Fødselsberetning – Jacob
Onsdag d 15 aug.
Efter en helt almindelig dag med en masse plukveer som de sidste mange dage, lå jeg som jeg plejede på sofaen og hvilede mig om aftenen. Som det også havde været i flere dage var den lille super aktiv og moslede rundt. Så i virkeligheden var der ikke tegn til at noget som helst skulle til at ske.
Lidt over 10 om aftenen besluttede vi os for at gå i seng men da jeg kom ind under dynen havde jeg simpelthen sådan en uro i kroppen. Jeg var ikke længere træt, og kunne bestemt ikke sove!
Kl. halv 11 ca. får jeg den første ve. Jeg er endnu ikke sikker på at det er en ve men det hjalp da absolut ikke på at jeg i forvejen ikke kunne sove. Den næste ve kom efter et kvarter, herefter gik der ca. 12 minutter, så et par stykker med 10 minutter imellem og nu var der ikke længere nogen tvivl om at jeg ville føde i løbet af natten eller morgenen.
Jeg fik ringet til fødegangen og gav besked om at jeg nok ville komme ind om et par timer. Det var helt i orden med dem, og det lød som om hun stolede komplet på min dømmekraft og de ville være klar til at tage imod mig når jeg synes det var det rigtige tidspunkt.
Nu kom det jo til at vi skulle beslutte hvad vi skulle gøre mht. til den store der skulle hjem til en veninde (hun havde selvfølgelig også fået et ring). Ville vi køre over med ham med det samme eller skulle vi vente til at vi alligevel skulle afsted. I første omgang besluttede vi at vente, men ombestemte mig egentlig ret hurtig og ville hellere være sikker på at have god tid til at aflevere ham og være sikker på at han ikke ville have en skrigende mor midt i alle hendes smerter. Så manden gik i krig med at pakke de sidste ting og gøre bilen klar.
Jeg selv lå bare stille i sengen og slappede helt af imellem veerne der omkring midnat kom med ca. 8 minutter imellem. Jeg havde det egentlig under det meste af forløbet helt fint imellem veerne og havde ikke den mindste følelse af at det var lige op over. Var glad og tilpas med kun et enkelt minuts smerter i ny og næ som sagtens kunne holdes ud med lidt kontrolleret vejrtrækning.
Torsdag d 16 aug.
Men så afsted over til min veninde og nu begyndte veerne og komme lidt hyppigere, faktisk er jeg ikke helt sikke på hvor længe der var imellem dem, men tror jeg fik en 3 stykker inden for 10 minutter så hjemme hos veninden blev der ringet til fødegangen. Her fik jeg besked på bare at møde på barselsafsnittet så jeg kunne blive tjekket da jeg stadig nok har lydt vældig overskudsagtig og selv stadig var meget i tvivl om hvor langt jeg i bund og grund kunne være da jeg stadig havde det så fint imellem veerne. Men jeg fik at vide jeg bare ringede igen hvis de tog til.
Da vi nåede sygehusets parkeringsplads blev der ringet igen og sagt vi bare mødte på FG da der ikke var mere end et par minutter imellem nu.
På fødegangen blev vi vist ind på stuen ( som var den samme jeg fødte Adam på !! ) her tjekkede hun mig –og var allerede 4 cm åben her var klokken 01.45 så kun 3 timer efter veerne var startet var der fuld knald på veerne!
Herefter fik jeg klyx og badekaret blev gjort klar imens. Så klokken 02.30 kommer jeg i vandet. SKØNT skønt at hoppe derop i! dog synes jeg der var lidt for langt over til den anden side til at kunne nå helt med fødderne, men ikke så slemt at jeg ikke godt kunne holde det ud. Veerne begynder at tage til efter lidt tid i vandet men kan stadig hygge mig med manden imellem og pjatte lidt om nu er der ikke længe til.
En time efter jeg er kommet i vandet er jeg 6-7 cm åben. Men nu bidder veerne også godt til holder dog stadig fast i den gode vejrtrækning som jeg under hele forløbet får masser af ros for af både min mand og JM.
Lidt over 4 kan jeg næsten ikke holde ud at ligge i vandet længere. Og det var ellers min drøm at føde i karet så er ret ærgerlig over at jeg ikke føler jeg kan holde ud ret meget længere. Men da det er ved at være lidt tid siden jeg blev mærket på sidst og jeg begynder at kunne mærke presset ret langt nede mærke JM lige på mig inden jeg vælger at komme op. Og minsandten om jeg ikke er 9,5 cm åben så vælger at blive liggende (eller jeg vurdere jeg ikke kan overskue at skulle op af vandet) her var klokken 04.20.
Så begynder det efterhånden at presse godt til ned af og det skal lige siges at vandet endnu ikke var gået. 04.30 får jeg lov at presse og det skal jeg da lige love for at jeg får gjort! Ud får jeg først presset hindeblæren som JM prikker hul på og hold da op hvor det lettede! I hvert fald lige et øjeblik jeg presser nu med så stor kraft at jeg nærmest kan mærke hvordan jeg laver plads og lillefisen glider ned og ud!
04.33 er vores lille prins så født KUN 3 minutter efter jeg fik lov at presse!
Men igennem hele den sidste del af forløbet havde jeg bare lagt stille i karet og koncentreret mig om at slappe af og kontrollere min vejrtrækning. Så da jeg fik lov at presse tror jeg aldrig jeg har lavet så meget larm! Det gjorde da bare herre nas så snart jeg forsøgte at slappe af imellem mine pres. Så tror nok jeg overrumplede dem begge lidt..
Men ud kom han altså, med armen op over hovedet og navlesnoren 1 gang rundt om halsen som lynhurtigt blev vippet væk og op til mig kom han. SKØNT! Efter en del masseren på ryggen kom der da også et lille skrig fra ham.. men en stille dreng var han i hvert fald. Vågen, men stille..
3150 g og 51 cm var han, og på trods af en hurtig fødsel var der ingen bristninger eller hudafskrabninger som krævede sting! Fantastisk god fødsel!!
