Ked af det.

Jeg skriver som anonym da det svært for mig at skrive om...

Jeg er en meget følsom person, og graviditeten har bar gjort mig mere følsom.

Jeg græder over alt, og over ingenting.. Føler mig konstant som en omgang lort, og føler ikke jeg er god nok.

Har en fantastisk forstående kæreste, som mit humør går meget udover...

Vi har skændes 3 gange ca indtil videre i denne graviditet. Og er kommet til at sige at det var en fejl og blive gravid. Og at jeg ikke gad ham eller babyen mere.... Mente det jo selvfølgelig ikke. Og det har fået min kæreste til at tvivle om det er det her jeg vil........

Har en meget hård graviditet med konstante smerter.. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre med det her humør skrammel....

Nogle råd piger? 

Er forresten i uge 21..

Giv dig selv lov til at være ked af det, græd det ud og accepter at det dukker op.

Jo mere du prøver at gemme det væk, og jo mere du kæmper for at være glad, jo sværere er det.

Så længe du ikke lader alting gå ud over alt og alle, så accepterer folk altså rigtig meget, når de ved at man er gravid og har det svært (jeg er selv mere tolerant i hvert fald)

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym da det svært for mig at skrive om...

Jeg er en meget følsom person, og graviditeten har bar gjort mig mere følsom.

Jeg græder over alt, og over ingenting.. Føler mig konstant som en omgang lort, og føler ikke jeg er god nok.

Har en fantastisk forstående kæreste, som mit humør går meget udover...

Vi har skændes 3 gange ca indtil videre i denne graviditet. Og er kommet til at sige at det var en fejl og blive gravid. Og at jeg ikke gad ham eller babyen mere.... Mente det jo selvfølgelig ikke. Og det har fået min kæreste til at tvivle om det er det her jeg vil........

Har en meget hård graviditet med konstante smerter.. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre med det her humør skrammel....

Nogle råd piger? 

Puha, jeg kan godt genkende mig selv i det du siger, jeg derimod er en meget standhaftig pige, som står fast og græder sjældent, men efter jeg er blevet gravid, så har jeg grædt mere end i hele mit liv, jeg kan også tude over alt, og det er bogstavligtalt også bare over spildt mælk! Der er ikke rigtig noget at gøre ved det, da det jo er hormonerne der leger lidt med dig... 

Jeg har haft en samtale med min kæreste i starten hvor jeg forklarede ham, undskyldte på forhånd og fortalte at han ikke skal tage sig af de ting jeg siger, for jeg mener det ikke, og når jeg græder skal han bare leve med det.  Det har gjort ham meget mere forstående overfor min adfærd, og derfor genere det ham ikke nær så meget.!