Jeg synes det er hårdt for tiden!!

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette indlæg.. måske bare tude ud og have det hårdt, og have lidt ondt af mig selv - et kort øjeblik!

Jeg har været ramt af depression i 1½ år nu, kom i medicinsk behandling i januar - hvilket selvfølgelig har hjulpet..

Men puha.. det er en hård periode lige nu... det knager i parforholdet, det der med (det kender i godt) Hør nu hvad jeg siger skat!! Jeg har brug for dig!! Jeg har brug for din hjælp i hjemmet!!

Mine skuldre bliver tungere og tungere.. jeg står for alt herhjemme, og skal endda lege pædagog for min mand og hjælpe ham igang med hans "opgaver", og rose ham når han gør noget, så han får lyst til at lave mere..

Jeg er der 100% for min søn, og ved jeg kunne blive bedre til at lege mere på gulvet, tegne osv. og det er noget jeg stræber mig efter...

Min familie går det også skævt med for tiden, føler de ligger en afstand til mig, og ved ikke hvorfor? savner dem

Mine veninder, ja, jeg ved ikke, det er bare kompleks, nok pga. mig.. når jeg har det dårligt, har jeg ikke så meget "overskud" til dem, fordi jeg har svært ved at rumme deres "perfekte" liv i forhold til mit "skod" liv.... (forstå mig ret)...

Så er jeg lige gået igang med skole igen, og det er bare SÅ hårdt at stå op kl.5.45, jeg er SÅ træt, fordi jeg ikke kan falde i søvn om aftenen pga. tankemylder... jeg skal huske og jeg skal huske! fald nu i søvn!!!

og så vil jeg så brænd gerne tabe mig, og det er bare.. så svært.. og ved ikke hvor jeg skal starte....

Hader bare det hele lige nu!! det hele! undtagen min søn



Kender i det ikke, når alt bare føles... øv!
Men jeg kæmper selvfølgelig videre.. og prøver at bruge alle de redskaber jeg har og kender! Men det er SÅ krævende og Så hårdt at have så meget fokus på en selv så man ikke vælter, og samtidig kæmpe med alt det andet...


nu ved jeg hvorfor jeg fik lyst til at skrive.. det var fordi jeg var ved at bryde sammen idag... stod og rystede i hele min krop, spændinger i brystkassen, flimren for øjnene... lidt a la nerve sammenbrud, varme/kulde i kroppen.. ja...

Tænkte at hvis jeg skrev hvordan jeg har det og føler offentligt - dog stadig anonymt, at så det kunne hjælpe lidt...


Øv, øv og atter øv!!
Det er lidt hårdt at være mig for tiden - det må jeg godt sige!!

Årh kender ingen gode råd eller mirakel kure eller løsninger.. men gud hvor minder mange af de ting bare om mit liv!!!
Kan ikke sige noget for at hjælpe.. desværre.. men gør mig ondt at læse..
Håber du får det bedre!!  

Den lykkelige skriver:

Årh kender ingen gode råd eller mirakel kure eller løsninger.. men gud hvor minder mange af de ting bare om mit liv!!!
Kan ikke sige noget for at hjælpe.. desværre.. men gør mig ondt at læse..
Håber du får det bedre!!  

tak skal du have .. nogen gange er det også bare rart at få det sagt.....

Anonym skriver:

tak skal du have .. nogen gange er det også bare rart at få det sagt.....

Ja det er helt sikkert! Bare skrive sine tanker ned!

Giver dig lige en med på vejen. Og håber du snart får det bedre.... Jeg kendes godt lidt af din "problemområder" fra mit eget liv pt... Synets også det er hårdt, mest fordi min søn ikke helt trives i sin bh og vi skal til samtale dernede i morgen med en psykolog. Uhh hader det også og vil bare at han havde det godt med dem og os.... Nå men det var jo ikke mig det skulle handle om.... Men også bare for at sige at jeg kender dine følelser... Og ja det er sometider bare rart at komme af med dem...

puha, sikke en følelse at have i kroppen, det har du helt sikkert slet ikke godt af.. det har ingen..

Går du til psykolog? Hvis ikke, så ville det nok være en god hjælp til at komme igang med alle dine drømme, at få sat styr på din tilværelse osv. Har I mulighed for rengøringshjælp? Evt. at prioritere een gang i måneden at der skal komme een og gøre rent for jer. I den tid bliver børnene passet og dig og din mand plejer hinanden/ snakker og LYTTER til hinanden..

Ved godt det sikkert er noget du har hørt før osv osv, men med ALT det du står med selv og alle de tanker du har der, så tror jeg ikke du selv kan "komme videre" (forstå mig ret)..

kæmpe krammer til dig!!! 

Vidunderligeunger skriver:

puha, sikke en følelse at have i kroppen, det har du helt sikkert slet ikke godt af.. det har ingen..

Går du til psykolog? Hvis ikke, så ville det nok være en god hjælp til at komme igang med alle dine drømme, at få sat styr på din tilværelse osv. Har I mulighed for rengøringshjælp? Evt. at prioritere een gang i måneden at der skal komme een og gøre rent for jer. I den tid bliver børnene passet og dig og din mand plejer hinanden/ snakker og LYTTER til hinanden..

Ved godt det sikkert er noget du har hørt før osv osv, men med ALT det du står med selv og alle de tanker du har der, så tror jeg ikke du selv kan "komme videre" (forstå mig ret)..

kæmpe krammer til dig!!! 

Jeg har gået en del til psykolog gennem tiden, og har bearbejdet mange af de ting jeg går med... det jeg nærmere har brug for, er at nogen lytter og at der SKER noget... lidt a la problem løser...

Vi har ikke mulighed for at få vores barn passet, da vi ikke har nogen pasnings muligheder...... og rengøringshjælp.. jeg ville jo mene at vi burde kunne klare det herhjemme! Min mand skal bare væk fra computeren og sofaen og tage sig lidt sammen (ved godt det er lidt hårdt sagt!!)

Jeg ved godt jeg ikke selv kan komme videre.. jeg forsøger bare igen og igen at række en hånd ud til folk, men ingen tager imod den...

Kender i det, at man føler sig ensom, selvom man ikke er alene...

Mette&Alexander skriver:

Giver dig lige en med på vejen. Og håber du snart får det bedre.... Jeg kendes godt lidt af din "problemområder" fra mit eget liv pt... Synets også det er hårdt, mest fordi min søn ikke helt trives i sin bh og vi skal til samtale dernede i morgen med en psykolog. Uhh hader det også og vil bare at han havde det godt med dem og os.... Nå men det var jo ikke mig det skulle handle om.... Men også bare for at sige at jeg kender dine følelser... Og ja det er sometider bare rart at komme af med dem...

tak skal du have...

Nogen gange er det bare rart at få sagt "det er hårdt lige nu"... for livet er op og ned af bakke...

Håber det går godt til den samtale, det kan virkelig give noget konstruktivt at snakke med en psykolog om og med sit barn

Anonym skriver:

Jeg har gået en del til psykolog gennem tiden, og har bearbejdet mange af de ting jeg går med... det jeg nærmere har brug for, er at nogen lytter og at der SKER noget... lidt a la problem løser...

Vi har ikke mulighed for at få vores barn passet, da vi ikke har nogen pasnings muligheder...... og rengøringshjælp.. jeg ville jo mene at vi burde kunne klare det herhjemme! Min mand skal bare væk fra computeren og sofaen og tage sig lidt sammen (ved godt det er lidt hårdt sagt!!)

Jeg ved godt jeg ikke selv kan komme videre.. jeg forsøger bare igen og igen at række en hånd ud til folk, men ingen tager imod den...

Kender i det, at man føler sig ensom, selvom man ikke er alene...

hm.. du siger at I bude kunne klare jer uden? Men det lyder bare ikke til det kører endnu. Det kunne jo være en start evt? Vi har selv fået en til at ordne haven og jeg er altså på SU..

Hvis problemet ligger i, at din mand er for meget på PC og sofa, så må du sgu råbe ham op og sige hvordan det skal være! Det surt at skulle "opdrage" på sin mand, men det kan være nødvendigt hos nogen jo..  så klap hælene sammen og sig hvordan du vil ha det! 

Ingen pasningsmuligheder? Dvs der ikke er et ungt/ældre/middelaldrende menneske I kunne give lidt for at passe ungerne, som I kunne skabe tillid til..

ang. problemløser.. det er desværre sådan her i livet at problemerne ikke løser sig selv. og det lyder ufatteligt moragtigt og jeg ved bedre, men det er IKKE sådan ment. Nærmere at du bliver nødt til SELV at være problemløseren evt. med hjælp fra nogen, som ser jer udefra...

 

igen kæmpe  til dig.. jeg skal nok ta din hånd hvis du har brug for noget hjælp. Lave en struktureret plan over hvad der skal gøres hvornår osv.. det gør vi selv herhjemme