Tin skriver:
Jeg er simpelhen så ireteret på vores store pige på 17!! Og hun har PT lagt mig på is!! Hun har ik talt til mig i 3 dage nu.
Normalt er hun åben, arbejdsom, loyal,kærlig,hjælpsom, ja den perfekte pige. Hun tjener gode penge ved siden af hendes skole, men er og har altid været meget sparsommelig, grænsende til at være direkte nærig.
Normalt taler vi om store og små ting i livet.
Nå men det der har pisset hende af, er en flaske deo og en pose slik.
Deo er min, men pludselig er den væk. Direkte adspurgt af flere gange, siger hun at hun intet kender til min bortkomne deo.
Jeg havde købt slik til børnene i fredags og 2 poser til mig og farmand. Den store pige ville intet have og jeg køber så ik til hende. Jeg kan så ik lige spise min pose, og gemmer til næste aften, men nu er posen væk. Jeg spørger hende om hun har taget den. Hun benægter. ( det er princippet og ik posen)
Senere finder jeg den tomme pose på hendes værelse og min deo i hendes taske. Jeg siger til hende at det er OK at hun låner min deo, men at hun ik behøves at lyve om det, og ligeledes med slikket.
Hvis hun vælger at tage/låne mine ting må hun jo også stå ved det. Det er OK med mig at hun låner, men jeg gider bare ikke at hun lyver om det når jeg spørger. Jeg har deleme aldrig skældt hende ud PGA det, og jeg fatter ik at hun synes det er nødvendigt.
Normalt låner vi hinandens ting uden problemer, men vi plejer sku ik at skjule det.
Penge mæssigt betaler hun hendes eget forbrug af tøj,tlf og fornøjelser. Hun betaler ikke for at bo hjemme. Hun får mad og jeg vasker alt tøjet i huset.
Men ja, hun har så lagt mig på køl nu.
Var jeg urimelig ?
Nu jeg selv 20 og flyttede fra reden da jeg var 17, men i mine øre virker det helt rimeligt, at du bliver sur over hun nægter noget der er så åbenlyst en løgn, når du har fundet det i hendes besidelse.
Kan kun tale af personlig erfaring, jeg var også den "perfekte" datter da jeg boede hjemme, og har aldrig rigtigt nået at være "teenager" på den dårlige måde, og derfor kommer det faktisk lidt i bølger nu, det kan være små ting min mor siger eller gør, som i mine øre virker urimeligt, eller ligefrem dumt, der kan være skyld i jeg bliver sur og manden må tale mig ned.
Jeg har lagt min mor på køl, fordi kun kommenterede min vægt, (er blevet lidt overvægtig efter jeg flyttede fra reden) og der gik en uge før jeg havde sundet mig nok til at tale med hende, og give hende ret i det.
Måske din store pige, bare er blevt ramt et ømt sted, da du tog hende i en løgn, og nu skal hun bruge nogle dage hvor hun er den "dårlige" teengager, og slikker sit "sår".
Bare en teori af egen erfaring.
Men synes nu du har ret i at blive pist over hun lyver, det bare ikke i orden. 