kvalitet af børnehaver

Lone Jakobsen skriver:

det bedste ville umiddelbart være at ingen af os havde grund til det

tja.,,

skulle lege pladsen så være en kompan.. med fald underlag? altså en legeplads der sikre forældrene at deres børn ikke får skrammer og lidt splinter i fingrene..

men samtidigt mister mugligheden for at bruge fantasien og udfordre sig selv fysisk.. og får afprøvet nye sider af sig selv.. 

min påstand er at en finpudset sikret funktionsfikseret legeplads.. uden splinter og med gode oversigts forhold for de voksende..

giver børn der konstant er overvåget, så de aldrig får lov at afprøve deres egne grænser.. for der er altid en til at stoppe dem... = manglende selvtilid til egne evner i værste fald.

ikke muglighed for at afprøve hvad man kan slå sig ved mens de endnu er så små at de ikke kan kravle høj op... men de får tektikken.. = værdifuldt motorisk..

og nej måske lære de ikke noget af splinten i fingren..

men de lære noget ved at lege med pinde, og træ snitte og lave bål

og ikke funktionsfikseret kompan legeplander..

Lone Jakobsen skriver:

lige den med den gode tone blev jeg også noget overrasket over.

jeg arbejder selv med børn og ved hvor vigtigt det er at forældrenes bekymring bliver taget alvorligt.

Ja men det er også vores opgave som forældre at være imødekommende og forstående over for personalet... det går begge veje... *S* Kommunikation er vejen frem ;P

raca skriver:

tja.,,

 

skulle lege pladsen så være en kompan.. med fald underlag? altså en legeplads der sikre forældrene at deres børn ikke får skrammer og lidt splinter i fingrene..

 

men samtidigt mister mugligheden for at bruge fantasien og udfordre sig selv fysisk.. og får afprøvet nye sider af sig selv.. 

 

min påstand er at en finpudset sikret funktionsfikseret legeplads.. uden splinter og med gode oversigts forhold for de voksende..

giver børn der konstant er overvåget, så de aldrig får lov at afprøve deres egne grænser.. for der er altid en til at stoppe dem... = manglende selvtilid til egne evner i værste fald.

ikke muglighed for at afprøve hvad man kan slå sig ved mens de endnu er så små at de ikke kan kravle høj op... men de får tektikken.. = værdifuldt motorisk..

 

og nej måske lære de ikke noget af splinten i fingren..

men de lære noget ved at lege med pinde, og træ snitte og lave bål

og ikke funktionsfikseret kompan legeplander..

Det var lige de ord jeg ledte efter 

Min kærestes respons (arbejdede i børnehave): Der er ofte mange træting, så splinter kan ikke altid undgås. Ganske som nogle børn bestemt ikke vil have splinterne fjernet, og i så fald må de lade forældrene gøre det hjemme. De må jo ikke bruge fysisk tvang, hvis barnet protesterer vildt, og det ikke er livsnødvendigt.  Men jeg var da også blvet frustreret, hvis jeg stod i din situation.

raca skriver:

tja.,,

 

skulle lege pladsen så være en kompan.. med fald underlag? altså en legeplads der sikre forældrene at deres børn ikke får skrammer og lidt splinter i fingrene..

 

men samtidigt mister mugligheden for at bruge fantasien og udfordre sig selv fysisk.. og får afprøvet nye sider af sig selv.. 

 

min påstand er at en finpudset sikret funktionsfikseret legeplads.. uden splinter og med gode oversigts forhold for de voksende..

giver børn der konstant er overvåget, så de aldrig får lov at afprøve deres egne grænser.. for der er altid en til at stoppe dem... = manglende selvtilid til egne evner i værste fald.

ikke muglighed for at afprøve hvad man kan slå sig ved mens de endnu er så små at de ikke kan kravle høj op... men de får tektikken.. = værdifuldt motorisk..

 

og nej måske lære de ikke noget af splinten i fingren..

men de lære noget ved at lege med pinde, og træ snitte og lave bål

og ikke funktionsfikseret kompan legeplander..

som du nok kan læse i mit indlæg så er det slet ikke det jeg efterspørger.

jeg har sammen med min mand taget en beslutning om at lade sagen hvile lidt og se hvad der sker.

jeg vil dog sige at børnene i denne børnehave hverken laver bål eller leger med træ, hammer og søm.

jeg siger ikke at børn ikke må komme til skade når de er i børnehave eller sfo, men jeg mangler respons fra de voksne. jeg siger ikke at mit barn ikke må komme hjem med en splint i fingeren, men jeg er til stadighed bekymret når det sker så ofte som det gør.

men jeg er splittet i min rolle som mor, og min rolle i en verden hvor jeg selv arbejder med børn.

MorDk skriver:

Ja men det er også vores opgave som forældre at være imødekommende og forstående over for personalet... det går begge veje... *S* Kommunikation er vejen frem ;P

giver  dig ret

JustMe skriver:

Min kærestes respons (arbejdede i børnehave): Der er ofte mange træting, så splinter kan ikke altid undgås. Ganske som nogle børn bestemt ikke vil have splinterne fjernet, og i så fald må de lade forældrene gøre det hjemme. De må jo ikke bruge fysisk tvang, hvis barnet protesterer vildt, og det ikke er livsnødvendigt.  Men jeg var da også blvet frustreret, hvis jeg stod i din situation.

tak for din forståelse

jeg er godt klar over at en enkelt splint ingen skade gør, og havde børnehaven fortalt mig om splinterne, sagt at de var forsøgt fjernet og at min søn ikke brød sig om det. så ville jeg med garanti være mindre utilpas ved det.

men da han er helt ny i inst. har han endnu ikke fundet tryghed nok til at henvende sig til de voksne, så ingen opdager det før han kommer hjem.

STN skriver:

Det er ikke sikkert at det er det svar du gider høre, men vil hellere være ærlig

Jeg synes ikke det er en særlig slem ting, må jeg sige.... sorry, men splinter i fingrene er altså noget børn får - næsten uanset hvilken børnehave de går i... Børn leger med rigtig mange forskellige ting, også af træ, og pædagogerne kan jo ikke følge efter hver eneste barn når de er udenfor, for at se, om de nu får splinter i fingrene...

Jeg kunne forstå, hvis han kom hjem med store sår eller lign. Så ville jeg give dig ret i, at det er for dårligt, men splinter.... det ville jeg ikke kunne komme op at køre over....

Pædagogerne i din søns børnehave har sikkert også prøvet at hjælpe ham af med dem, men han har jo nok hylet og skreget, som alle andre børn, og de har vel vurderet, at de hellere ville lade dem sidde, give ham fred... så kunne I derhjemme, som hans mor og far, måske have nemmere ved at forklare ham, at det nok skulle gå, og evt. selv fjerne dem....

Synes måske at man er en smule sippet, hvis man regner med, at insitutionen, skal gøre noget ved splinter ude på en legeplads.... det kan altså ske hvor som helst - min datter var med os nede på havnen den anden dag, og der gik hun rundt på nogle træbrædder med bare fusser (sammen med mig), og der fik hun altså 5 splinter i den ene fod... jeg har ladet dem sidde, for jeg ved, at jeg ikke kan tage dem ud alligevel - og så håber jeg på, at de arbejder sig ud af sig selv....

Jeg kunne ikke være mere enig

Lone Jakobsen skriver:

tak for din forståelse

jeg er godt klar over at en enkelt splint ingen skade gør, og havde børnehaven fortalt mig om splinterne, sagt at de var forsøgt fjernet og at min søn ikke brød sig om det. så ville jeg med garanti være mindre utilpas ved det.

men da han er helt ny i inst. har han endnu ikke fundet tryghed nok til at henvende sig til de voksne, så ingen opdager det før han kommer hjem.

Så de ved nok i virkeligheden ikke at han har fået en splint i fingeren/hånden?

Min søn har i lang tid heller ikke sagt til de voksne hvis han fx får en splint i hånden eller slår sig lidt, men nok til at der lige burde en voksen ind over. Det vi har gjort, er at når vi henter ham, og det viser sig at han har slået sig uden at sige det, forklarer jeg ham at det skal man altså sige til en voksen - det er det de er der for, og de bliver glade hvis de må hjælpe ham. Og så går vi sammen hen til en pædagog og jeg fortæller at han har slået sig idag, men ikke har sagt noget, og så snakker pædagogen og jeg lidt sammen "gennem min søn" om at man da skal sige det til en voksen, og at de ville have gjort lige som vi ville derhjemme, og at jeg stoler på at de selvfølgelig kan varetage min opgave med at putte plaster på eller lignende. Pædagogen giver for det meste et lille klem og siger at de meget gerne vil have at han kommer hen til dem, hvis han slår sig. Det har hjulpet helt vildt!!

Pikku Myy skriver:

Så de ved nok i virkeligheden ikke at han har fået en splint i fingeren/hånden?

Min søn har i lang tid heller ikke sagt til de voksne hvis han fx får en splint i hånden eller slår sig lidt, men nok til at der lige burde en voksen ind over. Det vi har gjort, er at når vi henter ham, og det viser sig at han har slået sig uden at sige det, forklarer jeg ham at det skal man altså sige til en voksen - det er det de er der for, og de bliver glade hvis de må hjælpe ham. Og så går vi sammen hen til en pædagog og jeg fortæller at han har slået sig idag, men ikke har sagt noget, og så snakker pædagogen og jeg lidt sammen "gennem min søn" om at man da skal sige det til en voksen, og at de ville have gjort lige som vi ville derhjemme, og at jeg stoler på at de selvfølgelig kan varetage min opgave med at putte plaster på eller lignende. Pædagogen giver for det meste et lille klem og siger at de meget gerne vil have at han kommer hen til dem, hvis han slår sig. Det har hjulpet helt vildt!!

super ide tak skal du have.

problemet er lidt at det er min store datter der henter og bringer de fleste dage, men vil prøve om jeg kan forklare hende hvad du mener.

det må kunne hjælpe meget at han finder tryghed og får et knus af de voksne.