Hejsa,
Jeg har ikke været logget på siden lidt før jeg fødte, så jeg vil lige høre hvordan det er gået og hvordan det går med alle babyerne?
Er jeres begyndt at få mos og grød? laver I det selv? hvordan har det været for jer at få dagligdagen op at køre og er der nogen der døjer med efterfødsels reaktioner?
Vi har haft lidt start problemer her, Casper blev født på sin fars fødselsdag den 18. april, godt for farmand, men jeg syntes det var lidt øv, fordi det hele gik igang lige før vi sku ha hentet vores anden søn fra hans første lejretur og jeg havde virkelig glædet mig til at se hans ansigt lyse af stolthed og høre ham fortælle livligt om sine oplevelser og så følte jeg at hans tur blev glemt lidt og han ikke fik mulighed for at fortælle så meget,når han nu var blevet storebror, men han var nu ret stolt af sin lillebror så det betød vist ikke ligeså meget for ham, som for mig 
Nå men fødslen gik temlig stærkt og en smule kaotisk jeg gik fra 2 til 10 cm. på 8 minutter ( gjorde mere ondt end de to andre fødsler tilsammen 
  og indklusiv de 8 min. tog fødslen kun 21 min. selvom det lyder som skøønt at det ikke tog længere tid så ville jeg hellere ha haft en mere almindelig fødsel med pauser mellem veerne for her var det en laaang og ekstrem stærk vee uden pause, så jeg ku ikke få luft og kunne ikke mærke min krop, lillemanden blev dårlig under fødslen, børnelægen blev tilkaldt og jeg gik mildt sagt i panik, men han var gudskelov som han skulle være, han sov næsten konstant de første to dage fordi det havde været lidt for hårdt for ham og han var blevet så stresset.
efterfølgene gik det godt de første par uger, så viste det sig at han havde haft for lidt plads mens han lå i maven så han var blevet godt stiv i ryg, nakke og ben og døjer med lidt svaghed i højre side, men han er ved at komme godt efter det og udvikler sig helt normalt, så det i sig selv er jo bare skønt 
Jeg fik dog en efterfødsels reaktion som har gjort det lidt svært for mig at knytte mig 100 procent til ham, det skyldes nok tildels det at jeg ikke turde glæde mig under graviditeten, fordi jeg lige havde aborteret tre gange i træk og så det at jeg gik i panik under fødslen fordi jeg troet at vi ville miste ham der også, er der nogle af jer andre der har haft lign. oplevelser?
Er der nogle af jer som allerede nu tænker på at få en til? jeg synes efterhånden jeg ser så mange høj gravide med små børn på højst et år og jeg kan da godt se det smarte i at alt det med bleer og natteroderi er overstået lidt på een gang istedet for at skulle starte forfra efter nogle år, men det må da også være hårdt at være gravid samtidigt med at man har et lille barn.... puha det blev et laaaangt indlæg 
Håber det er gået godt for alle. 
