Hej alle sammen 
- Det er en del tid siden jeg sidst har været online her på baby 
Nogle af jer genkender mig nok ;-)
Jeg vil bare lige fortælle jer om min mest vanvittige og hårdeste ''mdr'' i mit liv,.
Jeg har siden min fødsel med min søn Benjamin (20-07-2011) døjet en hel del med galdesten,. Dvs haft rigtig mange anfald, som varede i forskelligt tid alt fra 1 time til 5-6 timer,. Jeg blev så gravid igen lidt efter fødslen og oplevede at anfaldende kom hyppigere og smerterne blev værer og det tog til i tid,.! Men efter jeg var kommet godt 4 mdr ind i min graviditet mærkede min krop ikke så meget til anfaldende,. Lægerne sagde de tit så det i forbindelse med en gravidtet at tilstanden enten blev forværret eller forbedret. Her var jeg så åbenbart en af de heldige.
( Til jer der ikke kender til smerterne) Autch.!
Jeg fødte så en lille prinsesse 4-7-2012 og gik faktisk bare og ventede på at jeg ville få et anfald igen efter fødslen,. Og jeg frygtede for det,. Lørdag 21-7 begyndte helvedet så, jeg begyndte under aftensmaden at få et anfald, jeg gik som jeg altid gør ind i min seng for at ligge mig (det havde tit dulmet smerterne ellers) jeg lagde og nærmest bedte til gud om at dette ville være et lille anfald som ikke ville tage lang tid, men sådan gik det bestemt ikke,. Søndag morgen ringede jeg til en veninde og tiggede hende om at tage tiden til at køre mig til vagtlægen, selvfølgelig ville hun det! Ved vagtlægen sagde de at jeg skulle tage hjem igen for de mente ikke at det var så slemt som jeg gav udtryk for, så det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg var gal da smerterne var så trælse at jeg ikke kunne tage mig af hverken mine børn eller mig selv. Jeg lå bare der.
Det blev mandag og jeg lå stadig med anfald, jeg havde ikke sovet i noget der lignede uendeligheder, jeg havde nu lagt i over 50 timer i træk med trykken under ribenet i højer side og midt maven og i rykken, asende og masende og riven og krassende smerter. De havde taget meget til i smerterne så meget jeg havde svært ved at tale, pga luft mangel og den stridige smerte. Min forlovede tvang mig nu nærmest afsted til lægevagten igen. (Jeg var ikke meget for det, for var bange for at blive indlagt, og det passede mig virkelig dårligt, med en nyfødt på kun 2½ uger ca) Men hans søster kom efter mig og kørte mig afsted, klokken var der 22.30 ca. Vagtlægen tilså mig og han var ikke et sekund i tvivl om jeg omgående skulle indlægges, han var foragtet over jeg ikke var blevet indlagt ved tidligere besøge og undskyldte mange gange, han kunne se på mig jeg var helt flad, jeg havde hverken fået tørt eller vådt siden anfaldet startede lørdag. Jeg kom ind til undersøgelse, og lægerne undersøgte mig og klokken blev 02.00 da de var færdige, jeg har så under min graviditet fået konstanteret jeg havde en arvelig livstruende sygdom (akut intrermiterende porfuri) som fx gør jeg ikke kan tåle en masse medicin osv, så eneste mulighed for smertestillende var Morfin, så det fik jeg i drop (nål i hånden som sidder i blodåren) ja omkring kl 03.00 fik jeg så det smertestillende og smerterne forsvandt delvist, jeg kom op på senge afdelingen og derefter bedte jeg om lidt mere morfin da jeg ikke kunne holde til at sidde op for at amme ud med den brystpumpe jeg havde fået lånt på sygehuset, det fik jeg og her gik alle smerterne væk,. så efter udmalkningen lagde jeg mig til at sove smertefridt for første gang i 3 døgn. næste morgen vågnede jeg med meget smerte igen, fik smertestillende igen kom til akut scanning for galden, hvor de som tidligere så jeg havde en masse sten til at ligge i min galdeblærer, MEN denne gang opdagede de en sten som sad fast i min galde gang, og det var denne sten som forvoldt mig smerterne. Det betød akut operation, da jeg eller ville kunne blive meget meget syg,. Dagene gik og smerterne blev holdt nede af morfinen. Det blev torsdag og specialisten for galdesten kom for at snakke med mig og fortalte at operationen ville blive fredag,. Fredag kom. ENDELIG'!! Nu ville dette helvede være overstået,. (Jeg havde nu ikke set min familie i 4 døgn) så nu glædte jeg mig til at få stenen fjernet så jeg kunne komme hjem lørdag. Men sådan gik det ikke. Jeg skulle i fuld narkose da jeg pga porfurien ikke kunne tåle det de gav ved vågen tilstand, skulle opereres med kikkertundersøgelse gennem munden. Normalt ville det tage ca 30 min sådan operation men da jeg blev vækket var der gået 2 timer,. Jeg tænkte ikke mere over det før smerterne virkelig tog til, men nu var de anderledes og MEGET MEGET SLEMMERE.!
Fortsættelse følger imorgen
Til jer der er nået så langt, 
tak for tiden, jeg håber i vil følge mit helvede.
