"Hvordan hjælper vi sproget på vej..."
Hej Helle
Jeg har en søn på 2.5 år, som er utrolig glad altid, og har altid været meget motorisk med og interesserede i det motoriske...
Han er som sagt 2.5 år, men er endnu ikke begyndt og tale endnu, han kan sige OKEY som er det eneste rigtige ord, og ellers siger han
var = far
ua = av
okey
iii = is
mam = mad
mis = d
og lidt andre småting :-)
han siger dyrelyde nogen lyde siger han gemmen munden og andre gennem næsen.
han peger på ALT og siger ga ga, og han bliver ved til vi giver ham et svar :-) vi sætter ord på alt hvad vi ser, hvad han ser og på alt hvad vi laver i dagligdagen...han kan stortset pege på alt hvis vi spør om hvor næsen er, navle, tær,.. hvor er katten ( han peger på de ting vi spør om og siger så gaga) :-)
Men mit spørgsmål er, hvad kan vi gøre af flere gode ting, for og hjælpe ham mere igang med sproget??
Den sidste månedes tid har han selv leget mere med sproget, med og pege på alt .. vi hører ham hele tiden sige en masse lyde, pege og tale med de ord, som han nu kan bedst muligt :-)
Kortsagt han er en super velfungerende dreng, men vi mangler lige at sproget kommer :-) så hvad kan vi gøre for at støtte/lære ham det bedst muligt?
PÅ forhånd tak
Han har fuldt ud stor sprogforståelse, og kan sagens udføre beskeder osv.
Han har kun været syg to gange i 2.5 år :-)
Hans øre er jævnligt blevet tjekket hos lægen og har for nyligt fået dem tjekket ved en ørelæge, og alt ser super fint ud :-)
Han er super godt til og komme og tage os i hånden, pege og gøre sig forstående, tros at han ikke har noget sprog endnu :-)
Vi har lært ham og drikke af sugerør og lært ham at puste.
Han er en dreng med krudt bagi,
Helles svar
Kære dig,
Tak for din mail. Det lyder til at i allerede gør en masse for at støtte jeres søns sproglige udvikling. Du skriver at i bl.a. sætter ord på ting og aktiviteter i hverdagen og har fået tjekket hans hørelse jævnligt. Samtidig er det godt at høre at i har en glad dreng, som er begyndt at lege mere med sproget og har fundet en strategi til at gøre sig forståelig, ved at tage jer i hånden eller pege.
Der er stor variation i børns sproglige udvikling, og det at børn udtaler ord, på en anden måde end os voksne er en del af den naturlige sproglige udvikling.
Det er en god ide at sørge for at gentage de ord jeres søn siger, så han hører dem korrekt igen og igen. Siger han fx. "bi.." kan i gentage "ja, en bil/ja en stor bil", på den måde hører han ordene udtalt korrekt igen og igen, og kan koble det til den konkrete situation han er i. Generelt er mange gentagelser godt. I kan også gøre det i forbindelse med bøger, hvor i som voksne følger jeres søns initiativ, og gentager hvad han siger. Hvis han viser interesse for en spand, selvom bogen handler om en bil, så følg hans interesse for spanden, og gentag og udbyg hans sætninger, så han hører ordene korrekt udtalt. Hvis i læser den samme bog flere gange over en periode, så kan i måske opdage de små fremskridt der sker med ham løbende. Dog er det vigtigt at huske ikke at "teste ham" ved at spørge "hvad er det" hele tiden. Det sker nogen gange i den bedste mening, men kan tage lysten fra barnet.
Desuden er det en god ide at vende jeres bekymring med daginstitutionen. Der er også mulighed for specifik sprogstimulering i daginstitutionen, og det vil de andre børn også have glæde af.
Som sagt er der stor variation blandt børns sproglige udvikling, og det kan være svært at undgå at sammenligne med jævnaldrende børn. Prøv at se om i kan få øje på de små fremskridt i hans sprog. Det lyder som om det er på vej.
Håber du kan bruge mit svar,
De bedste hilsner
Helle
Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.
Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk