det ved jeg godt at mange andre børn også er, men for mig er det svært.

Jaja, brok og brok og brok. Men jeg syntes bare det er så svært altid at holde modet oppe  når det skal være sådan. Prøver virkelig at være frisk og glad overfor folk, men føler tit at folk ikke rigtig forstår mig. Jeg er så træt af friske kommentarer omkring at nu forsvinder kvalmen nok snart (med nr. 1 kastede jeg op hele vejen igennem) og jeg er træt af kommentarer omkring temaet: "jamen du har jo selv valgt det". Jeg har valgt at blive gravid fordi jeg brændende ønskede mig at Amanda ikke skulle være enebarn ligesom jeg har været og fordi jeg ikke gad finde mig i at en skide sygdom skulle bestemme om jeg fik det barn nr. 2 som jeg ønskede mig. Jeg syntes dog at det er virkelig langt ude at sige at jeg har valgt selv at sidde her og skulle have en kørestol osv. osv. Det er lidt hårdt at jeg plejer at være den der hjælper alle andre og hører på deres problemer osv og nu føler jeg måske lidt at de nægter at se mig som den der skal have hjælp fordi jeg plejer at være den stærke. Så de fortsætter bare med at kævle løs om deres problemer og fastlåse mig i rollen som den stærke og jeg har mest lyst til bare at være ynkelig (lige i dag i alt fald). Manden forstår mig og det er jeg vildt glad for for det betyder bare alt

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg faktisk. Tror bare at jeg havde brug for at komme af med lidt galde så jeg kan gå tilbage til at være glad og overskudsagtig.

puuha sikke en omgang! og øv hvor nogle røv-graviditeter du har dig

herfra får du hvertfald lige en masse sympati og varme tanker 

Og det er altså også bare øv med øv på når ens veninder/venner/familie ikke tillader en at være et træls sted når nu (næsten) alting bare er ret træls og uoverskueligt...

neeeej graviditet er ikke en sygdom, men det ka godt nok være en bitch overfor ens krop og velvære i de NI!! måneder det trods alt står på

kram fra en der havde verdens nemmeste graviditet og stadig ynkede ind imellem

Amandas-mor skriver:

Ja såmænd.

Er i uge 16 og nu har lægen henvist mig til sygehuset med henblik på at få en kørestol resten af graviditeten. Dette pga min bækkenløsning og min dårlige ryg (har protution i lændehvirvlerne og for dem der ikke ved hvad det er, så er det lidt ligesom en lille diskos prolaps) og så også pga min generelle udmattelse, som er en følge af min fibromyalgi som er forværret her under graviditeten. Men primært er kørestolen for at aflaste mig så jeg ikke er så smerteplaget og så for at forebygge at jeg får så slem BL som i sidste graviditet.

Jeg kaster stadig op, dog ikke alle dage, men mange af dagene og kvalmen fortsætter. De fleste dage sidder jeg bare i sengen, men nogle dage kan jeg dog gå lidt omkring herhjemme og sådan lige sætte vasketøj over osv. Min datter plejer primært at være hjemme hos mig, men er nu nødt til at være i dp dagligt indtil jeg har født. Det ved jeg godt at mange andre børn også er, men for mig er det svært.

Jaja, brok og brok og brok. Men jeg syntes bare det er så svært altid at holde modet oppe  når det skal være sådan. Prøver virkelig at være frisk og glad overfor folk, men føler tit at folk ikke rigtig forstår mig. Jeg er så træt af friske kommentarer omkring at nu forsvinder kvalmen nok snart (med nr. 1 kastede jeg op hele vejen igennem) og jeg er træt af kommentarer omkring temaet: "jamen du har jo selv valgt det". Jeg har valgt at blive gravid fordi jeg brændende ønskede mig at Amanda ikke skulle være enebarn ligesom jeg har været og fordi jeg ikke gad finde mig i at en skide sygdom skulle bestemme om jeg fik det barn nr. 2 som jeg ønskede mig. Jeg syntes dog at det er virkelig langt ude at sige at jeg har valgt selv at sidde her og skulle have en kørestol osv. osv. Det er lidt hårdt at jeg plejer at være den der hjælper alle andre og hører på deres problemer osv og nu føler jeg måske lidt at de nægter at se mig som den der skal have hjælp fordi jeg plejer at være den stærke. Så de fortsætter bare med at kævle løs om deres problemer og fastlåse mig i rollen som den stærke og jeg har mest lyst til bare at være ynkelig (lige i dag i alt fald). Manden forstår mig og det er jeg vildt glad for for det betyder bare alt

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg faktisk. Tror bare at jeg havde brug for at komme af med lidt galde så jeg kan gå tilbage til at være glad og overskudsagtig.

Kan se du er lige så smerte plaget som jeg er.

Jeg havde jo i forvejen rolator og kørerstol hjemme og har også allerede været nødt til at tage det i brug. Men er da ked af at hører du skal have det så slemt

Laulund87 skriver:

Du er godt nok sej! Vil bare sige jeg har læst din tråd og så får du et kram

Mange tak  

Giraffen skriver:

puuha sikke en omgang! og øv hvor nogle røv-graviditeter du har dig

herfra får du hvertfald lige en masse sympati og varme tanker 

Og det er altså også bare øv med øv på når ens veninder/venner/familie ikke tillader en at være et træls sted når nu (næsten) alting bare er ret træls og uoverskueligt...

neeeej graviditet er ikke en sygdom, men det ka godt nok være en bitch overfor ens krop og velvære i de NI!! måneder det trods alt står på

kram fra en der havde verdens nemmeste graviditet og stadig ynkede ind imellem

Mange tak for sympati og varme tanker  

livhemdrup skriver:

Kan se du er lige så smerte plaget som jeg er.

Jeg havde jo i forvejen rolator og kørerstol hjemme og har også allerede været nødt til at tage det i brug. Men er da ked af at hører du skal have det så slemt

 

Jeg er også ked af at du skal have det så slemt