Anonym skriver:
jeg ved snart ikke! mit barn på knap og nap 14 måneder vil ikke rigtig sove om aften/nat! det tager os en kamp hver aften! kampen blir så hård at vi opgir kvalitetstid som par og hopper med i sengen og siger godnat! sådan er det næsten hver aften! især min dejlige kæreste er ved at gå ud af sit gode skind! han synes det virker helt håbløst - og snart ikke kan magte det! vi venter vores 2 barn i 7 uge, og somme tider kan han blonde ( vi skal ikke have nr2) jeg blir selvfølgelig rigtig ked - og meget skuffet! men modet hos mig er også ved at smulre! tanken om endnu et lille vidunder der virkelig bare ikke vil sove, og bare blir mere selvstændig! vi er slet ikke negative eller noget.. Men, problemet med at få vores barn til at sove har været et problem ligesiden det var bette! og det føles som ingen ende! udover det, ammer jeg stadig meget, og barnet foretrækker mere mit bryst end alm. kost/: og derfor har tabt sig en smule af det. Og jeg ved bare IKKE hvordan jeg får trappet ned på det, da mit barn har fået det som vane at få 2-3 gange om natten og nogle gange om dagen, og bare er sur hvis ikke det får mad hos mig ! det hele er ved at være håbløst! når jeg ser andre børn spise godt til - af det forældrene også spiser, og bare kan sove kl. 20.00 og slut bum - synes jeg bare ikke jeg orker et barn til, og samtidig kunne jeg ikke glæde mig mere end hvad jeg gør! det er så uoverskueligt, og svært... når mit barn hænger i amningen endnu, er afhæning af det om natten, og aldrig er nem at lægge til at sove om aften.. ja, så har jeg brug for råd! indtil videre er det forsøgt med at far putter barnet - og det går bedre end hvis det var mig! men jeg synes heller ik det fair han skal tage kampem hver aften - for jeg kan mærke han er ved at stikke halen mellem benene...
Vi har heldigvis aldrig været så langt ude som I er, men drengen var også så småt ved at overtage hjemmet lige deromkring.
Når man er 14 måneder drejer hele livet stadig om dem, problemet er bare at de begynder at bide mærke i det. Selvstændigheden trænger sig på, de kan mere og mere både sprogligt og motorisk.
Som en anden også siger, så skal du nok have den amning skåret væk.
Jeres putning er en kamp der skal tages. Jeg vil foreslå jer at få lavet et fast ritual, det viser barnet at nu er det ved at være sengetid, vores er: bad, godnathistorie, putning. Det tager ca en times tid.
Når beslutningen om at han er lagt til at sove er taget, kommer han ikke op af sin seng igen. Han tages op af sengen hvis han er langt ude i gråden, når han har brug for trøst. Vi går ind til ham når han græder, men er rolige, faste i tonen "Du skal altså sove nu"
Sommetider ville det lede ud i et hysterisk anfald - der handler altsammen om at man som forælder bevarer roen, lader være med at forvirre med lange sætninger, holde en rolig tone og trøste. Det er okay at være vred, ked men du skal altså sove nu.
Jeres barn tester jer. Det vil vælge de kampe hvor h*n ved h*n vil vinde. I vil så absolut få mere ud af at tage kampen end at fortsætte på den der måde.
Det kan være hjerteskærende at sidde derinde i mørket mens ens barn flipper fuldstændigt skråt med snot ud af næsen, savl ned af halsen og tårer der bare flyder. Mind dig selv om at det er det eneste sprog h*n har tilgængeligt - h*n græder ikke fordi h*n er ked, men fordi mor og far ikke gør som de plejer!
Det tog os 3 dage at få drengen til at sove når han blev puttet. Idag kan det tage alt mellem 5 og 15 minutter før han falder i søvn, han hygger med bamserne og taler med katten der kommer forbi. Men vi er yderst sjældent inde ved ham.
