D. 3. juni (36+4)
Mislykket vendingforsøg.
D. 7. juni (37+1)
Endnu et mislykket vendinsforsøg. På trods af mit store ønske om at føde normalt, takker jeg ja til kejsersnit. Får tid til PKS d. 14. juni.
D. 10.juli (37+4)
Vågner på ved 4.30 tiden, og skal tisse. Vender mig om, da det nogen gange hjælper på trangen. Kan mærke at der er noget der løber, og tænker ”Ej, nu har jeg fandeme tisset i sengen”. Går op og på toilettet. Kigger på mine trusser, som er plask våde og med blod i. Går lidt i panik, men tænker jeg hellere må tisse færdig inden jeg ringer til sygehuset. Der kommer en stor skylle, og ved nu at det er mit vand, der er gået. Går meget i panik. Skynder mig at lægge mig i sengen og vække kæresten, for at fortælle, at, nu er det nu. Fordi lillepigen ligger forkert, skal jeg ligge ned, også på turen til sygehuset. Ringer ind og fortæller, at jeg tror mit vand er gået. Hun spørger om lidt forskelligt, og hun kan høre på mig, at jeg ryster. Fortæller det er en reaktion på, at det sker nu. Der bliver bestilt ambulance til mig. Mens vi venter, går kæresten tingene klar. Og jeg ringer til min mor for at fortælle det. Ambulancen kommer, og vi kører mod sygehuset. Da vi ankommer, er der lidt forvirring om, hvor jeg skal hen. Men til sidst finder de ud af, at jeg skal op på svangerskabsafdelingen. Bliver undersøgt, og rigtig nok er vandet gået. Bliver undersøgt, og livmoderhalsen er udslettet, og jeg er 2 cm åben. Så helt akut bliver kejsersnittet ikke. Får kørt CTR for at sikre, at lillepigen er okay. Jordemoderen spørger om jeg har veer, hvilket jeg ikke har. Og fordi numsen ikke slutter tæt, er der stadig risiko for at navlestrengen bliver klemt, så jeg er sengeliggende endnu. Får at vide, at de først vil lave kejsersnit ved 8.30 tiden. Så vi venter.
Da klokken er ved at være 8, får vi at vide, de først vil lave kejsersnit efter vagtskifte ved 9 tiden. Det bliver dog ændret til 10tiden igen. Der kommer narkoselæge for at infomere mig, og spørge om diverse ting. Ved 9 tiden er jeg ved at få lidt småveer. Kalder jordemoderen ind, og hun undersøger mig. 5 cm åben, så hun vil sige videre, at de nu ikke kan blive ved med at udsætte kejsersnittet. Hun spørger om jeg er meget plaget at veer, hvilket jeg ikke er, men spørger om jeg ikke kan få noget mod dem, da jeg jo ikke skal bruge dem til noget. Får noget mod dem, men mærker ingen effekt til start. Venter igen.
Endelig kommer der en portør og kører mig ned på operationsstuen. Er meget nervøs nu. Kommer ind på stuen, og alle kommer og hilser på mig. De er alle meget søde. Får lagt bedøvelse i ryggen, hvilket faktisk ikke var så slemt, og drop. Bliver lidt svimmel, og får noget mod det. 10.33 kommer min lille pige ud. Jordemoder viser mig hende lige hurtigt, inden hun, min lille pige og min kæresten smutter ud til undersøgelsesbordet, mens de stadig roder i mig. Kan høre hendes skrig. Endelig kommer de ind igen. Kæresten holder hende, og sætter sig ved siden af mig, og viser mig hende. Narkoselægen har taget min kærestes mobil, og tager masser af billeder af os.
Efter jeg er blevet lappet sammen, bliver vi kørt over til fødselsgangen for at komme lidt ovenpå igen. Her kommer hun over og ligge hos mig, og sutter ganske lidt ved mig. Bagefter bliver hun undersøgt. Min lille pige har lagt med benene over hovedet, fordi der ikke har været meget plads i maven, så det er lidt svært for jordemoder at måle hende. Men hun synes omkring 50-51 cm. Og 2980 gram tung.
Den lykkeligeste dag i mit liv
