"Aborteret to gange, kan det være pigefostre?"
Hej Charlotte .
Min mand og jeg går med en lille tvivl vi håber du kan hjælpe os af med.
Vi har været igennem to spontane arborter (min først og tredje graviditet) det vil sige at anden gang og fjerde gang jeg ventede mig gennemførte jeg en normal graviditet og vi har idag to sunde og raske dreng.
Men det har fået os til at tænke på om de to andre graviditeter kunne have været piger og om det måske betyder vi ikke kan få en lille pige at jeg vil miste fosteret hver gang det er en lille pige ?
Ved det er rodet men håber du kan hjælpe?
Varme hilsner
Ninna og Johnny
Charlottes svar
Kære Nina og Johnny
Først vil jeg da lykønske jer med at I har to sunde og dejlige drenge. Så spørger I om de spontane aborter du har været igennem, om det kunne være pigefostre, og om det betyder at I ikke kan få piger. Det ved ingen simpelthen, ingen. Spontane aborter er ret tit fordi der er noget galt med fosteret, men på ingen måde altid, og jeg har aldrig hørt om, at man gentagne gange abortere et bestemt køn, så den tanke ville jeg nok slå helt ud af hovedet.
Håber du kan bruge mit svar, varme hilsner Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
Anmeld