Hej Alle
Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg simpelthent bliver nødt til komme ud med mine tanker:
Den 22. januar 2008, fik jeg konstateret kræft, og gennemgik flere operationer. Det var samme form for kræft som min far døde af 1½ år før, så jeg var naturligvis lidt bange. Den 2. april 2009 fandt jeg ud af jeg var gravid, og efter samtale med læger besluttede vi os, at beholde barnet. Gennem hele min graviditet fik jeg fortaget mange operationer. Glæden ved at jeg skulle være mor, overskyggede tankerne om kræften, så det var bare fantastisk
.
Den 12. december 2008 fødte jeg den skønneste lille pige, hun var/er helt perfekt.
Som månederne går vokser min kærlighed for hende dag for dag, og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden hende.. troede slet ikke man kunne elske et andet menneske så højt, og bliver overvældet hver gang jeg ser på hende
Meeeeeen, samtidig med at jeg bliver mere og mere forelsket i min datter, vokser min frygt for, at jeg får dårlige nyheder næste gang jeg besøger onkologerne (kræftlægerne). Troede jeg var rigtig bange lige da jeg fik det konstateret, men nu er jeg SKRÆKSLAGEN. Jeg ved godt det er at male fanden på væggen, men min største frygt i denne Verden er, at jeg får afvide, at jeg kun har et vis antal mdr. tilbage at leve i. Bare tanken om jeg så vil gå rundt med den viden om, at jeg aldrig vil se min datter vokse op, og at hun vil glemme mig kort tid efter, knuser mit hjerte, og jeg får tårer i øjnene bare ved tanken.
Hvis der nu skulle være nogle af jer herinde som har oplevet noget ligende, og har haft samme tanker, vil jeg meget gerne høre om der er noget man kan gøre for at skubbe de tanker væk, og nyde nuet . For disse tanker fylder ALT for meget i min hverdag
Og jeg har prøvet at tale med min mor om det, men hun bliver rigtig ked at det når jeg kommer ind på emnet, for hun er naturligvis også bange.
Håber at høre fra nogen af jer
