Min første fødsel endte med kejsersnit, efter jeg havde åbnet mig 10 cm og var nået til presseveerne. Det var en rigtig øv følelse og jeg var faktisk lidt deprimeret over det.
Så denne gang ville jeg gøre alt hvad der stod i min magt, for at føde selv. Derfor gik jeg til fødselsforberedelse "smertefri fødel" Hvor jeg har lært at trække vejret hensigtsmæssigt i forhold til veerne.
Fredag den 10./8. ,fik jeg plukveer. Det er veer der går i sig selv igen. Lørdag den 11./8. går veerne igang igen. Denne gang er de reelmæssige, men ikke særlig kraftige. Jeg afventer et par timer. Veerne bliver stadig kraftigere og gør de sidste ting klar, til at vi skal på fødegangen. Veerne bliver så mindre kraftige igen, så endnu engang afventer jeg, til de er blevet kraftigere. Hele dagen har jeg veer på denne måde og jeg bløder også. Det er lidt frustrerende at veerne hverken går den ene eller den anden vej. Om aftenen er jeg klar over at det nok bare er et spørgsmål om hvornår vi skal på fødegangen. Jeg har ringet til min mor. Hun skal køre vores datter ned til noget familie og så skal hun med til fødslen bagefter. Hun kommer kl 20. Men veerne er igen ikke særlig krafgtige, så vi bliver hjemme lidt og drikker en kop kaffe. Veerne begynder at tage til igen så min mor kører min datter ned til familiemedlemmet, som hun skal passes af. Vi aftaler at jeg lige vil blive hjemme liiidt længere, så der rigtig kan komme gang i veerne. Endelig kl 01 om natten (nu den 12./8.) Begynder veerne igen at tage mere til og vi beslutter at tage på fødegangen.
Vi er derinde kl 02 og jeg er lidt spændt på hvor langt jeg er, da veerne har været der længe men jo har været meget op og ned med hvor kraftige de er. Jeg er 3 cm åben og med 1 cm livmoderhals. Det er jo ikke voldsomt langt jeg er nået, men det er heller ikke et dårligt udgangspunkt.
Jeg bruger mine vejrtrækningsteknikker og får varme/kulde som smertelindring. Jeg får rigtig meget ros af både mand, mor og jordemor, for hvor godt jeg klarer det. Men veerne er fortsat skiftevis kraftige og svage. Kl 05.30 tjekker jordemoderen hvor langt jeg er: 4 cm og ½ cm livmoderhals. Så nu er jeg i aktiv fødsel.
Veerne er stadig skiftevis kraftige og svage. Jeg sover mellem veerne, men kl 07 vågner jeg brat, der jeg pludselig får en meget smertefuld ve. Jeg hyler og føler pludselig ikke at jeg har fortjent den ros, jeg har fået, for nu går det så ikke så godt mere? Men stafdig er veerne skiftevis kraftige og svage. Hver gang der er kraftige bruger jeg alt energi på at koncentrere mig og veen. Jeg har ondt, så jeg har lyst til at hyle og samtidig har jeg kvalme. Min mand skal massere mig hårdt på lænden, når jeg har en ve og det hjælper lidt, når han da massere de rigtige steder. Jeg kan også mærke veerne fortil, samtidig med, så alt i alt håber jeg bare at det giver nogle cm.
kl 07.45 undersøger jordemoderen mig: 5 cm
... Hvorfor kun 5 cm, når de har været så hårde? Jeg skal op i nogle forskellige stillinger nu, for at få barnet ned igennem bækkenet. Skal bl.a. i bevægelse på min store bold.
Kl 09.15 undersøger jordemoderen mig: 5-6 cm. Der sker stadig ikke nok og jordemoderen tager mit fostervand, som så er grønt En læge kommer ind for at scanne om barnet ligger rigtigt. Det gør det
Mine veer skifter stadig i styrke og jeg skriger og græder når de slemme kommer kl 10. 50 undersøger jordemoderen mig igen og jeg er stadig kun 6 cm åben. Barnet er ikke kommet ordentligt ned. Han ligger i det der hedder høj ligestand. (jordemoderen har en mistanke om dette, men er ikke sikker). Jeg skal have ve-drop, men det kan jeg slet ikke overskue. Jeg er træt og forpint! Jeg græder og hyler, for jeg føler mig meget magtesløs. jeg ved ikke om jeg skal sige ja til ve-drop om jeg evt alligevel skal sige ja til den ellers uønskede epidural, eller om jeg skal forlange et kejsersnit nu.
Da jeg har fået en "tænkepause" vælger jeg en epidural og ve-drop.
Jeg får epiduralen og det hjælper. Gud hvor det hjælper! (lettelses suk) Jordemoderen beder mig om at ligge mig om på siden. Så falder mit barns hjerterytme drastisk. Jeg bliver bedt om at ligge mig om på den anden side, det kan være at det hjælper. Det gjorde det ikke. (dog stabiliserede det sig efter 5-10 min). Men fordi det havde været lavt i så lang tid, skulle jeg have akut kejsersnit nu! De havde mistanke om at mit ar var gået op og var det det, var baby i stor fare.
Derfor fik jeg til trods for at jeg lige havde fået lagt epidural, et kejsersnit i fuld narkose.
Jeg var bange for at blive lagt i fuld narkose, men jeg besluttede mig for ikke at gå i panik, selvom jeg heller ikke måtte få hverken min mor eller mand med ind.
Jeg kom i fuld narkose kl 12.00 Kl 12.20 kom min søn til verdenen og kl 13.45 var jeg vågen igen og så min smukke dreng.
Denne fødsel, er med blandede følelser. Sorg, glæde, afmagthed og lettelse.
