Hvorfor er det nu lige, at det ikke er muligt, når man nu så gerne vil??
Jeg synes gang på gang, jeg oplever at have de allerbedste intentioner, men når der så opstår en eller anden situation, så handler jeg ikke altid liiiige, som jeg havde tænkt, at jeg skulle. Eller også ligner situationen ikke lige de scenarier, jeg havde set for mit indre øje, og så står jeg der og ved egentlig ikke rigtigt, hvad jeg synes er rigtigt eller forkert...
Jeg har læst Jesper Juuls:
Dit kompetente barn, Margrethe Brun-Hansens:
Rød stur kalder og
De kompetente forældre. Samt Lykke Møller Kristensens bog:
Barn nr. 2 - når familien vokser, som hun har skrevet i samarbejde med Margrethe Brun-Hansen. Jeg oplever, at når jeg læser disse bøger, så sidder jeg der og tænker: "Selvfølgelig, det er jo sådan det skal være, hvordan kan nogen dog også gøre det anderledes!" osv. osv. osv. Men så er det, at de der situationer opstår, som jo ikke lige ligner dem i bogen, eller dem jeg har forestillet mig eller hørt om osv. Og ofte kan jeg bagefter genkende rigtig meget af min mor og far i mine handlinger, og det er nogle af de handlinger, jeg har forsvoret, at jeg ikke selv ville benytte mig af, når jeg selv fik børn. Men der står jeg så, og er låst fast i de handlingsmønstre, som mine forældre brugte, i hvert fald nogle gange.
Det er ikke fordi, jeg mener, at mine forældre har været dårlige forældre, slet ikke. Der er bare nogle ting, jeg har forsvoret, jeg ville gøre anderledes. Jeg har også altid bildt mig selv ind, at det der med børn, det havde jeg bare helt tjek på. Men sådan er det jo ikke, det er der jo ingen der har, vel? Nogle mere end andre selvf. men, u know
Jeg ville ønske, man kunne tage en uddannelse til "Supermor". Hvorfor findes der ikke sådan en uddannelse?
Nå, nok om mine refleksioner over det at være mor
Jeg håber, I får en rigtig dejlig dag alle sammen.
Mange knus fra Dorthe
