At bo til leje

Hej piger.

Sagen er den, at manden og jeg pt bor i et lejet hus. Byen vi bor i ligger lige midt imellem der hvor manden arbejder, og der hvor jeg går på uddannelse. Vi er begge rigtig glade for at bo her, da der plads til, at vi kan bo her i mange år. Der er en stor skøn have til, og det er rigtig skønt at have, da vi har 3 små hunde. Der er plads til børneværelse, og der er mulighed for at lave plads til barn nummer 2 også. Huset ligger rigtig tæt på mine forældre, og det er et rigtig godt sted at bo.
Vi har tidligere boet i en lejlighed i den by, som jeg nu studerer i. Jeg er bare ikke så god til det med at bo i lejlighed.
Problemet er så nu, at vi meget gerne vil have et hus inden for den nærmeste fremtid. Altså et vi ejer. Det er imidlertid lidt svært at spare mange penge op, så længe vi bor her. Vi har en forholdsvis høj husleje i forhold til vores indtægter. Samtidig er det en smule irriterende at man altid skal sørge for transport, da vi kun har en bil. Det gør at jeg tit føler jeg bare sidder "indespærret" hjemme, og ikke kan komme nogen vegne.

Mit spørgsmål er så: hvad ville I gøre? Ville I gå på kompromis og flytte i en lejlighed i en af byerne, hvor der ikke er nær så meget plads til barn? (vi er igang med PB). På denne måde kan vi spare mere op, og hurtigere få råd til eget hus, eller ville I betale en højere husleje og så have et rigtig dejligt sted at bo?

Anonym skriver:

Hej piger.

Sagen er den, at manden og jeg pt bor i et lejet hus. Byen vi bor i ligger lige midt imellem der hvor manden arbejder, og der hvor jeg går på uddannelse. Vi er begge rigtig glade for at bo her, da der plads til, at vi kan bo her i mange år. Der er en stor skøn have til, og det er rigtig skønt at have, da vi har 3 små hunde. Der er plads til børneværelse, og der er mulighed for at lave plads til barn nummer 2 også. Huset ligger rigtig tæt på mine forældre, og det er et rigtig godt sted at bo.
Vi har tidligere boet i en lejlighed i den by, som jeg nu studerer i. Jeg er bare ikke så god til det med at bo i lejlighed.
Problemet er så nu, at vi meget gerne vil have et hus inden for den nærmeste fremtid. Altså et vi ejer. Det er imidlertid lidt svært at spare mange penge op, så længe vi bor her. Vi har en forholdsvis høj husleje i forhold til vores indtægter. Samtidig er det en smule irriterende at man altid skal sørge for transport, da vi kun har en bil. Det gør at jeg tit føler jeg bare sidder "indespærret" hjemme, og ikke kan komme nogen vegne.

Mit spørgsmål er så: hvad ville I gøre? Ville I gå på kompromis og flytte i en lejlighed i en af byerne, hvor der ikke er nær så meget plads til barn? (vi er igang med PB). På denne måde kan vi spare mere op, og hurtigere få råd til eget hus, eller ville I betale en højere husleje og så have et rigtig dejligt sted at bo?

Vi havde selv gang i at skulle have hus, nu venter vi os så til januar og har defor valgt at forblive i lejebolig - det er så meget mere praktisk og der er ikke så meget ansvar.

 

Vores problem her var så at vi egentligt ikke har den plads vi selv syntes vi havde brug for, foruden det så bor vi på første sal og har hund.

Kæresten har altid gerne ville have bil hvorimod det er fuldstændig lige meget for mig.

 

Jo tættere vi kommer på termin jo mere har vi selv følt at vi har haft mere behov for plads end alt andet. Så både bil og opsparing er nu sat til side da vi har fået en større lejlighed med tilhørende have 

Vores bank har så ikke noget imod at vi ikke spare op til hus og kan låne til det hele hvis det endelig skal være.

 

Men da vi fik vores nye lejlighed her kunne vi bare mærke at vi blev lettet og ikke følte den byrde at skulle finde plads herhjemme - også selvom den nye lejlighed er 1000 kr dyrere.

 

Så ja, jeg vil mene at plads er vigtigst. Du skal kunne være derhjemme hver dag og du skal føle at det er dejligt at komme hjem, ens hjem er meget vigtigt. Vi har før boet et sted vi ikke følte os hjemme og vi syntes det var træls, der manglede et eller andet - og så er det altså ærgeligt 

 

Håber i finder ud af det 

Babymamma skriver:

Vi havde selv gang i at skulle have hus, nu venter vi os så til januar og har defor valgt at forblive i lejebolig - det er så meget mere praktisk og der er ikke så meget ansvar.

 

Vores problem her var så at vi egentligt ikke har den plads vi selv syntes vi havde brug for, foruden det så bor vi på første sal og har hund.

Kæresten har altid gerne ville have bil hvorimod det er fuldstændig lige meget for mig.

 

Jo tættere vi kommer på termin jo mere har vi selv følt at vi har haft mere behov for plads end alt andet. Så både bil og opsparing er nu sat til side da vi har fået en større lejlighed med tilhørende have 

Vores bank har så ikke noget imod at vi ikke spare op til hus og kan låne til det hele hvis det endelig skal være.

 

Men da vi fik vores nye lejlighed her kunne vi bare mærke at vi blev lettet og ikke følte den byrde at skulle finde plads herhjemme - også selvom den nye lejlighed er 1000 kr dyrere.

 

Så ja, jeg vil mene at plads er vigtigst. Du skal kunne være derhjemme hver dag og du skal føle at det er dejligt at komme hjem, ens hjem er meget vigtigt. Vi har før boet et sted vi ikke følte os hjemme og vi syntes det var træls, der manglede et eller andet - og så er det altså ærgeligt 

 

Håber i finder ud af det 

Okay, tak for dit svar

Jeg tænker også at jeg vil blive mest glad for at blive boende. Elsker at have masser af plads og er ikke så god til at have lidt plads. Vi boede i en 2 værelses før, og kunne slet ikke falde til der. Og hvis vi skal have noget der er større end en 2 værelses vil det ikke blive meget billigere. Og hvis ønskebabyen snart bliver undfanget, ville det også være rigtig træls at sidde i en lille lejlighed. Synes bare det virker så lidt at sætte 1000 kr. til side hver måned. Der skal både spares op til service af bil, lidt mere til baby, til hus, til bryllupsfest osv. Så tanken om eget hus er bare så langt ude i fremtiden

Anonym skriver:

Hej piger.

Sagen er den, at manden og jeg pt bor i et lejet hus. Byen vi bor i ligger lige midt imellem der hvor manden arbejder, og der hvor jeg går på uddannelse. Vi er begge rigtig glade for at bo her, da der plads til, at vi kan bo her i mange år. Der er en stor skøn have til, og det er rigtig skønt at have, da vi har 3 små hunde. Der er plads til børneværelse, og der er mulighed for at lave plads til barn nummer 2 også. Huset ligger rigtig tæt på mine forældre, og det er et rigtig godt sted at bo.
Vi har tidligere boet i en lejlighed i den by, som jeg nu studerer i. Jeg er bare ikke så god til det med at bo i lejlighed.
Problemet er så nu, at vi meget gerne vil have et hus inden for den nærmeste fremtid. Altså et vi ejer. Det er imidlertid lidt svært at spare mange penge op, så længe vi bor her. Vi har en forholdsvis høj husleje i forhold til vores indtægter. Samtidig er det en smule irriterende at man altid skal sørge for transport, da vi kun har en bil. Det gør at jeg tit føler jeg bare sidder "indespærret" hjemme, og ikke kan komme nogen vegne.

Mit spørgsmål er så: hvad ville I gøre? Ville I gå på kompromis og flytte i en lejlighed i en af byerne, hvor der ikke er nær så meget plads til barn? (vi er igang med PB). På denne måde kan vi spare mere op, og hurtigere få råd til eget hus, eller ville I betale en højere husleje og så have et rigtig dejligt sted at bo?

nu bor jeg til leje i en lejlighed hvor vi har mulighed for at spare op på et tidspunkt men nøj hvor er jeg ked af at bo her...

jeg vil heller leve lidt stramt også bo et sted hvor jeg er glad for at være og som vil være et godt sted for mine unger at vokse op med mulighed for at løbe ud i haven og lege for nøj hvor mine unger dig mangler det!!

så jeg vil blive boende hvis jeg var jer!!!

Anonym skriver:

Hej piger.

Sagen er den, at manden og jeg pt bor i et lejet hus. Byen vi bor i ligger lige midt imellem der hvor manden arbejder, og der hvor jeg går på uddannelse. Vi er begge rigtig glade for at bo her, da der plads til, at vi kan bo her i mange år. Der er en stor skøn have til, og det er rigtig skønt at have, da vi har 3 små hunde. Der er plads til børneværelse, og der er mulighed for at lave plads til barn nummer 2 også. Huset ligger rigtig tæt på mine forældre, og det er et rigtig godt sted at bo.
Vi har tidligere boet i en lejlighed i den by, som jeg nu srer i. Jeg er bare ikke så god til det med at bo i lejlighed.
Problemet er så nu, at vi meget gerne vil have et hus inden for den nærmeste fremtid. Altså et vi ejer. Det er imidlertid lidt svært at spare mange penge op, så længe vi bor her. Vi har en forholdsvis høj husleje i forhold til vores indtægter. Samtidig er det en smule irriterende at man altid skal sørge for transport, da vi kun har en bil. Det gør at jeg tit føler jeg bare sidder "indespærret" hjemme, og ikke kan komme nogen vegne.

Mit spørgsmål er så: hvad ville I gøre? Ville I gå på kompromis og flytte i en lejlighed i en af byerne, hvor der ikke er nær så meget plads til barn? (vi er igang med PB). På denne måde kan vi spare mere op, og hurtigere få råd til eget hus, eller ville I betale en højere husleje og så have et rigtig dejligt sted at bo?

Gå på kompromis! Jeg boede selv i en billig lejet 2-værelses lejlighed med min datter til hun var 2 år, og så købte jeg selv hus Så det er helt klart værd ikke at have så meget plads i en periode, for så at kunne købe sit eget

Anonym skriver:

Okay, tak for dit svar

Jeg tænker også at jeg vil blive mest glad for at blive boende. Elsker at have masser af plads og er ikke så god til at have lidt plads. Vi boede i en 2 værelses før, og kunne slet ikke falde til der. Og hvis vi skal have noget der er større end en 2 værelses vil det ikke blive meget billigere. Og hvis ønskebabyen snart bliver undfanget, ville det også være rigtig træls at sidde i en lille lejlighed. Synes bare det virker så lidt at sætte 1000 kr. til side hver måned. Der skal både spares op til service af bil, lidt mere til baby, til hus, til bryllupsfest osv. Så tanken om eget hus er bare så langt ude i fremtiden

Det er også mange store ting på en gang  Måske i skulle sætte jer ned og snakker rigtig godt igennem hvad jeg prioriteringer er?

 

Herhjemme vil vi også giftes, men fordi det også er svært at spare op til det hele så vælger vi simpelthen en tur på rådhuset bare mig og ham og så tager vi velsignelse i kirken når vi har sparet op til hvid kjole og fest  Åndssvagt, ja måske. Men vi vil så gerne og vil gerne giftes så vi kan nå nogle milepæle osv i den sidste ende  Og jeg har det sådan lidt at så længe jeg bare får mit rigtige bryllup en anden gang så er det fint for mig.

 

Åh gud nej, er selv slet ikke til lejligheder, kommer fra landet hvor der er masser af plads, så det har været en stor omvæltning for mig de sidste 5 år og jeg er stadig ikke rigtig 100 % glad for lejligheder, men tror det bliver bedre nu hvor vi faktisk får noget grønt at se på - en dejlig have hvor vi kan hygge 

4xGreve skriver:

nu bor jeg til leje i en lejlighed hvor vi har mulighed for at spare op på et tidspunkt men nøj hvor er jeg ked af at bo her...

jeg vil heller leve lidt stramt også bo et sted hvor jeg er glad for at være og som vil være et godt sted for mine unger at vokse op med mulighed for at løbe ud i haven og lege for nøj hvor mine unger dig mangler det!!

så jeg vil blive boende hvis jeg var jer!!!

Tak for dit svar!

Jeg er nemlig også bange for, at jeg vil blive rigtig ked af at skulle bo i en lille lejlighed. Og så ville det være træls at have givet slip på det skønne hus vi bor i nu.

Baagøe skriver:

Gå på kompromis! Jeg boede selv i en billig lejet 2-værelses lejlighed med min datter til hun var 2 år, og så købte jeg selv hus Så det er helt klart værd ikke at have så meget plads i en periode, for så at kunne købe sit eget

Tak for svar dejligt du så hurtigt kunne spare op til det! Det ville også være noget andet, hvis vi kunne sige, at 3 år fra nu ville vi have sparet op, så ville jeg godt kunne "overleve" det. Men det kan vi bare ikke rigtig jeg er stadig under uddannelse og står ikke lige til at kunne få mere udbetalt foreløbig - vil ikke have sulån. Min mand er færdiguddannet om et år, og så afhænger det jo helt af, om han får job eller om han skal på dagpenge!

Babymamma skriver:

Det er også mange store ting på en gang  Måske i skulle sætte jer ned og snakker rigtig godt igennem hvad jeg prioriteringer er?

 

Herhjemme vil vi også giftes, men fordi det også er svært at spare op til det hele så vælger vi simpelthen en tur på rådhuset bare mig og ham og så tager vi velsignelse i kirken når vi har sparet op til hvid kjole og fest  Åndssvagt, ja måske. Men vi vil så gerne og vil gerne giftes så vi kan nå nogle milepæle osv i den sidste ende  Og jeg har det sådan lidt at så længe jeg bare får mit rigtige bryllup en anden gang så er det fint for mig.

 

Åh gud nej, er selv slet ikke til lejligheder, kommer fra landet hvor der er masser af plads, så det har været en stor omvæltning for mig de sidste 5 år og jeg er stadig ikke rigtig 100 % glad for lejligheder, men tror det bliver bedre nu hvor vi faktisk får noget grønt at se på - en dejlig have hvor vi kan hygge 

Ja selvfølgelig skal det prioriteres
Vi har prioriteret at lave en opsparing til baby udstyr, fordi det er vigtigt at have noget, til når det engang lykkes for os

Så har vi samtidig prioriteret at have sparet lidt op til bil, da den skal have service hvert år.

Men det er svært at spare op til huskøb samtidig, da det er det næste vi ønsker. Vi er blevet gift på rådhuset, men skal selvfølgelig have en fest på et tidpunkt. Det er vores sidste prioritering lige nu bare tanken om alle de penge man skal spare op, er udmattende !

Anonym skriver:

Ja selvfølgelig skal det prioriteres
Vi har prioriteret at lave en opsparing til baby udstyr, fordi det er vigtigt at have noget, til når det engang lykkes for os

Så har vi samtidig prioriteret at have sparet lidt op til bil, da den skal have service hvert år.

Men det er svært at spare op til huskøb samtidig, da det er det næste vi ønsker. Vi er blevet gift på rådhuset, men skal selvfølgelig have en fest på et tidpunkt. Det er vores sidste prioritering lige nu bare tanken om alle de penge man skal spare op, er udmattende !

Hehe ja det er svært når man gerne vil det hele 

 

Men jeg ville i hvert fald blive boende hvis det var mig, bilen kan man altid ændre på, men boligen er altså noget man skal være i mange timer om dagen