er det okay at føle sådan?

Føler mig lidt rundt på gulvet.

Her hjemme er vi blevet gravide og vi er glade. Vi smed pillerne for nogle måneder tilbage.

Men jeg føler bar ikk den samme glæde som kæresten og Det svært at vise udaftil. Jeg er glad det slet ikk det. Men der fiser en million tanker rundt om alt muligt som gør jeg bare føler humøret er lidt trykket.

Ville ikke sige at tvivlen bider mig i røven for det jo et valgt vi har taget. Men nogle gange tænker jeg de der i tvivl tanker.

Nogle der kan Nikke genkendelse til det?
Er det I orden at ha det sådan lige i starten. Mon ikk det går væk?

Du er ikke alene. 

Vi ventede 9 måneder på de 2 streger. 

Og da de endelig kom, blev jeg helt i tvivl og var slet ikke glad som forventet. Jeg var da glad, men jeg troede jeg ville hoppe og danse i bar glæde og det gjorde jeg slet ikke. 

Det kom dog hurtigt efter nogen dage/uger. 

 

2 gang var jeg mere glad, men stadig rundt på gulvet og ikke hoppende-jublende a glæde. 

Det er nyt, og måske skræmmende for dig men når du først kommer ud og får købr diverse baby ting..seng, bleér tøj osv, så ´får du en helt anden følse

Du skal bare lige ha lidt tid, så ser du meget mere lykkeligt på det hele , om ikk andet, så ændrer det sig når du får jeres skønne barn op på din mave lige efter fødslen

LR85 skriver:

Du er ikke alene. 

Vi ventede 9 måneder på de 2 streger. 

Og da de endelig kom, blev jeg helt i tvivl og var slet ikke glad som forventet. Jeg var da glad, men jeg troede jeg ville hoppe og danse i bar glæde og det gjorde jeg slet ikke. 

Det kom dog hurtigt efter nogen dage/uger. 

 

2 gang var jeg mere glad, men stadig rundt på gulvet og ikke hoppende-jublende a glæde. 

helt enig

Tror det er en af de grunde til at vi går i så mange måneder Jeg vågner ihvertfald stadig med følelsen af at jeg har gang i noget jeg ikke er sikker på jeg kan overskue. Men så mærker jeg den bette også er jeg ikke i tvivl om at det er det fedeste ever!! I starten er det meget uvirkeligt. Synes egentlig det var helt ind til MD scanning, for inden da var det jo bare en mave der voksede stille og roligt. Men nu kan jeg mærke at vi har den nyeste angriber til landsholdet i mavsen!

Graviditet er fyldt med "forbudte" følelser, tvivl og meget mere. Du kommer i tvivl om I gør det rigtige, du panikker og tænker "shit, hvad har vi rodet os ud i?" du bliver bange for fødslen og for ikke at slå til som mor/kæreste osv., for at blive fed og uattraktiv, du bliver en strid kost pga hormoner og du bliver frygtelig ked af at du behandler kæresten som crap, men alligevel kan du ikke styre hormonerne... Du får dårlig samvittighed over hvad du spiser, hvad du ikke spiser, for det halve glas vin du drak en aften, og du panikker når du opdager at den shampoo du har brugt indtil nu har parabener i...

Og du er ganske normal alle har i større eller mindre grad de følelser, både under graviditeten og i tiden efter. Det er helt normalt og okay at have det sådan

Anonym skriver:

Føler mig lidt rundt på gulvet.

Her hjemme er vi blevet gravide og vi er glade. Vi smed pillerne for nogle måneder tilbage.

Men jeg føler bar ikk den samme glæde som kæresten og Det svært at vise udaftil. Jeg er glad det slet ikk det. Men der fiser en million tanker rundt om alt muligt som gør jeg bare føler humøret er lidt trykket.

Ville ikke sige at tvivlen bider mig i røven for det jo et valgt vi har taget. Men nogle gange tænker jeg de der i tvivl tanker.

Nogle der kan Nikke genkendelse til det?
Er det I orden at ha det sådan lige i starten. Mon ikk det går væk?

Bare rolig, du er ikke alene.. Vi havde gået i to år og ventet på en positiv test, indtil den dag min kæreste sagde at nu syntes han altså jeg skulle tage en test, det gjorde jeg så og den viste positiv.. Men jeg sagde bare "Det er endnu en snydetest, vi får aldrig børn" Jeg havde fuldstændig droppet troen på at kunne blive gravid.. Men der stod jeg så og var sådan lidt, "Nå, var det bare det, skal jeg ikke smile nu og være glad?" Først til NF scanning hvor jeg så at der virkelig var en baby derinde, begyndte jeg at tude af glæde, det var fuldstændig overvælende! Og nu kan jeg bare slet ikke undgå at smile ved hvert lille spark der kommer! Så tro mig, du skal nok føle glæde på et tidspunkt.. - Jeg havde også rigtig meget tvivl om "Bliver jeg en god mor"? "Hvad kan jeg overhovedet tilbyde et barn"? Osv.. Så det er ganske normalt..

Anonym skriver:

Føler mig lidt rundt på gulvet.

Her hjemme er vi blevet gravide og vi er glade. Vi smed pillerne for nogle måneder tilbage.

Men jeg føler bar ikk den samme glæde som kæresten og Det svært at vise udaftil. Jeg er glad det slet ikk det. Men der fiser en million tanker rundt om alt muligt som gør jeg bare føler humøret er lidt trykket.

Ville ikke sige at tvivlen bider mig i røven for det jo et valgt vi har taget. Men nogle gange tænker jeg de der i tvivl tanker.

Nogle der kan Nikke genkendelse til det?
Er det I orden at ha det sådan lige i starten. Mon ikk det går væk?

JA det er iorden.. Havde det selv sådan med Milo næsten hele vejen igennem min graviditet men da jeg fik ham i mine arme var alt tvivl væk!

Det er okay at man nogen gange føler tvivl og føler de mere øv sider, det er bare tit tabu...

Du får lige en kæmpe  Herfra

Vi havde ventet i lang tid og var derfor rigtig glade begge gange, men jeg tror, at det er fuldstændig normal reaktion. Jeg tror det er fordi man pludselig ved, at ens verdern bliver vendt helt op og ned og man derfor pludselig bliver en smule ræd for alt det ukendte man ikke ved hvordan bliver. Om det nu bliver så hårdt som alle siger, om nu parforholdet fortsat er lige så godt når der kommer et lille spædbarn ind i billedet osv osv. Men naturen har givet mødre 9 måneder til at blive gravide og det tror jeg blandet andet er fordi nogle lige skal over det første "chok" (selv om det er selv valgt) for derefter måned efter måned at blive mere og mere overbevist om hvor dejligt det bliver med sådan en lille unge

Tusinde tak hvor er i søde. Det rart ikke at være alene med sine tanker.

Jeg tænkte også burde jeg ikk hoppe og tude af glæde, men jeg gør ingen af delene. Tror det tankerne omkring det helt nye liv der skræmmer mig. Nu bliver det jo alvor. Men Puha man føler sig som en kold skid når man ikk render rundt og er glad.