Mine går i integreret, så storesøster var i på en af de andre avdelinger, da jeg skulle have lillebror kørt ind.
Jeg fortalte hende på forhånd, at siden lillebror skulle begynde nu og var så lille og ikke kendte de andre endnu, så skulle jeg være der lidt sammen med ham i begyndelsen. Den første dag var vi bare et par timer inde på afdelingen, og bagefter tog jeg begge børn med hjem.
Den anden dag skulle jeg gå, når han sov, men den da var de store ude på tur, så det fungerede fint. Så hentede jeg begge børn, når lillebror var vågen og havde spist lidt og leget lidt.
Den tredje dag var jeg der bare kort. Jeg var klar over, at det kunne blive et problem, for storesøster var i en periode, hvor det var vanskeligt at aflevere hende. Hun græd og hang om halsen på mig osv (selvom hun elskede at være der). Jeg snakkede med en af pædagogerne på hendes afdeling og fortalte, hvornår jeg ca kom til at gå, og at det kunne blive problematisk for min datter, som helt sikkert var ude at lege på det tidspunkt og dermed ville møde mig igen, selvom hun var afleveret. Så pædagogen lovede at være i nærheden, så hun kunne hjælpe min datter. Det var hun også, og det var godt, for min datter blev fuldstændig ulykkelig over at jeg gik uden hende.
Siden da blev det et fast rituale, at storesøster og jeg fulgte lillebror ind på hans afdeling sammen hver morgen. Nogen morgener spurgte hun om at få lov til at blive der og lege sammen med de små lidt, og hvis der ikke var så mange børn endnu, fik hun nogen gange lov af de voksne. Ellers gik hun og jeg så alene til hendes afdeling bagefter, og det blev en lille stund sammen som bare var hendes og min. Det var dejligt. Det kom til at fungere rigtig fint.
Anmeld