(marts) Fødselsdeprassion !!

Ja som over skriften så tydeligt lyder har jeg fået en fødselsdeprassion.

Hold kæft hvor det hele bare snart er ved at være alt for hårdt for mig, men kæmpe vil jeg sgu, kæmpe for min lille søn.
Jeg har mistet troen på mig selv og på at jeg er god nok og selv om at alle siger at jeg gør det rigtige og klare det flot kan jeg bare ikke tro på det mere. Jeg græder hver dag og jeg har nogle dage (som efterhånden er tit) overhovedet ikke lyst til at være alene med Kristopher. Jeg kunne ALDRIG finde på at forsømme ham eller gøre ham noget ondt, men bare at jeg går og har det psykisk dårligt såre ham så meget at han bare græder.  Han er lige nu hos mine forældre hvor jeg har været og hygget mig sammen med ham i nogle timer i dag. Det gør så ubeskriveligt ondt i hjertet når man sidder og kigger på det her lille vidunderlige menneske og så være bange for at tage ham og holde om ham fordi man er bange for om han bliver ked af det og får det skidt.
Imorgen skal jeg ind og snakke med en familierådgiver inde på kommunen om at jeg skal og vil have noget hjælp, jeg vil have moderfølelsen igen, jeg vil føle at jeg virkelig er god nok til min søn så jeg igen kan kigge forelsket på ham og virkelig mene det...

Jeg håber ingen af jer andre kommer til at opleve hvad Kristopher og jeg gennemgår lige nu..



Alt skal nok blive godt. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, følelsen skal bare lige frem igen




Kristpoher er idag 7 uger

Henni skriver:

Ja som over skriften så tydeligt lyder har jeg fået en fødselsdeprassion.

Hold kæft hvor det hele bare snart er ved at være alt for hårdt for mig, men kæmpe vil jeg sgu, kæmpe for min lille søn.
Jeg har mistet troen på mig selv og på at jeg er god nok og selv om at alle siger at jeg gør det rigtige og klare det flot kan jeg bare ikke tro på det mere. Jeg græder hver dag og jeg har nogle dage (som efterhånden er tit) overhovedet ikke lyst til at være alene med Kristopher. Jeg kunne ALDRIG finde på at forsømme ham eller gøre ham noget ondt, men bare at jeg går og har det psykisk dårligt såre ham så meget at han bare græder.  Han er lige nu hos mine forældre hvor jeg har været og hygget mig sammen med ham i nogle timer i dag. Det gør så ubeskriveligt ondt i hjertet når man sidder og kigger på det her lille vidunderlige menneske og så være bange for at tage ham og holde om ham fordi man er bange for om han bliver ked af det og får det skidt.
Imorgen skal jeg ind og snakke med en familierådgiver inde på kommunen om at jeg skal og vil have noget hjælp, jeg vil have moderfølelsen igen, jeg vil føle at jeg virkelig er god nok til min søn så jeg igen kan kigge forelsket på ham og virkelig mene det...

Jeg håber ingen af jer andre kommer til at opleve hvad Kristopher og jeg gennemgår lige nu..



Alt skal nok blive godt. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, følelsen skal bare lige frem igen




Kristpoher er idag 7 uger

det er jeg rigtigt ked af hører du må endelig skrive hvis du har behov for at snakke

silden85 skriver:



det er jeg rigtigt ked af hører du må endelig skrive hvis du har behov for at snakke

Tusind tak skal du have

Sødeste Henni Hvor jeg dog bare føler med dig du har bare ikke fået en nem start først manden der lige smutter så kolik og nu en dep. Jeg er ikke en dag i tvivl om at du er en perfekt mor bare det at du kan fortælle os her inde om det er STORT og det at du ved det hele bliver bedre igen er mega STORT du ved det nok skal lykkes for dig at få det bedre det er super vigtigt at man tror på det og det lyder som om det gør det... Og ja selvfølgelig elsker du det lille vidunder men når alt r hård så skal man lige have time out.

Du skal bare bruge os her inde så meget du kan/vil og har brug for.

Kæmpe knus og mega mange tanker til dig.

Hej søde ,,
Self. bliver alt godt igen , det du går igennem nu har mange andre før dig prøvet og det gør dem bestemt ikke til en dårlig mor .
Du har været igennem en del på det sidste og nu tager du så i mod en håndsrækning  Hammer flot ...

Skriv blot hvis jeg kan hjælpe ..
Knus