baby og nyt job....

ja, det gik alt sammen meget godt  jeg har været arbejdsløs i 7 måneder og så falder appelsinen ned i min tuban, jeg er så heldig at få et job  er rigtig glad for at starte, endelig er jeg kommet igang efter uddannelse og med en hverdag med to børn, mand hus og bil der skal fungere. og det fungerer  yay.

Vi havde snakket om det med nr 3 i et stykke tid, men lagt det på hylden igen, fordi jeg manglede et job. da jeg har skrevet under på kontrakten, spørger min mand lidt til om vi skal overveje det med nr 3 igen. det blir både til store skænderier og til dybe samtaler, og vi blir enige om at vi simpelthen blir nødt til at vente.

Inde på arbejde, sker der en del udskiftning blandt kollegerne, nogen flytter afdelinger og andre igen vælger at sige op. til sidst står jeg og en mere med alt ansvar og jeg bliver nødt til at have 8 arme, plus lange dage væk fra ungerne. men det hele skal nok blive bedre, når der kommer nye kolleger og det hele. 2 måneder i stress, fordi det er et nyt sted med nye rutiner, og fordi jeg så pludselig er den der har været der i længst tid.... 

jeg er træt, rigtig træt og læser ikke min krops signaler... lige indtil min mens den udebliver og jeg bliver en lille smule bekymret. den bliver væk i en dag og så to...

så tager en test her til morgen, manden bliver hjemme og spiser morgenmad sammen med mig, og li for at støtte mig, hvis det nu var  

testen ligger sådan så det i første omgang ikke kan ses at der er noget, (måske også lidt tidligt med en test..) men vi bliver "lettede" og manden tager på arbejde. jeg sidderlidt i sofaen og tænker lidt tilbage på den sidste måneds tid og jeg har/er træt, mine bryster er ømme, jeg har været meget svimmel, de dage hvor det er gået så stærkt at jeg lige har misset et måltid. alle tegn har været der, jeg har bare fornægtet og tænkt at det var stress og for meget arbejde...

men da jeg går ud for at smide testen ud, er der en anelse af en streg mere...  

med de to andre børn, kunne jeg næsten ikke vente med at tage en test, jeg kunne mærke at der var noget med dem begge to, men der gik noget længere tid, før jeg kunne tage en positiv test.

denne her gang er jeg meget i tvivl, måske mest fordi det bare er for tidligt...

på den anden side er der plads til det her barn, og råd  men i forhold til min arbejdsplads er jeg lidt bekymret.

jeg er bekymret over hvad min chef vil sige?

jeg er i tvivl om jeg kan "tillade" mig det her, efter så kort tid?

vi har passet så godt på, og mit hoved kan slet ikke følge med. øv undskyld mit overfølsomme indlæg, har bare ikke nogen jeg kan gå til og snakke med det om... tak fordi du læste med

 

Anonym skriver:

ja, det gik alt sammen meget godt  jeg har været arbejdsløs i 7 måneder og så falder appelsinen ned i min tuban, jeg er så heldig at få et job  er rigtig glad for at starte, endelig er jeg kommet igang efter uddannelse og med en hverdag med to børn, mand hus og bil der skal fungere. og det fungerer  yay.

Vi havde snakket om det med nr 3 i et stykke tid, men lagt det på hylden igen, fordi jeg manglede et job. da jeg har skrevet under på kontrakten, spørger min mand lidt til om vi skal overveje det med nr 3 igen. det blir både til store skænderier og til dybe samtaler, og vi blir enige om at vi simpelthen blir nødt til at vente.

Inde på arbejde, sker der en del udskiftning blandt kollegerne, nogen flytter afdelinger og andre igen vælger at sige op. til sidst står jeg og en mere med alt ansvar og jeg bliver nødt til at have 8 arme, plus lange dage væk fra ungerne. men det hele skal nok blive bedre, når der kommer nye kolleger og det hele. 2 måneder i stress, fordi det er et nyt sted med nye rutiner, og fordi jeg så pludselig er den der har været der i længst tid.... 

jeg er træt, rigtig træt og læser ikke min krops signaler... lige indtil min mens den udebliver og jeg bliver en lille smule bekymret. den bliver væk i en dag og så to...

så tager en test her til morgen, manden bliver hjemme og spiser morgenmad sammen med mig, og li for at støtte mig, hvis det nu var  

testen ligger sådan så det i første omgang ikke kan ses at der er noget, (måske også lidt tidligt med en test..) men vi bliver "lettede" og manden tager på arbejde. jeg sidderlidt i sofaen og tænker lidt tilbage på den sidste måneds tid og jeg har/er træt, mine bryster er ømme, jeg har været meget svimmel, de dage hvor det er gået så stærkt at jeg lige har misset et måltid. alle tegn har været der, jeg har bare fornægtet og tænkt at det var stress og for meget arbejde...

men da jeg går ud for at smide testen ud, er der en anelse af en streg mere...  

med de to andre børn, kunne jeg næsten ikke vente med at tage en test, jeg kunne mærke at der var noget med dem begge to, men der gik noget længere tid, før jeg kunne tage en positiv test.

denne her gang er jeg meget i tvivl, måske mest fordi det bare er for tidligt...

på den anden side er der plads til det her barn, og råd  men i forhold til min arbejdsplads er jeg lidt bekymret.

jeg er bekymret over hvad min chef vil sige?

jeg er i tvivl om jeg kan "tillade" mig det her, efter så kort tid?

vi har passet så godt på, og mit hoved kan slet ikke følge med. øv undskyld mit overfølsomme indlæg, har bare ikke nogen jeg kan gå til og snakke med det om... tak fordi du læste med

 

Ehm, din arbejdsplads har ikke noget at skulle have sagt i forhold til hvorvidt du skal have flere børn eller ej... De har ansat en kvinde i den fertile alder, og det er risikoen...

Hvis i begge gerne vil have en lille en mere, så gør det da! Jeg ville personligt nok vente med at fortælle det til min nye arbejdsplads, indtil en evt prøveperiode er overstået... I min verden er det bedre at gå med livrem og seler

Håber at du får ro i dit hovede og får snakket det igennem med manden...

Stort tillykke med jobbet, og forsigtigt tillykke med bebs

Tak, er (hemmeligt) en lille smule glad i maven  det er bare lidt af en overraskelse.

Anonym skriver:

ja, det gik alt sammen meget godt  jeg har været arbejdsløs i 7 måneder og så falder appelsinen ned i min tuban, jeg er så heldig at få et job  er rigtig glad for at starte, endelig er jeg kommet igang efter uddannelse og med en hverdag med to børn, mand hus og bil der skal fungere. og det fungerer  yay.

Vi havde snakket om det med nr 3 i et stykke tid, men lagt det på hylden igen, fordi jeg manglede et job. da jeg har skrevet under på kontrakten, spørger min mand lidt til om vi skal overveje det med nr 3 igen. det blir både til store skænderier og til dybe samtaler, og vi blir enige om at vi simpelthen blir nødt til at vente.

Inde på arbejde, sker der en del udskiftning blandt kollegerne, nogen flytter afdelinger og andre igen vælger at sige op. til sidst står jeg og en mere med alt ansvar og jeg bliver nødt til at have 8 arme, plus lange dage væk fra ungerne. men det hele skal nok blive bedre, når der kommer nye kolleger og det hele. 2 måneder i stress, fordi det er et nyt sted med nye rutiner, og fordi jeg så pludselig er den der har været der i længst tid.... 

jeg er træt, rigtig træt og læser ikke min krops signaler... lige indtil min mens den udebliver og jeg bliver en lille smule bekymret. den bliver væk i en dag og så to...

så tager en test her til morgen, manden bliver hjemme og spiser morgenmad sammen med mig, og li for at støtte mig, hvis det nu var  

testen ligger sådan så det i første omgang ikke kan ses at der er noget, (måske også lidt tidligt med en test..) men vi bliver "lettede" og manden tager på arbejde. jeg sidderlidt i sofaen og tænker lidt tilbage på den sidste måneds tid og jeg har/er træt, mine bryster er ømme, jeg har været meget svimmel, de dage hvor det er gået så stærkt at jeg lige har misset et måltid. alle tegn har været der, jeg har bare fornægtet og tænkt at det var stress og for meget arbejde...

men da jeg går ud for at smide testen ud, er der en anelse af en streg mere...  

med de to andre børn, kunne jeg næsten ikke vente med at tage en test, jeg kunne mærke at der var noget med dem begge to, men der gik noget længere tid, før jeg kunne tage en positiv test.

denne her gang er jeg meget i tvivl, måske mest fordi det bare er for tidligt...

på den anden side er der plads til det her barn, og råd  men i forhold til min arbejdsplads er jeg lidt bekymret.

jeg er bekymret over hvad min chef vil sige?

jeg er i tvivl om jeg kan "tillade" mig det her, efter så kort tid?

vi har passet så godt på, og mit hoved kan slet ikke følge med. øv undskyld mit overfølsomme indlæg, har bare ikke nogen jeg kan gå til og snakke med det om... tak fordi du læste med

 

Jeg forstår sagtens din bekymring ang. arbejdet. Det er meget reelt, - og næppe karrierefremmende.

MEN, - der er altså aldrig perfekt timing at få børn i. Og det vil altid passe dårligt af den ene eller den anden grund. Hverken din familie, samfundet eller din arbejdsplads har godt af, at god arbejdskraft ikke får nyt job fordi man mååske skal have et barn på et tidspunkt.

Så, - hvis du er gravid og I gerne vil have det, så go for it! Og lad være med at bruge tid på at have det dårligt overfor din chef eller arbejdet. Det ændrer intet alligevel. Fokuser på at vise i resten af graviditeten at du er god og stabil arbejdskraft og at du er værd at vente på. Det giver helt sikkert masser af kredit og respekt. Og der er jo ikke noget forgjort i at fortælle chefen at det ikke helt var den timing I havde planlagt, men nogengange kommer tingene nu engang som de kommer.

Held og lykke med det hele.

Når nu I havde snakket om et nr. 3 barn, så er det da perfekt

Jeg synes nu ikke du skal bekymre dig om dit arbejde, de kan ikke tillade sig at sige noget til det. Desuden går der jo en del måneder inden du skal på barsel