Velopdragne børn

Nogen gange undrer det mig lidt, at nogen forældrer har et billede i sit hoved af, at deres egne unger aldrig gør noget galt, er søde og velopdragne til enhver tid.

Et eksempel: Jeg har en god veninde, som er netop sådan. Gud nåde og trøste den, som kan tro, at hendes englebarn ikke er perfekt til enhver tid. En dag havde mormoren hentet drengen i børnehaven. Da de kommer ind ad døren fortæller drengen, at der var en anden dreng, som havde slået ham i hovedet. Moren farer totalt op i det røde felt. Edder og galde over andre folks uopdragne afkom flyver om ørene på os. Mormoren ser tørt på den lille dreng og spørger "Og hvor slog du du ham, da?" Drenge ser op med et stort smil og siger "I maven!".

Som jeg ser det, er børnene ved at lære verden, sig selv og spillereglerne at kende, og det leder naturligt til eksperimentering, udprøvning og grænsetesting - både hjemme og ude, fysisk og socialt. Dermed vil barnet jo nogen gange gøre ting, som vi som voksne ikke ønsker.

Jeg tænker ikke nødvendigvis at et børnehavebarn, som gør en dum ting er uopdragen.

Hvis en voksen gør det samme, er det jo en anden sag, men et lille barn er jo stadig i gang med at lære.

Men hvordan tænker I andre om dette?

Ciss skriver:

Nogen gange undrer det mig lidt, at nogen forældrer har et billede i sit hoved af, at deres egne unger aldrig gør noget galt, er søde og velopdragne til enhver tid.

Et eksempel: Jeg har en god veninde, som er netop sådan. Gud nåde og trøste den, som kan tro, at hendes englebarn ikke er perfekt til enhver tid. En dag havde mormoren hentet drengen i børnehaven. Da de kommer ind ad døren fortæller drengen, at der var en anden dreng, som havde slået ham i hovedet. Moren farer totalt op i det røde felt. Edder og galde over andre folks uopdragne afkom flyver om ørene på os. Mormoren ser tørt på den lille dreng og spørger "Og hvor slog du du ham, da?" Drenge ser op med et stort smil og siger "I maven!".

Som jeg ser det, er børnene ved at lære verden, sig selv og spillereglerne at kende, og det leder naturligt til eksperimentering, udprøvning og grænsetesting - både hjemme og ude, fysisk og socialt. Dermed vil barnet jo nogen gange gøre ting, som vi som voksne ikke ønsker.

Jeg tænker ikke nødvendigvis at et børnehavebarn, som gør en dum ting er uopdragen.

Hvis en voksen gør det samme, er det jo en anden sag, men et lille barn er jo stadig i gang med at lære.

Men hvordan tænker I andre om dette?

altså hvis det kun er en gang, så er barnet jo ikke upodragen. Som du siger, de er kun små børn og de lærer. Det er så de voksnes ansvar at fortælle barnet at det er forkert at slå og hvis nogen slår, skal man hente en voksen. og det kan de jo godt forstå, for der er vel ingen der synes det er sjovt at blive slået.

Sådan nogle forældre er frygtelige og jeg FORSTÅR ikke, at de ikke kan se, at de gør børnene en bjørnetjeneste ved at agere sådan. Godt at din venindes dreng har en mormor der ser lidt mere realistisk på verden:-)

Mine børn kan sgu godt være nogle stride bananer- og ikke mindst over for hinanden. I mine øjne er de helt perfekte- men jeg er altså hverken blind eller dum og selfølgelig er de ikke bedre end mange af de andre børn ;-) tit så får man jo kun ens eget barns version og de indrømmer jo ikke frivilligt at de også selv gjorde noget galt. Som sagt, de prøver grænser af, og det er vores job som forældre at lære dem 'at hertil og ikke længere' og hvis man kun lære dem at det er alle de andre børn der gør noget forkert tror jeg man ender med et meget besværligt og socialt akavet barn.

TeamRocket skriver:

Mine børn kan sgu godt være nogle stride bananer- og ikke mindst over for hinanden. I mine øjne er de helt perfekte- men jeg er altså hverken blind eller dum og selfølgelig er de ikke bedre end mange af de andre børn ;-) tit så får man jo kun ens eget barns version og de indrømmer jo ikke frivilligt at de også selv gjorde noget galt. Som sagt, de prøver grænser af, og det er vores job som forældre at lære dem 'at hertil og ikke længere' og hvis man kun lære dem at det er alle de andre børn der gør noget forkert tror jeg man ender med et meget besværligt og socialt akavet barn.

 enig!

TeamRocket skriver:

Mine børn kan sgu godt være nogle stride bananer- og ikke mindst over for hinanden. I mine øjne er de helt perfekte- men jeg er altså hverken blind eller dum og selfølgelig er de ikke bedre end mange af de andre børn ;-) tit så får man jo kun ens eget barns version og de indrømmer jo ikke frivilligt at de også selv gjorde noget galt. Som sagt, de prøver grænser af, og det er vores job som forældre at lære dem 'at hertil og ikke længere' og hvis man kun lære dem at det er alle de andre børn der gør noget forkert tror jeg man ender med et meget besværligt og socialt akavet barn.

enig

Ciss skriver:

Nogen gange undrer det mig lidt, at nogen forældrer har et billede i sit hoved af, at deres egne unger aldrig gør noget galt, er søde og velopdragne til enhver tid.

Et eksempel: Jeg har en god veninde, som er netop sådan. Gud nåde og trøste den, som kan tro, at hendes englebarn ikke er perfekt til enhver tid. En dag havde mormoren hentet drengen i børnehaven. Da de kommer ind ad døren fortæller drengen, at der var en anden dreng, som havde slået ham i hovedet. Moren farer totalt op i det røde felt. Edder og galde over andre folks uopdragne afkom flyver om ørene på os. Mormoren ser tørt på den lille dreng og spørger "Og hvor slog du du ham, da?" Drenge ser op med et stort smil og siger "I maven!".

Som jeg ser det, er børnene ved at lære verden, sig selv og spillereglerne at kende, og det leder naturligt til eksperimentering, udprøvning og grænsetesting - både hjemme og ude, fysisk og socialt. Dermed vil barnet jo nogen gange gøre ting, som vi som voksne ikke ønsker.

Jeg tænker ikke nødvendigvis at et børnehavebarn, som gør en dum ting er uopdragen.

Hvis en voksen gør det samme, er det jo en anden sag, men et lille barn er jo stadig i gang med at lære.

Men hvordan tænker I andre om dette?

haha... det lyder fuldstændigt som min søn det der...  Han er også kommet tudende hjem fra børnehave og har fortalt at **** slog ham i hovedet eller et eller andet. Og så spørger jeg så tørt, hvor slog du så ham først...

 

Små børn lærer for livet. Og hvis vi ikke netop forventer at alle skarnstregerne kommer, hvordan skal vi så støtte dem i læringsprocessen NÅR de kommer...