prøver at blive gravid, hvordan med sønnike?

er ano da mine venner og familie ikke ved at vi prøver.

men sagen er den at vi starter på tirsdag med at prøve at blive gravid, 

min søn er pt 2 år, og til den tid hvis det går stærkt så vil h an være omkring 3 år når han bliver storebror,

hvordan håndteret jeres børn at blive storebror/søster?

jeg vil self have ham så meget med i tingene som muligt, men ved ikke hvordan de normalt reagere på at der kommer en lille ny?(:

håber nogle kan svare mig da jeg står lidt på bar bund med dette

Vores datter var også knap 3 år da hun fik en lillebror- der har aldrig været noget at mærke på hende udover stolthed, kan så tydeligt huske at hun stolt fortalte alle at hun havde fået en baby- i blåt tøj- og hvis folk kom for tæt på DET ER ALTSÅ MIN! LILLEBROR, ingen søskende jalouxi. Nu er de lidt større, og hun kalder ham altid for orm, lille mide og lign men det er kærligt ment og når de ligger sammen i sofaen og nusser hinanden på armene så smelter jeg bare totalt. De er to år og knap 5 år. Synes vi har ramt den perfekte aldersforskel. Og hun har altid fået lov at være så meget med som hun gad, give flaske, bade, ligge på legetæppe og hun har altid elsket at putte med ham, de er begge nogle værre puttehøns. hehe.

Det er også gået rigtig godt her. 

Her er 2 år og 4 måneder mellem. 

Vi har gjort mange småting som har hjulpet. Kan uddybe mere hvis det er. Der er også en bog der hedder 'barn nr 2' som er rigtig god

TeamRocket skriver:

Vores datter var også knap 3 år da hun fik en lillebror- der har aldrig været noget at mærke på hende udover stolthed, kan så tydeligt huske at hun stolt fortalte alle at hun havde fået en baby- i blåt tøj- og hvis folk kom for tæt på DET ER ALTSÅ MIN! LILLEBROR, ingen søskende jalouxi. Nu er de lidt større, og hun kalder ham altid for orm, lille mide og lign men det er kærligt ment og når de ligger sammen i sofaen og nusser hinanden på armene så smelter jeg bare totalt. De er to år og knap 5 år. Synes vi har ramt den perfekte aldersforskel. Og hun har altid fået lov at være så meget med som hun gad, give flaske, bade, ligge på legetæppe og hun har altid elsket at putte med ham, de er begge nogle værre puttehøns. hehe.

hvordan var hun inden? Vores søn på knap to er vild jaloux så snart jeg nærmer mig andre børn - på trods af at han har en storesøster på 8, og dermed er vant til at dele mig. Så snart det er nogle på hans egen alder eller yngre går han helt amok. Og vi er nemlig også så småt begyndt på PB, men det bekymre mig lidt.

Til TS: måske du også kan svare mig på hvordan din søn er når du holder andre babyer, eller andet på nuværende tidspunkt?

Jeg tror, det er lidt forskelligt.

Vores pige blev enormt stolt af, at være blevet storesøster. Hun var meget nysgerrig overfor sin lillebror, ikke kun i begyndelsen. Nu er hun snart 5 og han snart 3, og de er meget nære.

Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at involvere hende, da han var baby, men også sørget for, at hun forstod, at baby også nogen gange måtte vente, fordi jeg skulle hjælpe hende med noget. Vi var meget tydelige på, at vi skulle tage hensyn til dem begge. Og når han sov, så var det hendes alenetid med os. I tillæg viste vi hende, hvor glad han var for hende. (Se, nu fik du ham til at smile, f eks).

Hos os har det gået forbavsende smertefrit, synes jeg. Hun er enkelte gange det første halvår blevet frustreret og sur eller ked af det - men hun lod det gå ud over mig og gav mig skylden, aldrig lillebroren.

TeamRocket skriver:

Vores datter var også knap 3 år da hun fik en lillebror- der har aldrig været noget at mærke på hende udover stolthed, kan så tydeligt huske at hun stolt fortalte alle at hun havde fået en baby- i blåt tøj- og hvis folk kom for tæt på DET ER ALTSÅ MIN! LILLEBROR, ingen søskende jalouxi. Nu er de lidt større, og hun kalder ham altid for orm, lille mide og lign men det er kærligt ment og når de ligger sammen i sofaen og nusser hinanden på armene så smelter jeg bare totalt. De er to år og knap 5 år. Synes vi har ramt den perfekte aldersforskel. Og hun har altid fået lov at være så meget med som hun gad, give flaske, bade, ligge på legetæppe og hun har altid elsket at putte med ham, de er begge nogle værre puttehøns. hehe.

hvor dejligt at høre,

min søn vil også være omkring de 3 hvis det går hurtigt.

håber han reagere positivt.
da jeg hentede ham i dp igår sad han med et nyt dp barn på kun 6 mdr og nusset det så håber også han ville syntes om at blive storebror(: 

LR85 skriver:

Det er også gået rigtig godt her. 

Her er 2 år og 4 måneder mellem. 

Vi har gjort mange småting som har hjulpet. Kan uddybe mere hvis det er. Der er også en bog der hedder 'barn nr 2' som er rigtig god

må du meget  gerne, vil gerne gøre alt for at han bliver så glad så mulig og ikke føler sig tilsidesat(:

Ciss skriver:

Jeg tror, det er lidt forskelligt.

Vores pige blev enormt stolt af, at være blevet storesøster. Hun var meget nysgerrig overfor sin lillebror, ikke kun i begyndelsen. Nu er hun snart 5 og han snart 3, og de er meget nære.

Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at involvere hende, da han var baby, men også sørget for, at hun forstod, at baby også nogen gange måtte vente, fordi jeg skulle hjælpe hende med noget. Vi var meget tydelige på, at vi skulle tage hensyn til dem begge. Og når han sov, så var det hendes alenetid med os. I tillæg viste vi hende, hvor glad han var for hende. (Se, nu fik du ham til at smile, f eks).

Hos os har det gået forbavsende smertefrit, synes jeg. Hun er enkelte gange det første halvår blevet frustreret og sur eller ked af det - men hun lod det gå ud over mig og gav mig skylden, aldrig lillebroren.

okay(: håber også det går "smertefrit" her(: han må bestemt ikke føle sig tilsidesat,

Anonym skriver:

må du meget  gerne, vil gerne gøre alt for at han bliver så glad så mulig og ikke føler sig tilsidesat(:

jeg synes faktisk det har været ret nemt.

det første vi har gjort, ubevidst har været at lade ham vente.

jeg er tit alene da min mand er tjener og derfor er vi alene mange eftermiddage/aftener. Og jeg vil stadig kunne tjekke min mail, se go'aften danmark og almindelige ting som jeg godt kan lide -så han får fx afvide at jeg lige skal svare på en mail fra min moster eller lign, og jeg kommer om 5 min.

og det har gjort a han er 'vant til' at vente, eller i hvert flad få afvide at der går et øjeblik. Det har været en STOR fordel nu hvor lillebror er kommet, for den store er vant til at det nogen gange ikke bliver lige som han vil, og han bliver aldrig sur når jeg skal amme eller andet og han må vente lidt.

de børn som er vant til a de voksne render dem i røven og gør alt hver gang de siger noget, får det virkelig svært, for de vil nemlig føle sig meget tilsidesat, når mor så fra den ene dag til den anden ikke liiiiige kommer.

dernæst har vi selvfølgelig tilbudt a den store kunne komme med ind og se a vi skifter og sidde i sofaen når jeg ammer og lign, men ikke gjort et nummer ud af det med fx a sige 'kom nu, skal du ikke med, jooo kom nu, det er sjovt, og seee hvor sød lillebror er, kom nuu' -i vores verden virker det sådan lidt for opstillet og har virket meget bedre hvis vi har sagt 'jeg går lige ind og skifter lillebror, du er velkommen hvis du vil'

så har vi selvfølgelig rost den store når han har aet den lille eller ventet på jeg kom fra amning.

lån evt bogen der hedder 'barn nr 2', den sys jeg har været rigtig god